Læsetid: 3 min.

Falsk smør lugter ikke

Sidst i 90’erne blev der udbetalt millionbeløb i landbrugsstøtte til produktion og eksport af smør. Men smørret var blandet op med fedt og kemikalier – og det udløser ikke landbrugsstøtte. På trods af retssager er pengene endnu ikke tilbagebetalt
26. januar 2005

SMØRSKANDALE
Bruxelles – Det er en rigtig røverhistorie: To mord førte i slutningen af 90’erne til en større politiaktion i Napoli-området i Syditalien. Det viste sig, at smør i lokale mejerier systematisk var blevet blandet op med fedt fra slagterier og destruktionsanstalter samt med kemikalier, og at det siden var blevet solgt til Belgien, Frankrig og Tyskland. Her blev smørret videreforarbejdet og solgt til produktion af is og kager. Dødsårsagen for de to myrdede i Italien: De kendte opskriften på den blanding af fedt og kemikalier, der skulle til, for at fedtblandingen ikke kunne spores alt for nemt.
Krøllen på historien er, at eksport og produktion af smørret blev støttet med EU-midler, formentlig i alle fire lande, og at pengene endnu ikke er betalt tilbage. Nu kræver en gruppe EU-parlamentarikere fra budgetkontroludvalget handling.
Historien lyder vild. Men kilderne er gode nok: En af Bruxelles’ kendte undersøgende journalister og en anerkendt tysk tv-station offentliggjorde historien allerede i 2000 og 2001. Den er siden bekræftet af Kommissionen og er blevet kritiseret af forskellige EU-parlamentarikere, når de skulle kontrollere EU’s budgetter.

For retten
I et nyligt brev til landbrugskommissær Mariann Fischer Boel og hendes kollega Siim Kallas, der er ansvarlig for bekæmpelse af svig, kræver socialisterne i budgetkontroludvalget med portugiseren Paolo Casaca i spidsen nu ny handling. Men det er lettere sagt end gjort, svarer Boel og Kallas. Landbrugsstøtten bliver nemlig uddelt – og skal i givet fald også drives ind igen – i de enkelte medlemslande.
Og her må hverken Kommissionen eller dens bedrageribekæmpelseskontor, OLAF, blande sig. OLAF kan samarbejde og rådgive de nationale myndigheder, og det er også sket, siger OLAF’s talsmand, Alessandro Buttice. Men derudover har han ingen kommentarer. Sagerne er ikke afsluttet ved de nationale domstole, lyder beskeden.
»Denne sag viser de institutionelle grænser for vore forsøg på at bekæmpe bedrageri,« skriver de to kommissærer i deres svar til Casaca.
I stedet henviser de til, at den planlagte EU-forfatning vil give mulighed for en fælles EU-anklagemyndighed, som til den tid også vil kunne lave undersøgelser i de enkelte medlemslande. Men endnu har forfatningen ikke nået igennem de fleste af folkeafstemningerne, og siden kræver det enstemmighed mellem alle 25 lande for at oprette en EU-anklagemyndighed.
Desuden venter de fleste af smør-sagerne lige nu på domstolene i de enkelte medlemslande. Kun i Frankrig, hvor de største beløb er udbetalt, er undersøgelserne
endnu i gang, siger Alessandro Buttice fra OLAF.

Uregelmæssigheder
Historien om det falske smør beskrives som »en af EU’s største svindelhistorier«, og der formodes, at mindst 750 millioner kroner er udbetalt og burde betales tilbage.
Men millionerne er blot et lille hjørne af en større svindelsag: 17,4 milliarder kroner af EU’s landbrugsstøtte er ude at svømme i afdelingen for ’uregelmæssigheder’ fra 1971 til 2002 uden at være tilbagebetalt. Det fremgik af en rapport, som EU’s revisionsret fremlagde i efteråret, og som revisorerne i spøg kaldte »penge-tilbage-rapporten.«
Men netop det med at få pengene tilbage er ikke så let. Danmark inddriver 71 procent af fejlagtigt udbetalte penge, men gennemsnittet er på 17 procent, viste EU-revisorernes rapport. Kontrol og forvaltning af pengene er simpelthen både »skuffende langsom og ufuldstændig,« sagde EU-revisor David Bostock i efteråret.
Men måske er der en anden løsning på vej. Kommissionen har udarbejdet nye regler for finansieringen af landbrugsstøtten. Og den giver et større økonomisk ansvar til medlemslandene: Hvis der er uregelmæssigheder, skal medlemslandet betale halvdelen af de omstridte penge tilbage til Kommissionen efter nogle år – uanset om pengene er inddrevet fra landmændene eller virksomhederne.
»Vi ville så få halvdelen af pengene tilbage under alle omstændigheder,« forklarer Michael Mann, der er talsmand for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.
Denne idé bakker Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af budgetkontroludvalget, op: »Der skal være den indstilling, at hvis der er uregelmæssigheder, og hvis ikke de i medlemslandet kan sige soleklart, hvad der er sket, så skal pengene tilbage til EU,« siger han.
De nye regler skal dog endnu godkendes af medlemslandene – og der er endnu ikke dato på, hvornår det sker, siger Mann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu