Læsetid: 3 min.

Britiske Guantánamo-fanger hjem på betingelser

Den britiske premierminister Tony Blair har forsikret den amerikanske præsident George Bush om, at de fire britiske fanger fra Guantánamo, som nu løslades, vil blive permanent overvåget og muligvis retsforfulgt, når de kommer hjem om nogle uger
13. januar 2005

Guantánamo
»1.000 dage i helvede.« Sådan lød det britiske dagblad The Independents overskrift på forsiden i går.
Betegnelsen henviser til den tid britiske Moazzam Begg har tilbragt i den amerikanske militære fangelejr Camp Delta, Guantánamo Bay i Cuba. Det liberale dagblad, har sammen med en anden britisk centrum-venstre avis, The Guardian, ført en vedvarende kampagne for at få de sidste fire britiske fanger løsladt fra Guantánamo og overført til eventuel rettergang eller løsladelse i Storbritannien.
Og hjem kommer Moazzem Begg, Feroz Abbasi, Martin Mubanga og Richard Belmar nu, tre år efter tilfangetagelserne. Og det i løbet af få uger meddelte det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon i forgårs.

Hemmelig aftale
Der vil herefter ikke sidde flere briter i lejren, hvis selve eksistens for nyligt blev betegnet som ’ulovlig’ af den britiske appeldomstol, men derimod 550 fanger af anden nationalitet. Og at dømme efter meldinger fra den amerikanske regering, skal de fleste af disse ikke sætte næsen op efter at komme ud foreløbigt, hvis nogensinde – uanset at der indtil videre kun er rejst tiltale mod fire mænd fra den berygtede lejr.
Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, som tirsdag i det britiske Underhus sagde, at den amerikanske beslutning var blevet taget på baggrund af »intensive og tunge diskussioner om Amerikas sikkerhed«, forklarede også, at det nu er op til politiet at beslutte sig til, om de fire mænd skal anholdes efter den britiske terrorlovgivning, når de ankommer til deres hjemland:
»Når de er tilbage i Storbritannien, vil politiet overveje, om de skal arresteres i henhold til terrorloven fra 2000, så de kan blive udspurgt om forbindelse til eventuelle terroraktiviteter... Jeg vil gerne forsikre parlamentet om, at ethvert muligt og praktisk skridt for at sikre den nationale sikkerhed og hensynet til offentligheden vil blive taget af de relevante britiske myndigheder.«
Fire andre britiske Guantánamo-fanger, som i marts 2004 blev løsladt, blev til amerikansk utilfredshed ikke sigtet af politiet efter endt afhøring.
Disse lever nu alle med både fysiske og psykiske eftervirkninger efter tilfangetagelsen og har lagt sag an mod den amerikanske regering for den behandling, de siger, de blev udsat for under fangenskabet.
Ifølge flere britiske medier ligger der imidlertid bag denne seneste løsladelse en klarere – men hemmelig – aftale mellem den britiske premierminister Tony Blair og den amerikanske præsident om betingelserne.
Amerikanerne betragter de sidste fire britiske fanger, som farligere end de første fire.
Blair har derfor i forhandlingerne, som begyndte tilbage i 2003, personligt måttet love den amerikanske præsident Bush, at de fire mænd efter hjemkomsten dels vil blive sat under permanent overvågning og dels skal igennem en længere undersøgelse, hvor det skal besluttes, hvorvidt der skal rejses tiltale mod dem efter britisk lov.

Militær domstol afvist
I oktober 2004 rapporterede New York Times, at den amerikanske regering havde tilbudt, at de fire fanger kunne komme hjem, hvis Storbritannien ville love at stille dem for en militær domstol. Ifølge den amerikanske avis blev dette tilbud afvist, efter at den britiske statsadvokat Lord Goldsmith havde rådgivet Blair-regeringen om, at en sådan beslutning ville bryde med international ret. Den nuværende aftale er ifølge the Independent kommet i stand som en direkte følge af, at det oprindelige amerikanske tilbud blev afvist.
Tirsdag sagde amerikanske regeringstalsmænd, at både den britiske og den australske regering havde lovet, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger var i orden, og at dette havde spillet en vigtig rolle i beslutningen om at overføre mændene, som er »fjendtlige kombattanter i henhold til krigsret og amerikansk lovgivning« – et begreb som ikke anerkendes juridisk i Storbritannien.
Amnesty International i London glædede sig i går over de fire briters snarlige hjemkomst, men noterede samtidigt med en henvisning til de resterende fanger, at »folks menneskerettigheder ikke skal afhænge af, om de kommer fra et land, der er venligt stemt over for USA«.

Nej til krig – ja til Blair
Det er muligt, at Blairs historisk varme forhold til Bush har gjort en forskel i den aktuelle løsladelse, men spørger man den britiske befolkning, er der ingen støtte at hente til den amerikansk-britiske invasion.
En meningsmåling i avisen the Times viste i går en rekordlav tilslutning til krigen. 53 procent af briterne mener nu, at invasionen af Irak var forkert, mens 29 procent siger, at krigen var den rigtige beslutning.
En tilsvarende måling fra april 2003, en måned efter invasionen af Irak, viste modsat, at 64 procent af briterne støttede krigen, mens bare 24 procent dengang var modstandere af invasionen.
Modstanden mod Irak-krigen har dog ingen betydning haft for tilslutningen til det britiske Labour-parti, som fører stort i alle meningsmålinger i et år, hvor der skal være parlamentsvalg formentlig til foråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu