Læsetid: 1 min.

FOLK

10. januar 2005

Tom Hanks
Ja, livet er virkelig som en æske chokolade. Skuespilleren er for anden gang blev valgt som amerikanernes yndlingsfilmstjerne.

Pendlere
I dag serverer DSB gratis kaffe til passagererne på Kystbanen i tidsrummet 6.30 – 8.30 Statsbanerne håber, at brugerne af den offentlige transport, sammen med den varme drik, vil sluge den nye køreplan, der trådte i kraft i går. Den serveres med sukker. Altså kaffen.

Rod Stewart
Rocksangeren, der nok er den person i verden, der aller stædigst holder fast i 1980’ernes nakkemåtte og strittende pandehår. På sin 60 års fødselsdag i dag, kan han glæde sig over, at frisuren er ved at blive moderne igen.

Stig Tøfting
Vinderen blandt tabere og fast medlem af AGF’s trup, indtil en fast hånd fyrede ham, bortauktionerer 53 fodboldtrøjer og giver pengene til Red Barnets katastrofehjælp. Trøjerne har han både byttet sig til og selv haft på i forbindelse med landskampe.

Asbjørn Riis
Morsingboen og wrestleren er en del af det hold, der skal forsvare den danske ære i den skandinaviske Robinson-ekspedition som TV3 har premiere på i aften. Det skal nok gå, hvis de efterlever bjørnens slogan: Hold dig i form, spis sundt og tro på dig selv. YEAH.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu