Læsetid: 5 min.

Jeg vil bare holde fast i hende

Før: Gangsterspire og ejer af hjemmesiden Pik2000.dk. Nu: Barn, bil og bryllup i Ejby-hallen
17. januar 2005

Tilbage til rødderne
Hvis der er en, de store drenge i Fredericia har bekymret sig om gennem de senere år, er det Gazi.
»Første gang, jeg mødte ham ... årh, mand, jeg tænkte: Han er ikke jomfru. Han drikker og ryger. Ham må jeg se at få ordnet lidt,« som Gazis fem år ældre ven, Hobie, sagde til Information for fire år siden, da vi mødtes første gang i ungdomsklubben Remisen i Fredericia.
Dengang var Gazi, hvis forældre er fra Tyrkiet, 13 år. Han gik i 7. klasse. Og elskede at snakke – f.eks. om frække ting.
»Når jeg bliver stor, vil jeg være alfons,« kunne han finde på at sige.
Og Hobie svarede: »Du skal ikke høre på Gazi. Han er den største gangster.«
Siden er der sket en del i Gazis liv, og de ældre venner kan efterhånden holde op med at bekymre sig. Gazi vil naturligvis ikke være alfons – han vil derimod gerne starte på handelsskolen.
Den spinkle unge mand er næsten ikke til at kende igen. Han er 17 år. Han er blevet høj, stemmen er blevet dybere og tonen roligere, men de store brune øjne under lange sorte vipper, der kan charme enhver, er der endnu. Og så har han netop taget et stort skridt ind i fremtiden: Han er blevet gift.
Gylhan, Gazis kone, er også 17 år.
»Hun er sød, hun er smuk og så er hun meget charmerende,« som Gazi siger.

Gaven Gylhan
De to har kendt hinanden meget længe – næsten hele livet. De lærte hinanden at kende allerede i børnehaven, men det var først sidste år, at venskabet pludselig blev til kærlighed.
»Vi skrev sammen på sms på mobil, så begyndte vi at komme sammen, og så havde vi lyst til at bo sammen,« fortæller Gazi.
De vidste begge to, at det var kærlighed for livet, så de kunne lige så godt blive gift med det samme, bestemte de.
»Udlændinge bliver tit gift hurtigt, så det havde jeg ikke noget problem med. Og jeg havde det sådan: Jeg vil bare holde fast i hende,« siger Gazi.
Som sagt så gjort. Forældrene blev taget med på råd og gav det unge par deres velsignelse. Og i sommers trådte Gylhan og Gazi således ind i Ejby-hallen ved Middelfart, gennem en bro dannet af bryllupsgæsternes flettede hænder og ud på dansegulvet til brudevals, som tyrkisk tradition foreskriver.
Det var et kæmpe bryllup. Maden var lækker – de fik kebab, ris og andet – og gaverne strømmede ind.
»Jeg fik 10.000 euro af min far, og Gylhan fik 10 guldarmbånd til en værdi af 120.000 kroner af sin mor. Min mor gav os en lejlighed i det samme hus, hvor mine forældre bor, og min mormor gav os et hus i Tyrkiet.«
Gazi hiver mobilen op og finder to billeder frem på displayet: Et af en rød Toyota. Og et af et lille hus med balkon, buske og to etager.
»Bilen købte vi for min fars gave, og huset er gaven fra min mormor. Jeg tog de her billeder, da vi var dernede sidst.«
Men den bedste gave til brylluppet var at få Gylhan.
»Hun har forandret mit liv,« siger Gazi.
Og dét trængte til lidt forandring.

Problemer
Gazi gik ud af skolen efter 9. klasse, men noget af sin skolegang tog han ikke i Fredericia men på en Tvind-skole i Frederikshavn.
»Jeg begyndte at stjæle biler, lave ballade og den slags sammen med nogle venner. De gjorde det, og så gjorde jeg det også. Ingen af os var bange eller tænkte noget særligt over det. Det var bare sjovt. Vi lavede også et røveri i Vejle på en Shell-station med pistoler. En dag tæskede jeg en dreng, fordi han angreb mig. Jeg slog igen med et nøglebundt, og han brækkede næsen og fik en hjerneblødning. Så tog politiet mig.«
Gazi tilbragte halvandet år på Daghøjskolen Nordjylland i Frederikshavn. Det var en god tid.
»Vi lavede nogle fede ting, gik i svømmehallen og i biografen og kom rundt til andre byer.«
Men efter halvandet år gik det galt igen.
»Der var en dreng, der begyndte at slå mig, så jeg trak en kniv og stak ham. Han røg på sygehuset og mistede en nyre, og jeg blev smidt hjem. Det havde jeg det ikke ret godt med. Det er ikke i orden at stikke nogen med en kniv, det kunne jo have været mig selv, men på den anden side set reddede jeg jo også mig selv ved at gøre det.«
Tilbage i Fredericia arbejde Gazi forskellige steder: På Dan Cargo, på et pizzaria og nu på ostefabrikken Tolstrup i den lille by Taulov uden for Fredericia. Et job, han er glad for.
»Det er ikke så hårdt, det giver god løn, og jeg står op til tiden. Det er godt, fordi hvis jeg skal starte på handelsskolen, skal man møde til tiden, og det har jeg lært nu.«

Ny lærdom
I det hele tager er der meget, Gazi har lært, siger han, i løbet af de fire år, der er gået siden sidst.
»Jeg synes, jeg har lært, at det er vigtigt, man taler ordentligt til folk og behandler dem med respekt. Jeg har også lært, at man ikke kommer nogen vegne ved at lave ballade. I stedet for at lave ballade, skal man arbejde. Og integrere sig og respektere det land, man bor i.«
Gylhan vil heller ikke se med milde øjne på Gazi, hvis han laver ballade.
»Vi udlændinge er sådan, at det er manden, der bestemmer, ikke damen, men det betyder ikke, at jeg ikke lytter til hende. Det betyder noget, hvad hun siger, fordi jeg elsker hende.«
Dertil kommer, at Gazi snart får noget helt andet at koncentrere sig om. Gylhan er gravid, og de venter barn i juni 2005. Det glæder de sig meget til.
»Nu får jeg ansvaret for min egen familie, så jeg tænker, at jeg må begynde forfra. Det er mit ansvar nu,« siger Gazi.
Meget er sket i Gazis liv. Han er gået fra gangsterspire til Gylhan, barn og bolig på ingen tid.
»Jeg har alt nu, jeg har ikke brug for mere,« siger han.
»Fordi jeg er blevet gift, har mit liv forandret sig rigtigt meget.«
Så det er slut nu med venne-bekymring og frække bemærkninger. Heller ikke hjemmesiden – Pik2000.dk – har Gazi mere. Dengang, i 2000, havde han netop oprettet siden med sine to link. ’Masser af spil’ hed det ene, der førte til Mujaffaspillet (omstridt computerspil fra DR, der også blev kaldt perkerspillet, red.) ’Seje billeder’ hed det andet, der førte frem til en pornoportal.
»Årh nej, hvordan kan du huske alt det?!!« spørger Gazi – og rødmer.

SERIE
Tilbage til rødderne
*I december 2000 flyttede Information ind i ungdomsklubben Remisen i Fredericia, hvor nogle af byens unge hang ud: De svære. De frække. De utilpassede. Unge med anden etnisk baggrund end dansk, som dengang konstant fik pisk i pressen. Nu er Information tilbage i Fredericia 2005 for at møde de unge rødder, som siden er blevet voksne. Hvordan er det gået dem?
Dette er den sidste artikel i serien. Tidligere artikler kan læses på www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her