Læsetid: 4 min.

Danske MEP’ere om forfatningen

De nuværende 14 danske medlemmer af EU-Parlamentet fordeler sig på otte forskellige partier og bevægelser. Deres argumenter for eller imod EU-forfatningen er lige så forskellige som deres politiske observans, men de fleste er positive
12. januar 2005

VOX POP
Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti

Ja til EU-forfatningen, fordi:
»Det er en voldsom styrkelse af demokratiet, både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter får mere indflydelse.«
»Vi får bedre muligheder for at få indflydelse, ikke bare på vores egne forhold, men også globalt. Vi bevæger os hen mod en fælles udenrigspolitik, hvor vi kan få bedre vilkår for eksempelvis solidaritet med u-landene.«
» Grundlæggende værdier som miljø, ligestilling og solidaritet bliver indskrevet som begrænsende betingelser for liberalismen. De liberalistiske ting har været med hele tiden, men nu kommer der begrænsninger.«

Jens Peter Bonde, JuniBevægelsen

Nej til EU-forfatningen, fordi:
»Vælgerne mister indflydelse. Et stort antal beslutninger flyttes fra en demokratisk beslutningsproces i medlemslandene til en sindrig beslutningsprocedure, med embedsmænd og lobbyister bag lukkede døre. Der er ingen demokratisk kontrol. EU-Parlament er i denne sammenhæng kun en avanceret rådgiver.«
»Der sker en kraftig centralisering og teknokratisering af beslutningsprocessen.«
»EU- orfatningen fratager fremtidens vælgere deres valgmulighed. Den tager et bestemt, ultraliberalt model, som ingen fremtidige vælgere kan ændre, eksempelvis sættes den frie bevægelighed over bæredygtigheden.«

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraterne

Ja til EU-forfatningen, fordi:
»Grundlæggende giver den nye forfatningtraktat os som politikere i Danmark og i Europa-Parlamentet et bedre hus at lave politik i – med stærke og klare værdier og bedre værktøjer.«
»Indadtil giver den bedre muligheder for at føre blandt andet beskæftigelsespolitik, og det bliver gjort klart, at målet ikke er en kopi af USA, men social markedspolitik. Og der er en klar arbejdsdeling mellem europæisk og nationalt plan.«
»Udadtil kan Europa optræde med større gennemslagskraft, et stærkere Europa kan arbejde for et internationalt retssamfund. Det er fuldstændig afgørende, at EU bliver styrket udadtil i forhold til USA for at skabe en ny multilateral balance.«

Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU

Nej til EU-forfatningen, fordi:
»Danmark vil underkaste sig EU mere omfattende og langt mere bindende og definitivt end hidtil.«
»Militær- og udenrigspolitikken og hele den retlige del bekymrer mig meget. De bruger helt andre retsprincipper, end vi er vant til, og det, der passer Frankrig og Storbritannien, er en underkendelse af de nordiske værdier.«
»Så er der liberalismen. Den er allerede fastlagt i Maastricht-, Amsterdam- og Nice-trakaten, men forfatningen er mere definitiv end hidtil. Forfatningen indskriver det stort set ubegrænsede frie marked som forfatningsret, og så sidder vi fast i det.

Anders Samuelsen, Det Radikale Venstre

Ja til EU-forfatningen fordi:
»Forfatningstraktaten betyder en klarere opgavefordeling og enklere beslutningsprocedure i EU. Det har vi brug for – ikke mindst efter udvidelsen til 25 lande. Blandt andet er det afgørende, at flere beslutninger kan træffes ved kvalificeret flertal. Med de gældende vetoregler risikerer beslutningsprocessen at gå i stå, og det er næppe demokratisk, at 1,3 mio. estere kan blokere for beslutninger, der gavner andre 450 mio. europæere. Mindretallet skal beskyttes, men hvis EU skal løse problemer i fællesskab, må flertallet kunne handle.«
»Forfatningstraktaten gør samarbejdet mere borgernært på en række områder: Nærhedsprincippet styrkes ved, at de nationale parlamenter får mulighed for at gøre indsigelse, hvis de finder, at princippet overtrædes. Og ved at underskrive en erklæring kan en million EU-borgere pålægge Kommissionen at fremsætte et lovforslag. Nok så vigtig er teksten til forfatningstraktaten holdt i et let forståeligt prog, der gør indholdet tilgængelig for andre end folk, der arbejder professionelt med EU-stoffet.«
»Forfatningstraktaten styrker den fælles udenrigspolitik, bl.a. via en fast EU-udenrigsminister. En EU-udenrigsminister med et klart mandat er et stort fremskridt. Der har hidtil været en uheldig konkurrence mellem Kommissionen og Ministerrådets sekretariatet, som nu – hvor grænsedelingen er blevet trukket op – forhåbentlig vil blive til et konstruktivt samarbejde.«

Karin Riis Jørgensen, Venstre

Ja til EU-forfatningen, fordi:
«Du får en gennemskrevet, overskuelig traktat.«
»Det giver mere demokrati med en større rolle til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.«
»Det giver en mere effektiv beslutningsprocedure med flere flertalsafgørelser, og et klart overblik over arbejdsfordelingen.«

Gitte Seeberg, De Konservative

Ja til EU-forfatningen, fordi:
»Der er brug for forenkling i beslutningsproceduren, når vi nu ikke længere er 15 men 25 medlemmer. «
»På en række konkrete områder får Europa-Parlamentet mere indflydelse. Det gælder for eksempel landbrugspolitikken, hvor vi får yderligere indflydelse, og det kan jo betyde, at der sker noget. Også på det retlige område får vi mere indflydelse, nu bliver vi kun hørt, men med forfatningen får vi direkte indflydelse.«
»Det er utrolig vigtigt med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for at få de værdier, som EU står for, ud i verden. Jeg er ikke så bekymret for, at alle ikke kan blive enige, det har været relativt succesrigt, selv om ikke alle er enige. Traktaten giver så bedre redskaber.«

Mogens Camre, Dansk Folkeparti

Nej til EU-forfatningen, fordi:
»Forfatningen flytter mere beslutningskraft væk fra Danmark og over til EU i kraft af flere flertalsafgørelser. Og forfatningen har ingen begrænsninger, det er muligt at inddrage nye områder.«
»EU er ikke i stand til at forvalte de mange opgaver, det allerede har. Europa er blevet en nulvækst-zone, og euroen er skadelig. Som en af de tyske vismænd sagde forleden, så er euroen en misforståelse.«
»Det er livsfarligt for Danmark, hvis der kommer lande ind i EU, der har et andet forhold til demokratiet end Danmark. Her tænker jeg selvfølgelig på Tyrkiet. Forfatningen giver øget magt til de store lande, og det betyder, at tyrkiske politikere kan komme til at bestemme lige så meget som tyske politikere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu