Læsetid: 6 min.

25 øre og et stykke tyggegummi

Dansk films talentstøtteordning har fået nye vilkår, men instruktører og organisationer mener, det er problematisk, at det stadig kræver en pengestærk producent. Talentudvikling skal ikke være afhængig af profit
17. januar 2005

Talentudvikling
Otte projekter er sat i gang og endnu flere ligger på bordet hos kunstnerisk leder af Talentudvikling, Vinca Wiedemann. Men det er gået langsomt. Filmforliget, der oprettede Talentudvikling, blev indgået i foråret 2003, men uenighed i branchen om vilkårene for at opnå støtte, har resulteret i, at den ordning, der skulle erstatte Novellefilm, endnu ikke har kunne invitere til en eneste premiere. Producenterne har ikke været villige til at lægge så mange penge i det, som er nødvendigt.
Da Talentudvikling blev oprettet var det med den opfattelse, at det mest holdbare filmprojekt kommer af, at en instruktør, en producent og en manuskriptforfatter sætter sig ned og formulerer en idé, der giver mening både kunstnerisk og økonomisk. Den opfattelse har man sådan set stadigvæk i puljens styregruppe, der består af repræsentanter for DR, TV 2 og Filminstituttet, men nu har man på Danske Instruktører og Danske Dramatikeres opfordring ændret kravet om treenigheden, fortæller Vinca Wiedemann.
»Kravet betød desværre, at det i nogle tilfælde forsinkede projekterne, fordi instruktøren havde svært ved at finde en producent, og derfor har vi nu sagt, at hvis det ellers er et interessant projekt, så gør det ikke noget, at man ikke har en producent til at begynde med,« siger hun.

Spillefilm
Den største forskel på Talentudvikling og Novellefilm er, at man nu kan lave spillefilm. Dog gives der højst omkring fire millioner i støtte til et spillefilmsprojekt. Gennemsnitligt koster det 10 millioner at lave en lavbudget-film i Danmark. At lave en spillefilm vil derfor i de fleste tilfælde have som forudsætning, at producenten skal finde resten af pengene.
Pernille Fischer Christensen vandt en pris ved filmfestivalen i Cannes for sin afgangsfilm fra Filmskolen. Hun har netop opnået støtte hos Talentudvikling. Den første, der ikke havde en producent fra start. Hun beskriver Talentudvikling som den bedste støtte, man kan få som kunstner. Der er stor frihed til at eksperimentere, og der er mange færre kokke, der blander sig kunstnerisk set, fortæller hun.
Men alligevel kan hun godt forstå, at nogle instruktører finder det svært at arbejde på ordningen: »For mig var det enormt svært at finde en producent, fordi de beløb, der er derinde, kan man ikke producere en spillefilm for, så producenten skal uundgåeligt lægge penge i det,« siger hun.
Hun betegner selv sit samarbejde med Talentudvikling som fantastisk. Kunstnerisk tør Talentpuljen godt satse, siger hun. Problemet er bare, at det tør producenterne ikke rigtigt: »Det er utrolig godt, at ordningen er blevet lavet om, så man ikke længere nødvendigvis skal have en producent i ryggen, når man kommer med et projekt. At jeg blev tildelt støtte og kunne gå til producenten med en godkendelse fra instituttet betød, at jeg også var interessant for producenterne. Ikke nok med, at jeg havde en fed idé, jeg havde også pengene til at sætte en udvikling i gang,« fortæller hun.
Problemerne med at skaffe producenter er ændret et langt stykke ad vejen med de nye vilkår, mener Pernille Fischer Christensen, men:
»Med Dansk Novellefilm skulle producenterne ikke lægge penge i det, så de turde satse kunstnerisk, men nu koster det dem faktisk noget, og så er det pludselig noget helt andet,« siger hun.
Pernille Fischer Christensens egne erfaringer med talentudviklingspuljen har kun været positive. Det har bragt hende videre i karrieren, og optagelserne til hendes film, som produceres med støtte fra Talentudviklingspuljen og Nimbus Film, begynder i næste måned.

