Læsetid: 1 min.

FOLK

11. januar 2005


Christian Mejdahl
Folketingets formand vil i dag indlede samlingen med at deklarere to minutters stilhed. En fuldstændig uvant situation for politikerne på ’Borgen’.

Ulrik Høy
Nutidens svar på Estrup, altså inden for de skrivendes rækker, fylder i dag 60 år. Alligevel lader Ulrik Høy hver uge fjerpennen sprutte ungt og lystigt i sin klumme i Weekendavisen: Rablende reaktionært, men aldrig kedeligt.

Ghita Nørby
Nutidens fru Heiberg fylder 70 år i dag. Den kønne, unge pige i danske folkekomedier, der blev stor karakterskuespiller på Det Kgl. Teater, lod sig senest se i tv, da hun gav gode råd om, hvordan man beroliger sin nervøse hund nytårsaften.

Iben Hjejle
Gladsaxe Teater holder pressemøde i dag om stykket Maratondansen, der er stærkt inspireret af reality-tv. Heri medvirker bl.a. Iben Hjejle. Og så er det, aviserne særdeles originalt plejer at skrive: »Hjejlen flyver igen«.

Fuzzy
Komponisten og pianisten, kendt som Fuzzy, har skrevet musikken til en forestilling på Det Danske Teater, som har urpremiere i dag i Vejle. Vild, varm og overvægtig hedder stykket. Rart med lidt verbal modvægt til megen anden snak om sværvægt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu