Læsetid: 1 min.

FOLK

29. januar 2005


Tom Selleck
Skuespilleren fylder 60 år. Gennem årene har han med samme beslutsomhed som Københavns gadebetjente bevaret troen på overskægget.

Tyskere
Tag til messe i nabolandet. Lædervaremesse i Offenbach, modemesse i Düsseldorf og international slikmesse i Köln. Er der for langt, sker der noget sikkert ligeligt interessant i Fredericia. Landsudvalget for Heste arrangerer kongres om, ja, heste.

Politikere
I dag indtager SF’s folketingskandidat, Mogens Ove Madsen, Hjallerupcentret i en amerikansk militærlastvogn. Den radikale Christian Friis Bach uddeler økologisk spegepølse på Christianshavns havn. Mon de også vil tale politik?

Forskere
Et amerikansk forskerhold fra Rochester har observeret en gruppe overvægtige og en gruppe tynde mennesker i 10 dage. Udfra empirien konkluderer de, at tykke sidder oftere ned end tynde. Gennemsnitligt 2,5 time længere om dagen.

Forskere II
Et andet amerikansk forskerhold har fulgt en gruppe lam over en længere periode. På lammenes ben var påhæftet censorer, der skulle vise om tendensen fra mennesker også forekommer hos lam. Og ja, det viste sig, at lam vokser mest om natten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her