Læsetid: 3 min.

’Dansk klimapolitik er en skandale’

Socialdemokraterne, SF og De Radikale er klar til at rejse de danske klimamål i en valgkamp. Befolkningen er med os, siger Svend Auken
14. januar 2005

KLIMAFORANDRING
Dansk klimapolitik og dens mangel på konkrete mål er »den største skandale i dansk miljøpolitik,« siger tidligere miljøminister Svend Auken (S) og tilføjer:
»Sammen med Tyskland skal Danmark kræve fortsatte reduktioner. 30 procent i år 2020 er i underkanten for Danmarks vedkommende.«
SF’s miljøordfører Jørn Jespersen kalder Danmarks mangel på handlekraft skræmmende. »Ud fra den bedste tilgængelige viden om, hvad kloden kan bære, og hvad der er politisk realistisk, vil vi arbejde for, at EU forpligter sig til 40 procents reduktion i 2020,« siger han.
Den radikale miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen lægger sig på 20-30 procent i år 2020.
»Det er klogt at have et mål på længere sigt, så man ikke, som nu, vælger midler, der kun virker i kort tid,« siger hun.
Emnet egner sig til en valgkamp, mener de tre.
»På intet område er afstanden til regeringen større,« siger Auken.
Tarjei Haaland fra miljøorganisationen Greenpeace siger, at Danmark burde have støttet Tysklands forslag om 30 procents reduktion i EU (og 40 procent i Tyskland) på FN’s klimamøde i Buenos Aires i december.
»Efter vores vurdering bør reduktionen i EU være 40 procent i 2020 og 75 procent i 2050. Men Connie Hedegaard havde et alt for slapt og ukonkret mandat,« siger han.
I modsætning til en del af de andre danske miljø- og udviklingsorganisationer har Greenpeace længe krævet, at der blev sat tal på målene for Danmark og de andre i-lande.
Elsebeth Gerner synes, det er ærgerligt, at vi ikke tænker ligesom tyskerne. »For dem er energieffektivitet og vedvarende energi en del af erhvervspolitikken«.
»Små lande kan især styrke deres kreativitet og konkurrenceevne ved at gøre det en smule svært for sig selv med stramme miljøkrav.«

Forståelse hos vælgerne
Jørn Jespersen mener, at regeringens mangel på linje skyldes, at den ikke kan vælge mellem kortsigtede omkostninger og behovet for en langsigtet omstilling væk fra kul- og olie-økonomien, selv om den sidstnævnte gavner miljø og beskæftigelse.
»Vi håber på en bred front mellem centrum-venstre i Folketinget og den progressive miljøbevægelse, som kan presse på for forpligtende reduktionsmål,« siger han. Hans bud er 40 procent om 15 år og 80-90 procent ved midten af århundredet. »Så får de store vækstøkonomier i Den Tredje Verden plads til en vækst, der kan afskaffe fattigdom og samtidig udnytte de enorme muligheder for at udnytte energien mere effektivt.«
Svend Auken mener, at der er stor forståelse for sagen blandt vælgerne.
»Vi har oplevet to orkaner på fem år. I Danmark er det meget, meget sjældent, vi tidligere har haft orkaner. Vintrene, som vi kendte dem, er forsvundet. I dag kan man kun løbe på skøjter, hvis kommunen sætter strøm til vandet. Så klimaforandringen er i gang. Hvorfor skulle Danmark ikke gøre noget ved det, når det kan gavne vores beskæftigelse og løse problemer med olien, der slipper op.«

Anti-politik
»Danmark burde kunne klare at skære lige så meget ned som Tyskland,« siger Auken. »Må jeg minde om, at Schlüter-regeringen i 1988 satte 20 procents reduktion i år 2005 som mål!«
Han har kaldt miljøminister Connie Hedegaard i samråd, fordi Danmarks udslip tværtimod er stigende.
»Regeringen har ikke engang nævnt klimaet i sin oversigt over energibesparelser. Og når der bygges flere vindmøller nægter regeringen samtidig at sænke loftet over udslip fra de kulfyrede kraftværker. Regeringen fravælger begge muligheder og fører en anti-klimapolitik.«
Både Svend Auken og Jørn Jespersen mener, at Miljøministeriet er blevet underkendt af Finans- og Økonomiministeriet og presset af Dansk Industri.
Om det danske mål på 20-30 procent i 2020, der, som omtalt i Information i går, blev væk i EU, siger kontorchef Thomas Becker fra Miljøministeriet: »Der skete en fejl. Den fejl blev telefonisk meddelt det hollandske formandskab den 19. november og formelt blev noten hævet den 23. november. Derudover kan jeg ikke kommentere de fortrolige dokumenter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her