Læsetid: 3 min.

’Det, børn skal lære, er respekt for fællesskab’

En folkeskole med mere fokus på fællesskab samt vægt på dialog og motivation frem for straf, står øverst på listen hos den københavnske familie, som Information har bedt kommentere valgets løfter
26. januar 2005

Vælgertjek
Sidste sommer begyndte Søren og Rikke Anderssons seks-årige søn Mads på den lokale folkeskole i det københavnske forstadskvarter Emdrup. Og selv om forældrenes erfaringer med skolen endnu er begrænsede til det godt halve år, Mads har gået i børnehaveklasse, så er skolen et meget vigtigt område i valgkampen for familien. Ligesom det er for næsten samtlige partier, der stiller op til valget den 8. februar.
Derfor er der heller ikke kritik af, at de to venstrekandidater til Folketinget, Københavns Kommunes bygge- og teknikborgmester Søren Pind og kulturborgmester Martin Geertsen i en storstilet plan vil satse ekstra to milliarder kroner på at forbedre de københavnske skoler, der for nyligt scorede lavt fagligt i PISA-undersøgelsen.
»Hvis jeg kigger på min egen søns skole, så er det rammerne, der trænger til et løft,« siger Søren Andersson.
Men valgkampens mange løfter, tal og modstridende opgørelser af alt fra ledighedsstatistikker til offentlige besparelser, går hen over hovedet på den almindelige vælger, mener han:
»Statistik kan jo tolkes på mange måder, og hvem skal man stole på. Så må man jo falde tilbage på partiernes idelogi.«
Rikke og Søren Andersson er skeptiske over for brugen af evaluerende test, som er Venstres slagnummer på folkeskoleområdet og partiets opskrift på at højne elevernes faglighed.
Pind og Geertsen vil gå endnu længere end undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og lægger op til evaluering af eleverne fagligt og socialt to gange om året. Evt. med brug af karakterer. Men det er langt fra den skolepolitik, der prægede Rikke og Søren Anderssons skolegang i 70’erne. Eftersidninger og sanktioner, som de to københavnske Venstre-kandidater plæderer for, er ikke familiens kop te. Derimod lægger både Søren og Rikke Andersson vægt på, at de forbedringer og ændringer, der er behov for i folkeskolen, skal ske i dialog med forældrene.

Test motiverer ikke
»Jeg er umiddelbart imod test i de mindre klasser. Hvis der er mange børn, der bliver tabt på gulvet, fordi de ikke kan læse og skrive, mener jeg, at det kan være rimeligt at evaluere. Men det skal være en del af forældredialogen,« siger Søren Andersson.
Rikke husker tilbage på sine egne erfaringer med eksamener.
»Eksaminer kan handle mere om de spørgsmål, man får, om man har en dårlig dag, eller læreren synes, man er sød. Og så tror jeg ikke, at test motiverer til at lære, men mere på et meget tæt samarbejde mellem forældre og skolen, hvor man hele tiden følger godt med i, hvordan barnet trives, og hvordan det klarer sig fagligt. Men hvor det er forældrenes ansvar, at børnene er velforberedte,« siger hun.
Søren Andersson peger ligeledes på, at de mindre elever allerede testes i f.eks. deres forståelsesmæssige evner. Det afgørende for ham er, at enhver lærer skal kunne give mundtlige tilbagemeldinger og en generel, løbende vurdering af eleven – uanset om den vurdering beror på test eller andre observationer.

At ku’ indgå i fællesskab
Hvis der er problemer med at få forældresamarbejdet til at fungere, er Rikke Andersson til gengæld mere positivt indstillet over for Pind og Geertsens forslag om at afsætte midler til et årligt hjemmebesøg og en ordinær skole-hjem-samtale pr. barn.
»I vores yngste søns børnehave er det jo overvejende de forældre, for hvis børn det i forvejen går godt, der møder op til forældremøderne. Derfor tror jeg, sådan et besøg kan være godt. Men det er vigtigt, at det ikke fremstår som en form for kontrol,« siger hun.
Hvorimod et andet forslag – spørgeskemaer til forældre og elever om deres bedømmelse af lærerne, undervisningen og omgivelserne – efter Rikke Anderssons opfattelse vil skade dialogen mellem lærere og forældre.
Én ting savner hun i de politiske partiers store interesse for folkeskolen:
»Jeg synes, man skal gøre meget ud af at lære børnene, at der er plads til alle, så det ikke bliver nogle ener-børn, der fylder og vil bestemme det hele. De skal lære allerede fra børnehaven, at de er del af et fællesskab. Jeg tror, mange børn er vant til at få så meget opmærksomhed, at de har svært ved at indgå i fællesskaber. Det gør det svært for lærere og pædagoger, kan jeg forestille mig,« siger Rikke Andersson.

*Frem til valgdagen den 8. februar har Information bedt to familier fra hver deres hjørne af Danmarks-kortet kommentere valgkampen og dens temaer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her