Læsetid: 5 min.

Danmark løb fra klimamål

EU skal enes om mål for fremtidens klimapolitik til marts, men tallet må vente, indtil vi ved mere om fordele og omkost-ninger, siger miljøminister Connie Hedegaard
13. januar 2005

KLIMAFORANDRING
Danmark lagde op til en beslutning i EU om at skære udslip af drivhusgasser ned med 20-30 procent i år 2020, men løb selv fra målet efter pres blandt andet fra Dansk Industri på regeringen. Det fremgår af forarbejderne til EU’s rådsmøde for miljøministre den 20. december, som Information er i besiddelse af.
Selv om EU ved klimamødet i Buenos Aires gik varmt ind for at sætte gang i de globale forhandlinger om nye mål for fremtiden, kunne EU’s egne ministre ikke enes om konkrete tal på rådsmødet kort før jul.

Dansk Industri imod
Den 12. november foreslår Danmark et mål på »i størrelsesordenen ikke mindre end 20-30 procent« for EU-nedskæring af udslip i år 2020.
Forslaget havner i en fodnote med ændringsforslag, fordi der ikke er bred enighed om det, fremgår det af referatet, som er dateret den 17. november.Dansk Industri vender sig imod det danske forslag og siger, at Danmark ikke bør lægge sig fast på et måltal. Det sker en uge senere, i det såkaldte specialudvalg, hvor erhvervs- og miljøorganisationer mødes med embedsmænd fra ministerierne forud for EU’s rådsmøder. Ifølge referatet svarer formanden for udvalget, kontorchef John Bæk Sørensen, at den omtalte fodnote er en fejl.

USA er problemet
Diskussionen fortsætter på næste møde i samme udvalg, den 1. december. Dansk Industri er stadig imod et konkret måltal og ønsker heller ikke at få nævnt en overgrænse for, hvor mange milliontedele (ppm) drivhusgasser, atmosfæren kan tåle, før den globale opvarmning kommer højere op end de to grader, EU forlængst har lagt sig fast på.
»Det er vigtigt for Dansk Industri, da en stabilisering under 550 ppm fører til væsentligt øgede omkostninger,« hedder det i referatet.
»Det gavner ikke bestræbelserne på at få USA og de store u-lande med, hvis EU på nuværende tidspunkt spiller ud med høje målsætninger,« siger Torben Timmerman, fra Dansk Industri.
Bølgerne går højt. Tarjei Haaland fra Greenpeace siger, at Danmark bør høre til de lande, der udmelder konkrete og ambitiøse mål og foreslår 30 procent i år 2020 og 75 procent i år 2050 for hele EU. Det er vigtigt at vise denne vilje for at få de store u-lande med til at forpligte sig, siger Greenpeace.
Christian Ege fra Det økologiske Råd støtter Greenpeace og efterlyser desuden et afsnit om de industriøkonomiske fordele ved ambitiøse mål i klimapolitikken.
På mødet i Buenos Aires et par uger senere spiller den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, ud med et tilbud om at Tysland vil reducere med 40 procent i år 2020, hvis resten af EU vil forpligte sig til en reduktion på 30 procent i gennemsnit. Men diskussionen afvises, både af den hollandske EU-formand, Pieter van Geel og miljøminister Connie Hedegaard.
Mandagen efter mødes EU’s miljøministre i Bruxelles. I konklusionerne fra mødet er der ingen tal om EU’s nedskæringer, hverken år 2020 eller år 2050. Hele det spørgsmål er udskudt til marts 2005. Men ministrene fasholder EU’s mål – at hindre en global opvarmning på mere end 2 grader – og siger, at koncentrationen af drivhusgasser skal holdes et godt stykke under (well below) 550 ppm, hvis hvis man skal have en rimelig chance for at nå målet. Det betyder igen at verdens stigende udslip skal begynde at falde i løbet af 20 år og reduceres »mindst 15 og måske så meget som 50 procent omkring 2050«.

Det kender jeg intet til
»Jeg kender intet til den danske fodnote,« siger miljøminister Connie Hedegaard. »Det er en fejl«.
»Men det vigtigste er også, at vi fastholder 2 grader som EU’s mål og henviser til, at den videnskabelige sagkundskab må afgøre, hvordan det kan nås.«
EU-landenes stats- og regeringschefer skal nå til enighed om målene på forårstopmødet i år. Derfor skal miljøministrene nå til en beslutning på deres rådsmøde i marts. Det passer godt med, at EU-kommissionen senest i februar skal komme med en cost-benefit-analyse af hele problemstillingen, siger Connie Hedegaard.
Skal Danmark ligesom Tyskland give en melding om, hvad vi mener er det rigtige mål og hvad vi selv vil yde?
»Nogen skal jo gå i front. Men hver ting til sin tid. Det er nemt nok at profilere sig som Jürgen Trittin gjorde i Buenos Aires, men det var ikke den primære opgave. Vi får en politisk proces om målene, både i EU og i Danmark, men det er godt at kende de økonomiske betingelser på forhånd,« siger Connie Hedegaard.

Nu er det på tide
Tidligere har hun sagt til Ritzaus Bureau, at miljøorganisationerne var enige i, at man ikke skulle støtte det tyske udspil.
Christian Ege fra Det økologiske Råd bekræfter, at Buenos Aires efter hans mening var det forkerte sted.
»Men nu er det på tide, at der kommer et udspil fra Danmark til EU. Og jeg mener, at 40 procent er mere realistisk end 30 procent, hvis man skal forhindre en opvarmning på mere end 2 grader,« siger han.
SF’s miljøordfører, Jørn Jespersen, har stillet en række spørgsmål om, hvad der egentlig skete i Buenos Aires og hvad der skete med det danske forslag om reduktion på 20-30 procent år 2020. »Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser i og henvendelser til regeringen, der medførte dette tilbagetog samt oplyse, om det forklarer ministerens støtte til det tyske forslag,« spørger han.

Flere udvandinger
Det var ikke kun den danske note, der forsvandt på vej til EU-ministrenes rådsmøde. Udkastet blev også svækket på andre punkter. For eksempel står der ikke, at industrilandene skal skære ned med 60-80 procent ved midten af dette århundrede, hvis verdens udslip skal halveres men nye lande samtidig skal have plads til udslip i den fælles atmosfære.
Et tysk forslag om målsætning for vedvarende energi faldt også af i svinget. En række endnu mere svækkende ændringsforslag fra bl.a. Spanien, Polen og Portugal fandt dog ikke vej til det endelige dokument.
Den britiske premierminister Tony Blair har bekendtgjort, at han vil gøre klima til et af hovedemnerne for det britiske formandskab i G8 (USA, Canada, Japan, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Rusland) og under det britiske formandskab for EU i anden del af år 2005.
Det forventes, at Storbritannien, Tyskland og Frankrig i fællesskab vil lægge kursen for EU’s klimamål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her