Novellefilm
At puljen stadig fordrer, at man finder en producent, der selv vil poste penge i det, bekymrer instruktør Martin Strange Hansen. Han vandt en Oscar for kortfilmen Der er en yndig mand, som var lavet på Novellefilmsordningen.
»Det er jo blevet gjort mindre attraktivt for producenterne at lave kortfilm, fordi de skal risikere lidt mere hals selv. Via Novellefilm fik de det nærmest fuldfinansieret. Det får de ikke nu, og kortfilm kan pr. definition ikke tjene sig selv hjem,« siger han. Da DR og TV 2 allerede har tv-rettighederne har producenterne ikke længere mulighed for at sælge film til dansk tv. Det betyder, at hvis man skal tænke kommercielt, skal man tænke udland og biograf. Martin Strange Hansen frygter, at det vil betyde, at kortfilmen uddør, og producenterne hellere satser på spillefilm.
I forhold til spillefilm mener Martin Strange Hansen godt, at man kan lave en for fire millioner, men han tror det går ud over diversiteten i historierne.
»Der er en sandsynlighed for, at den eksperimenteren, der er et grundvilkår for talentudvikling, ikke tilgodeses eller i hvert fald underprioriteres, fordi det skal kunne tjene sig selv hjem, for at være interessant for en producent,« siger han.
Formanden for Danske Instruktører, Ebbe Nyvold, er begejstret for Talentudviklingsordningen, men skuffet over, hvor lang tid det har taget at få det i gang.
»Det er klart, at der går nogle instruktører rundt og er dybt frustrerede over, at det har trukket så meget ud. Det er jo ikke fordi, der mangler talenter. Ordningen har bare været ikke-fungerende,« siger han.
Han er stadig skeptisk og peger også på de manglende muligheder for at tænke kommercielt. At DR og TV 2 i bytte for 16 millioner, som de hver lægger i puljen, allerede har rettighederne til filmen i fem år vil få betydning for producenternes incitament, mener han: »Det er klart, at tv skal have nogle rettigheder, når de er med til at finansiere det, men at de har fået så mange, at det er umuliggjort at sælge til tv, er også med til at hæmme puljens succes,« siger han.

Løfte i flok
Formanden for producentforeningen, Kim Magnusson, påpeger, at han ikke mener, at der nogensinde har været tale om en konflikt i forbindelse med talentudviklingspuljen. Men det har været nødvendigt for producentforeningen at få ændret vilkårene, da mange af foreningens medlemmer ikke mente, de kunne producere på støtteordningens præmisser.
»Hvis du propper nogle retningslinjer ned over os, som medlemmerne ikke kan filme under, så er det jo klart, at du har et stort problem, for vi kan jo ikke bare tilsidesætte en hel overenskomst, og det ville være konsekvensen,« siger han.
Han vil gerne være med til at løfte i flok, men Kim Magnusson fastholder, at producenterne har svært ved at lægge penge i det, når vilkårene er som de er: »Du kan jo ikke sætte penge i noget, hvor der overhovedet ikke er nogen indtjeningsmuligheder. Alle rettighederne er jo afgivet på forhånd, så det er kun i biograferne, at der måske kan blive en succes, og her vil det kun gælde spillefilm,« siger han.
Efter, at man nu tredje gang har hævet bevillingerne til hver enkelt film, er Vinca Wiedemann træt af, at høre beklagelser om for få penge: »Producenterne har fokuseret meget på, om det kunne betale sig at lave en film, og den formulering synes jeg er uheldig. Det har aldrig været meningen, at det skulle være en overskudsforretning,« siger hun.
Men hun er glad for, at det virker som om, at de nye vilkår har betydet, at producenterne er mere interesserede. Indtil nu har hun følt sig decideret modarbejdet: »Jeg har helt konkret kendskab til produktionsselskaber, der fraråder at lave film på denne støtteordning. De har nok håbet, at de på den måde kunne lægge et politisk pres, men den indstilling, tror jeg er ved at ændre sig,« siger hun.
»I dansk film har der altid været tradition for, at en instruktør kan komme med 25 øre og et stykke tyggegummi og alligevel få en god idé realiseret. Det er vigtigt, at vi arbejder sammen for at sikre den næste generation i dansk film. Vi skal bakke hinanden op i trange tider og støtte, selv om det ikke nødvendigvis giver økonomisk overskud, så holder vi jo også sammen, når det går godt. Hvis der ikke er det engagement og den entusiasme i branchen, så bliver det jo ren kulturproduktion, hvor vi holder overenskomsten, går hjem klokken fire og tæller penge,« siger hun.

SERIE
Talentudvikling
*Hvor skal fremtidens filminstruktører komme fra? I en ny artikelserie om talentudvikling i den danske filmbranche ser Information på filmens fødekæde og støtteordninger og portrætterer nogle af de etablerede og alternative filmuddannelser. Dette er den første artikel i serien, og alle artiklerne vil kunne findes på tema.information.dk/talentudvikling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu