Læsetid: 3 min.

Den faldne partileder død

Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 kostede Kinas Kommunistiske Partis tidligere reformvenlige leder, Zhao Ziyang, friheden og alle politiske poster. Mandag døde han efter 15 år i husarrest
18. januar 2005

Nekrolog
BEIJING – »Jeg er kommet for sent.«
Det er desværre den ytring, som Zhao Ziyang vil blive husket mest for. Med tårer i øjnene mødte partilederen protesterende studenter på den Himmelske Freds Plads i 1989 og bad dem tage hjem. Han ønskede dialog med demonstranterne, men vidste allerede da, at magtkampen i KKP var tabt. Zhaos politiske konkurrenter havde valgt den hårde kurs. Få timer senere blev militæret sat ind, og de flere uger lange protester for politisk liberalisering blev standset med vold. Zhaos modstandere beskyldte ham for at splitte partiet. Han blev fjernet fra alle poster og sat i husarrest. Og der sad han helt frem til sin død. Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua meddelte mandag, at »kammerat Zhao« var død efter lang tids sygdom. Han blev 85. Siden ’89 har Zhao været tabu. Hans tidligere sekretær Bao Tong har sagt, at KKP ville slette mindet om ham. »(Ledelsen) traf en beslutning om at slette historien, at slette Zhao Ziyangs navn, fordi da de enevældige herskere opførte sig forrykt, så var det Zhao, der ringede med fornuftens og medfølelsens klokker,« skrev Bao sidste år i et essay. Zhao var ellers udset til at træde i Deng Xiaopings fodspor som Kinas leder. Han havde vundet respekt hos Deng og i befolkningen for hans reformorienterede økonomiske politik. Men modstandere i partiet frygtede reformerne og de sociale omvæltninger, de førte med sig. Da demonstrationerne i ’89 rystede partiets fundament, fik den konservative fløj et påskud for at vælte Zhao af pinden. I stedet blev Jiang Zemin gjort til leder. En post han afstod til Hu Jintao i 2002.

Partiets nervøsitet
Selvom Zhaos rolle lod til at være udspillet, blev hans husarrest opretholdt af en ledelse, der var nervøs for, at han skulle springe op af æsken igen.
Hans eneste reelle chance for comeback kom i 1992. Deng Xiaoping var tilsyneladende så utilfreds med Jiang Zemins økonomiske politik, at han legede med tanken om at fyre ham og indsætte Zhao på en betydningsfuld post. Den eneste forudsætning var, at Zhao skulle indrømme, at han begik fejl i ’89 med sin overbærende taktik over for demonstranterne. Men det gjorde han aldrig. Kinas nuværende premierminister, Wen Jiabao, reddede dog skindet ved at fremføre en overbevisende selvkritik. Han var Zhaos højre hånd i ’89 og stod ved hans side, da han besøgte demonstranterne. Wen var i stand til at bryde båndene til Zhao. Bånd, som lederskabet ikke var stolte over, da han i 2002 overtog hvervet som premierminister. I Beijing blev sider i udenlandske blade med billeder af Wen sammen med Zhao revet ud, inden de blev sat til salg. Helt glemt Zhao har ledelsen dog ikke. »Nationale ledere kom for at vise deres respekt,« sagde Zhaos søn Liang Fang til Reuters. Med klog varsomhed undlod han at nævne navne. Spørgsmålet er, om den kinesiske befolkning kan huske Zhao. Kinas unge har en svag, hvis overhovedet eksisterende, viden om den tidligere partileder, som ikke bliver nævnt i lokale medier. Regeringen vil alligevel være på den sikre side. Ifølge rapporter eskaleredes overvågningen af den Himmelske Freds Plads, allerede da Zhao lå for døden, af frygt for at utilfredse kinesere vil bruge hans død som anledning til at protestere. Både den populære premierminister Zhou Enlais død i 1976 og den reformorienterede tidligere partichef Hu Yaobangs død i 1989 udløste store folkelige demonstrationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu