Læsetid: 2 min.

EUROPA

12. januar 2005


Glæde over rygeforbud i Italien
ROM – Et forbud mod rygning på alle offentlige steder, herunder barer, caféer, diskoteker og kontorer, er fra og med denne uge trådt i kraft i Italien. Gribes nogle af Italiens 14 millioner rygere, i at overtræde forbudet, f. eks. ved at tænde en cigaret til deres morgen-espresso på et af landets over 240.000 beværtningssteder, vanker der bøder på 275 euro – omkring 2.100 kr.
De romerske cafeejere og restauratører har taget godt imod forbuddet, som de håber kan give nyt liv til italienernes traditionelle passegiata-slentretur gennem byen og sende romerne tilbage til den evige stads mange piazzaer. Det er nemlig stadig er tilladt at ryge udendøre.
»Mange flere gæster har slået sig ved vores udendørs borde end i sidste uge,« siger således Allessandro, chefbartender på Bar della Pace, en af Roms mest fashionable barer, hvor italienske og udenlandske filmstjerner ynder at hænge ud over champagnecocktails til ud på de små timer, mens paparazzier sværmer omkring dem.
»Hvis den nye lov betyder, at folk finder tilbage til passegiataens livsform, kan den kun gavne,« siger han til Independents Rom-korrespondent. Hans kollega fra Bar St. Eustachio i nabolaget er enig: »Romerne elsker at leve et udendørs liv på pladser som ved Den Spanske Trappe og Piazza Navona. Klimaet her er som skabt til den slags.«nil

Islamisk dobbeltagent i van Gogh-sag
En gruppe, som har forbindelse til den hovedmistænkte bag mordet på den kontroversielle filminstruktør og islamkritiker, Theo van Gogh, havde en spion i den hollandske efterretningstjeneste. Det afslørede hollandske efterforskere mandag under en retssag i Rotterdam.
Retssagen mod den marokkanskfødte oversætter rejser nye spørgsmål om omfanget af det islamistiske netværk, som har forbindelse til van Gogh-mordet.
Det brutale mord på filminstruktøren i november sidste år har rystet Holland og startede en bølge af sekterisk vold med ildspåsættelser på moskeer, kirker og religiøse skoler.
Under retshøringen beskyldte anklageren Outman Ben Amar, en ansat i den hollandske efterretningstjeneste, AIVD, for at have videregivet en kopi af en aflytningsudskrift til en gruppe, der har forbindelser til Mohammed B., den hollandske marokkaner, som er den hovedmistænkte i mordet på van Gogh.
34-årige Ben Amar, som blev arresteret 30. september er tiltalt for at have røbet hemmeligheder til en tredje part. Ben Amar er også mistænkt for at videregive dokumenter fra AIVD’s efterforskning til en gruppe i byen Utrecht, hvis medlemmer er arresteret for at være i besiddelse af sprængstof. Politiet fandt også e-mails, som var blevet afsendt fra hans computer, og som afslører de interne procedurer i AIVD. Slj

Racistiske rekrutteringer
I årevis begrænsede den britiske hær i al hemmelighed sit optag af rekrutter fra Storbritanniens ikke-hvide indvandrerminoriteter, skriver dagbladet The Scotsman.
I 1957 fik de britiske militærlæger besked på at registrere alle rekrutansøgere med »asiatiske eller negroide træk« med henlik på »kvoterestriktioner« for ikke-hvide. Systemet, der blev opretholdt i to årtier, var så hemmeligt, at end ikke de britiske forsvarsministre havde kendskab til det. Afsløringen er et resultat af den nye lov om
offentlig åbenhed, som trådte i kraft i Storbritannien 3. ja-nuar, hvorved over 50.000 hidtil hemmeligholdte regeringsakter blev frit tilgængelige.nil

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her