Læsetid: 4 min.

Fiskerne dobbelt ramt

Værst gik tsunamien ud over de mennesker, der levede af kystfiskeri. Oven i tabet af liv, både, huse og redskaber risikerer de at miste selve grundlaget for tilværelsen som fiskere
8. januar 2005

dobbelte ofre
Da flodbølgen ramte kysterne ved Det Indiske Ocean, slog den også koralrev i smadder. Kæmpestore blokke blev skyllet langt op på land. Da vandet trak sig tilbage, blev mange koraller dækket af mudder og affald. Noget tilsvarende skete i en del af de frugtbare mangroveskove. Økologer og fiskerieksperter frygter nu, at flodbølgen kan have fjernet en del af livsgrundlaget for de mange millioner mennesker, der lever af fiskeri. Mangrove og koralrev hører nemlig til verdens mest frugtbare og mangfoldige økosystemer. Det er dér, fiskene yngler. Direktør Stephen Hall, World Fish Center på Penang i Malaysia taler om en »regional tragedie« for fiskerne og deres lokalsamfund. »Værst gik katastrofen ud over kystfiskerne, som i forvejen er blandt samfundenes fattigste grupper. De lever fra hånden i munden og mangler de nødvendige midler til at genoprette deres tilværelse hurtigt. Fiskerfamilier har mistet deres forsørgere, deres hjem og deres midler til at skaffe sig et udkomme. Mange fiskedamme og redskaber til fiskeopdræt er ødelagte. Og måske har de økosystemer, som de opretholdt livet ved, især koralrev og mangrover, lidt afgørende skade.« World Fish Center har til opgave at bekæmpe fattigdom og sult ved at forbedre fiskeri og fiskeopdræt. Centeret får en vis støtte fra Danida. Det danske medlem af bestyrelsen, adm. direktør Asger Kej, DHI – Vand og Miljø, tør kun gisne om skadernes omfang. »På dybt vand er der næppe sket større skade, men på lavt vand langs kysterne, tror jeg at skaderne er omfattende,« siger han. »Fiskedamme, rejedamme og andre former for fiskeopdræt i selve kystområdet er ødelagt, og mange steder har erosionen været voldsom.«

Nedprioriteret
FN’s miljøorganisation UNEP har afsat en million dollar til at undersøge skaderne.
»Vi bliver nødt til at undersøge en ekstremt kompliceret vifte af problemer,« siger UNEP-talsmand Eric Falt til videnskabsbladet Nature. Ud over selve korallerne og mangroveskovene vil UNEP undersøge kysterosion, forurening med olie, kemikalier og affald samt ødelæggelser af drikkevand på grund af indtrængende havvand. »De synlige skader på koralrev er kun toppen af isbjerget. Vi ved, at der er sket store ødelæggelser, men vi mangler at finde ud af hvilke,« tilføjer Lynne Hale til samme blad. Hun har været leder af et kystbeskyttelsesprogram i Sri Lanka og Thailand for den amerikanske organisation The Nature Conservancy, Rhode Island. Mange koralrev er i forvejen svækket på grund af fiskeri med dynamit, lokal forurening og stigende havtemperatur på grund af den globale opvarmning. En stor del af mangroveskovene er blevet fældet eller fjernet. Nogle for at give plads for turisme og byggeri. Andre for at give plads for den voksende rejeindustri med store damme hvis spildevand er stærkt forurenende. En del af mangroven er svækket af lokal forurening. Halvdelen af Thailands mangroveskove er forsvundet fra 1975 til 1993, hvor landet til gengæld blev verdens største eksportør af kæmperejer, siger Simon Cripps fra Verdensnaturfonden.

Naturligt værn
Han påpeger, at de områder, hvor koralrev og mangrove var velbevarede slap billigst fra katastrofen, målt i menneskeliv. »Koralrev bryder bølgerne og mangrover virker som naturlig stødpude,« siger han. Maldivernes befolkning er af samme størrelse som på Phuket i Thailand. Ødelæggelserne var store begge steder, men uden de velbevarede koralrev var det gået endnu værre i Maldiverne. Antallet af dødsofre var ti gange større i Phuket, hvor turistbyggeriet ligger helt ned til stranden.
I Myanmar (Burma), hvor det meste af mangroven er bevaret, var ødelæggelserne også mindre end ved Thailands kyst. I Indien blev områderne ved Pichavaram og Muthupet med frodige mangrover mindre ramt end kyster uden mangrove, oplyser den britiske hjemmeside SciDev.net. I Thailand siger marinbiolog Niphon Phangsuwan, at kun fem procent af koralrevene langs kysten er ødelagte.
Omvendt siger den indiske zoolog D. R. K Sastry, at han frygter omfattende skader på koralrevene omkring Andman- og Nicobar-øerne. Disse rev er blandt de rigeste og mangfoldigste i verden, kun overgået af Great Barrier Reef ved Australien. Ud over de fysiske ødelæggelser frygter han, at de rådnende lig vil sprede sygdomme blandt korallerne. Siden 1980 er antallet af turister til Andamanerne steget fra 10.000 til 100.000 om året. Sastry råder myndighederne til midlertidigt at lukke for adgang til nogle af koralrevene.

FAKTA
Havets regnskove
• Mangrove består af stedsegrønne træer og buske, der vokser i saltvand og brakvand langs tropiske kyster – ofte ved flodmundinger. Planterne har luftrødder, som holder på det næringsholdige dynd, der aflejres med flodvand og tidevand. Økologisk er mangroven meget produktiv, rig på fisk, krebsdyr og andre dyrearter.

Koral
• Koraller er meget sårbare over for forurening og fysisk destruktion, men især over for den globale opvarmning, der skønnes at have svækket mere end halvdelen af verdens koralrev. Koralrev kommer sig kun langsomt efter brud og tilsvining, der dækker for sollyset. Basiskorallerne vokser et par millimeter om året, grenkorallerne et par centimeter.es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu