Læsetid: 6 min.

En falsk marxists bekendelser

Igennem 40 år blev lederen af Hollands marxistisk-leninistiske parti Pieter Boeve feteret af verdens kommunistiske diktatorer. Hvad de ikke vidste var, at han var hemmelig agent. Nu, hvor masken er faldet, kan han fortælle sin historie undercover
12. januar 2005

Igennem 40 år blev lederen af Hollands marxistisk-leninistiske parti Pieter Boeve feteret af verdens kommunistiske diktatorer. Hvad de ikke vidste var, at han var hemmelig agent. Nu, hvor masken er faldet, kan han fortælle sin historie
undercover

ZANDVOORT – Engang opfordrede han masserne til at gå på barrikaderne. I dag lufter han sin vandrestok på den lokale togstation i Holland. Som stifter af Ældrepartiet i Holland agiterer han nu for, at der bliver installeret elevatorer på stationerne. Nogle mennesker er slet ikke til at stoppe. Boeve tilbragte det meste af Den Kolde Krig med at udbrede kendskabet til Maos og Marx’ visdomsord til den vestlige verden. Han var feteret i Beijing, skålede med partibosserne i Moskva og mødtes med alle verdens kommunistiske ledere.
Nu sidder han og studerer et menukort på en café i den hollandske kystby Zandvoort. Han grubler over, om han skal vælge en kinesisk ret, ’Beijing kyllingeret’, men afstår. Han narrede flere generationer af kommunister, betror han mig. Han brød sig aldrig om det røde flag. Han var faktisk spion i hele denne periode. Boeves utrolige historie har gjort ham til lidt af en berømthed i byen, som har 17.000 indbyggere. De lokale titulerer ham som ’Zandvoorts James Bond’.
Under kulturrevolutionen og Nixons besøg i Kina var han jævnligt på visit bag bambustæppet. Under dæknavnet Petersen navigerede han behændigt gennem sine kommunistiske værters ideologiske slingrekurs og besøgte steder, som var lukket land for næsten alle andre i Vesten, men som han i egenskab af at være leder af det hollandske marxistisk-leninistiske parti (MLPN) havde adgang til. Igennem 35 år mødtes Boeve med Nikita Krustjev i Moskva, Enver Hoxha i Tirana og trykkede hånd med Formand Mao.

Humbug-parti
Men det marxistisk-leninistiske parti, som han stod i spidsen for i Holland, var ikke andet end humbug. Det bestod primært af hollandske agenter, som var ansatte.
Afsløringen af dette usædvanlige liv har fået venstrefløjsaktivister i hele Europa til at spekulere på, hvorvidt deres kammerater i 1970’erne og 1980’erne nu også var dem, som de udgav sig for at være. Boeve var 25 år, studerende, og deltidslærer i matematik. Han var ikke det mest oplagte emne at hverve til den kommunistiske sag. Han var ganske vist politisk aktiv, men støttede det hollandske liberale parti, forløberen for nutidens centrum-højreparti VVD.
Det stadig mere selvbevidste Sovjetunionen ønskede at forbedre sit image i de vestlige lande. Myndighederne i Moskva besluttede sig i 1955 for at afholde en ungdomsfestival i landets hovedstad. Af uransalige årsager blev en invitation til partimedlemmerne i Holland også rundsendt til de øvrige politiske partier, heriblandt det liberale parti, med et tilbud om at komme til ungdomsfestival i Moskva for et symbolsk beløb på 150 gylden. En ven i partiet, som arbejdede for den hollandske efterretningstjeneste (BVD) kontaktede Boeve og spurgte ham, om han kunne tænke sig at komme til Moskva og være meddeler for efterretningstjenesten. Det sagde Boeve ja til, uden nogen anelse om, at det skulle blive indledningen på et 35-årigt langt eventyr fyldt med bedrageri og dobbeltspil.

Eksotisk dobbeltliv
Selv nu, 50 år efter, hvor Boeve sidder og nipper til sin cola på Café Neuf i Zandvoort, virker han ikke helt klar over, hvorfor han valgte denne livsbane. Han understreger, at han aldrig modtog betaling af BVD, selv om de sørgede for en bil til ham, der var stor nok til at kunne transportere bunkerne af kommunistisk propaganda, og selv om de sørgede for økonomisk godtgørelse, da han tog på orlov for at følge et længerevarende indoktrineringskursus i Beijing. Han siger, at han bibeholdt sin stærke aversion mod det kommunistiske system, og han mener, at han havde sin lille andel i, at Den Kolde Krig blev vundet.
Men den største motivation for Boeve må have været den berusende følelse af at leve et så eksotisk dobbeltliv. På et tidspunkt under vores samtale siger han til mig: »Kunne du godt have tænkt dig, at det var dig som havde fået chancen for at gøre det?« Hans store sprogkundskaber, og hvis han selv skal sige det, gode skuespillerevner, gjorde sit til, at det lykkedes for ham at platte sig frem til at blive leder af den hollandske organisationskomité for ungdomsfestivalen i Moskva. Denne position betød, at han kunne sidde og sortere i ansøgningerne om at komme til Moskva. Hans foresatte i BVD kunne slet ikke fatte deres eget held. Hele listen med kommunistiske sympatisører faldt lige ned i hænderne på dem.
Mens resten af den 700 mand store hollandske delegation tog toget til Moskva, blev Boeve fløjet dertil. Her mødtes han med Krustjev (»en flink mand«) og deltog i en radioudsendelse på hollandsk på Radio Moskva.

Studier i Maos tænkning
I 1958 organiserede Kina sin ungdomsfestival, og Boeve blev inviteret. Den kinesiske mistænksomhed over for den unge liberale hollænder var overvundet, og han kunne nu tage på en fem dages rejse til Beijing. Dette blev fulgt op med jævnlige besøg på den kinesiske ambassade i Holland.
Den kinesisk-sovjetiske splittelse fik også vandene mellem de kommunistiske sympatisører til at dele sig. Den hollandske efterretningstjeneste så det som en kærkommen lejlighed til at splitte den yderste venstrefløj og opfordrede Boeve til at grundlægge partiet MLNP, som skulle følge Beijings linje. Selv om partiets propagandaapparat blev finansieret af den kinesiske ambassade, var organisationen kontrolleret af syv eller otte BVD- agenter, deriblandt Boeve, som gik under pseudonymet Chris Petersen.
Han vendte tilbage til Beijing i 1963, denne gang for at modtage en kommunistisk uddannelse. Han blev indlogeret på det bedste hotel og behandlet som en VIP, men gæstfriheden havde sin pris: lange studier af Maos tænkning. »Jeg lærte den kinesiske måde at tænke på. Det blev endda muligt for mig at holde tale på Mao-manér,« genkalder han sig. Samtidig bestred Boeve arbejdet som rektor for den tekniske skole i Schoonhoven nær Rotterdam.
Med partiet i ryggen og de tætte bånd til kineserne kunne han rejse rundt til de kommunistiske lande både i og uden for Europa. Den albanske ambassade i Paris sørgede for, at han kunne komme på besøg i Tirana, hvor Boeve mødtes med Hoxha (der »virkede som en flink mand, selv om vi i dag godt ved, at det var han ikke,« og som talte »glimrende fransk«).
Det blev fulgt op med flere rejser til Beijing, hvor han mødtes med Deng Xiaoping, Chou En-lai (en »klog, lærd mand, som talte tysk og fransk«) og endda Mao selv. Selv om det ikke blev til mere end et håndtryk, blev BVD ovenud begejstret, fordi man aldrig havde haft en agent på så tæt hold af den kinesiske leder.

Alle lod sig narre
I Holland bildte man de kinesiske diplomater ind, at MLPN havde et medlemstal på omkring 500, selv om tallet snarere lå »i nærheden af de 40, hvoraf de 25 var agenter og resten var folk, som var dumme nok til at slutte sig til os,« siger Boeve. Kineserne var ikke de eneste, som lod sig narre: en hollandsk akademiker donerede 20 procent af sin løn til partiet, penge som han nu kræver refunderet af BVD.
Boeve fortalte sin kone (som han nu er skilt fra) og sine to sønner om sit dobbeltliv, og når man kommer ind på den risiko, han løb, virker han underlig flegmatisk. Han siger: »Jeg fik at vide, at ’hvis du begår en fejltagelse og du ryger i fængsel og indrømmer at du er agent, så kan vi ikke gøre noget for dig. Så må du klare dig selv, og du ved, hvad det betyder i de lande.’ Men jeg var aldrig bange. Jeg var sikker på, at de havde styr på det.«
– Blev du aldrig træt af alle løgnene og bedraget?
Tværtimod, siger han. »Jeg er lidt stolt af, hvad jeg gjorde. Jeg har levet et godt liv, og jeg har ydet mit bidrag til menneskeheden.« Boeve fortalte først om sit dobbeltliv, efter at han var blevet afsløret i en bog skrevet af en tidligere BVD-agent, Frits Hoekstra. Afsløringen har betydet, at der er kommet mere spotlight på hans nystiftede Ældreparti. Men der er stadig lang vej endnu for de tre byrådsmedlemmer, som udgør rygraden i det nystiftede parti, inden de kommer til at udgøre en politisk kraft.
Men det lange ophold i Beijing beredte ham på de forestående kampe. Han får muligvis sin elevator. Som Formand Mao engang formulerede det: »En rejse på tusind kilometer begynder med det første skridt.«

© Independent og Information

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu