Læsetid: 1 min.

EU-formand: Forfatningen kan revideres

Den interne magtfordeling i EU-forfatningen skal måske genforhandles inden tyrkisk medlemskab, siger Kommissionsformand Barroso
15. januar 2005

EU
Bruxelles – Inden et årti er omme, kan det blive nødvendigt, at revidere teksten for den nye EU-forfatning, der endnu hverken er blevet ratificeret eller trådt i kraft. Det erklærede EU-Kommissionens formand, Jose Barroso, i den franske avis Le Figaro.
Barrosos kommentar kommer som led i den franske valgkamp op til folkeafstemningen om EU-forfatningen. I et interview med den franske avis Le Figaro forsøger Barroso at berolige en bekymret fransk opinion ved at adskille forfatningstemaet fra spørgsmålet om tyrkisk medlemsskab.
Det kan dog mindske Tony Blairs chancer for at vinde den forestående britiske folkeafstemning om den samme forfatning. Et af hovedargumenterne fra den britiske premierminister er nemlig, at forfatningen en gang for alle vil definere, hvordan relationerne skal være mellem Storbritannien og EU.
Det stridsspørgsmål, som kan gøre en revidering aktuel, angår forfatningens stemmevægtssystem, som er baseret på medlemsstaternes befolkningsstørrelse. Fremskrivninger viser, at Tyrkiet inden for få årtier vil kunne blive EU’s folkerigeste land og dermed opnå tungere stemmevægt end Tyskland, Storbritannien og Frankrig.
»Skulle der blive behov for at ændre reglerne (om stemmevægt, red.), vil vi gøre det senere. Men i dag er det ikke aktuelt.«
Barrosos talskvinde, Francoise Le Bail, tilføjer: »Når tiden er inde til at ændre forfatningen, vil vi diskutere, men den tid er ikke kommet endnu.« EU-landene er blevet enige om, at indlede medlemsskabsforhandlinger med Tyrkiet i oktober, men disse forhandlinger ventes at blive langvarige, og Ankara vil ikke blive optaget i EU før 2015.
Enhver ændring i afstemningssystemet, vil realistisk bedømt skulle indføres, før Tyrkiet bliver optaget som medlemsland og kræve, at alle EU-lande stemmer for.
Skønt europæiske politikere uformelt diskuterer muligheden for at ændre stemmevægtsreglerne, er spørgsmålet aktuelt ikke genstand for seriøse overvejelser.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu