Læsetid: 5 min.

Forsvarets top kritiseres for dårlig ledelse ledelsen

Højtstående oberst kritiserer det danske forsvar for manglende professionalisme og ledelseskaos. Flere topchefer og militærforskere bakker kritikken op. Ledelsen afviser
8. januar 2005

Forsvaret
Det danske forsvar mangler professionalisme på alle niveauer. Lederne skifter job, som andre skifter underbukser. Uddannelsesniveauet for de enheder, vi sender til Irak og Kosovo svarer til, at folkeskolens 1. eller 2. klasse har undervist børnehaveklassen. Så skarp lyder kritikken fra en af forsvarets mest respekterede chefer oberst Lars R. Møller, der som stabschef ved Danske Division i Haderslev er ved at klargøre det næste hold soldater, der rejser til Irak og Kosovo. Hans bredside til det danske forsvar får entydig opbakning fra flere højtstående militærfolk, heriblandt generalløjtnant Kjeld Hillingsøe og tidligere chef for den danske Irak-styrke, oberst Henrik Flach samt fra de to militæreksperter Peter Viggo Jacobsen og Preben Bonnén. Forsvarskommandoen afviser imidlerti, at hæren sender de rene amatører til Irak, men medgiver, at ikke alt er, som det burde være. Oberst Lars R. Møller uddeler sine bøllebank til det danske forsvar i det seneste nummer af Militært Tidsskrift. Her anklager han forsvaret for at mangle ekspertise, kontinuitet og kompetence på alle niveauer, fordi cheferne flyttes rundt i en uendelighed og soldaterne aldrig når at færdiggøre deres uddannelser.

Amatørhær
Oberst Møller udtaler sig på baggrund af en lang karriere i det danske forsvar, bl.a. som chef for 1. Sjællandske Brigade, hvor han måtte konstatere, at meget få ledere havde samme post længere end et år. »Vores enheder har ikke længere nogen kompetence af betydning. Vi er i dag en ren amatørhær på alle niveauer, der gør det så godt, som vi kan«, skriver han bl.a. »Kvalitetsmæssigt er de soldater, vi har uddannet i 2004 på et lavere niveau end dem, vi uddannede i 2003. Ikke fordi de er dårligere soldater… men fordi de på grund af omrokeringer har fået flere halve uddannelser og aldrig færdiggjort noget. Vi har omhyggeligt sørget for, at ingen var der længere, end de fik det nødvendige stempel på ryggen,« skriver han.
Tidligere topchef i forsvaret, generalløjtnant Kjeld Hillingsøe, hilser oberst Lars Møllers kritik velkommen.»Han har fuldstændig ret i sin kritik. Der er ingen tvivl om, at det danske forsvar har et stort ledelsesproblem, men spørgsmålet er, hvordan man løser det. Med det begrænsede antal enheder, det danske forsvar har – også fremover – er man nødt til at rokere en hel del,« mener Hillingsøe, der er sikker på, at Møllers kritik vil give genlyd helt op i forsvarets top »Møller er jo en rigtig gammel hug-af, som forsvarsledelsen uden tvivl vil lytte til,« siger han. Tidligere chef for den danske Irak-styrke, oberst Henrik Flach, er i dag bataljonschef ved Hærens Kampskole i Oksbøl, hvor han står for forberedelsen af de soldater, som skal afsted på udenlandske missioner. Han tilslutter sig både kritikken af forsvarets ledelseskultur og det generelle uddannelsesniveau.

Ledelsen afviser kritik
»Forsvaret har faktisk forsøgt at gøre noget ved ledelsesproblemet, men det er en balancegang, hvor man også må tage hensyn til officerernes karrieremuligheder,« siger han. »Vi må bare håbe, at det nye forsvarsforlig, der centraliserer fordelingen af chefposter, vil gøre op med den lokale nepotisme, som har hersket hidtil,« siger han.
Chefen for Chefen for Hærens Operative Kommando, HOK, generalmajor Poul Kiærskou afviste i går, at forsvaret sender uerfarne folk afsted til Irak og Kosovo.
»Hærens udsender ikke amatører til de internationale opgaver. Uddannelse af enheder, der skal udsendes har en meget høj prioritet og der lægges mange ressourcer her... Og vores enheder høster megen anerkendelse for deres professionelle indsats,« siger han i en pressemeddelelse. Han medgiver dog, at hæren hovedsageligt består af ikke-professionelle i form afværnepligtigt- uddannede officerer, befalingsmænd og menige. »Jeg vil ikke acceptere udtrykket amatører, men jeg vil give oberst Møller ret i, at nogle af de (nuværende, red.) vilkår... er anderledes, end de vilkår, som må og skal være gældende i den hær, som der nu skal etableres som resultat af forsvarsforliget,« siger han til Ritzau. Flere forsvarsforskere fastholder imidlertid, at oberst Møller har ret i sin kritik. Afdelingsleder Peter Viggo Jakobsen fra det Danske Institut for Internationale Studier, DIIS, er i alt fald overbevist om, at forsvarets chefer roteres alt for meget, og at de omstruktureringer, forsvaret har været igennem de senere år, har forværret problemerne betydeligt. »Forsvaret har været udsat for den ene omstrukturering efter den anden siden 1992, og det er klart, at det går ud over kontinuiteten og ekspertisen«, siger han. Peter Viggo Jakobsen mener ikke, at det nye forsvarsforlig løser problemerne. For meget rykken rundt »Jeg tror ikke, forsvaret er færdig med at omstrukturere, og dermed vil problemerne fortsætte«, siger han. Generelt mener Peter Viggo Jakobsen imidlertid, at de danske styrker har klaret sig meget godt ude i verden, takket være »en kombination af held og dygtighed.« Held, fordi forsvaret har haft nogle relativt lette opgaver og dygtighed, fordi de danske soldater trods alt har haft en rimelig god uddannelse bag sig. Sikkerheds- og forsvarspolitisk ekspert Preben Bonnén fra Københavns Universitet har næsten samme opfattelse. »Møller har ret i sin kritik, og det er klart, at der går både ekspertisee og kontinuitet tabt, når folk hele tiden rykkes rundt,« siger han. »Det bør derfor diskutteres, om man ikke skulle have et system, hvor cheferne bliver på deres poster i en årrække og derefter oplærer en efterfølger, før de træder af.« Oberst Møller beklager desuden i sin artikel, at den kommende uddannelse for soldater til internationale operationer kun bliver på 12 måneder. Det mener han er et problem, fordi det betyder, at der ikke længere er tid til at uddanne soldaterne til kamp. Det er kun tid til at forberede dem til de blødere internationale opgaver. Preben Bonnén mener ikke, at det i sig selv er noget problem. »Danmark er god til de bløde missioner. Det er også noget, der passer den danske befolkning godt. Jeg tror ikke, at danskerne er mentalt parate til at lade forsvaret deltage i skarpe missioner a la angrebet på Falluja. Vi er ikke parat til at bære de tab, som en sådan indsats vil kræve,« siger Bonnén.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu