Læsetid: 5 min.

’Han gemte øl i skabet’

Løse rygter og en personlig uoverensstemmelse betød, at knap 20 års tjeneste i en lille kommune fik en brat afslutning for Peter Jensen. I en presset situation indgik han en frivillig aftale. Det skulle han aldrig have gjort
4. januar 2005

Retssikerhed
En mappemand.
Et menneske med fyldte ringbind under armen, som løber myndigheder og alle, der gider høre på ham, på dørene i en lang evindelighed. Et menneske, hvor Sagen er blevet vigtigere end livet. Sådan en person er et skræmmebillede for Peter Jensen. Han ønsker ikke at ende som et sønderjysk svar på forfatteren Tom Wolfes romanfigur, Sherman, som i Forfængelighedens Bål, selv ender med at brænde op for sin sag. Peter Jensens sag har ellers alle forudsætningerne: Han har kæmpet i ti år, før sagen endeligt sluttede i Højesteret i november i år. Han har vundet, og tabt, to millioner kroner gennem retssagerne. Og venner er blevet til fjender.
»Mappemænd, sådan nogle har jeg jo selv set komme på rådhuset med alle deres ringbind under armen. Nu stod jeg pludselig i en situation, hvor jeg selv kunne blive én af dem,« siger Peter Jensen. Men han er ikke en mappemand. Belemrer ikke folk med sin fortælling. Har sagt nej til de tv-kameraer og mikrofoner, der ville have ham til at fortælle om sagen. I stedet har han forlængst fået nyt arbejde. Og han beretter kun kortfattet om det forløb, han har været igennem. »For nu at gøre en lang sag kort,« siger han hele tiden. På sønderjysk. Det er lidt en tilfældighed, at Peter Jensen forklarer om sin sag. I juledagene læste han tekst-tv og faldt over en artikel fra Information: Ombudsmanden gjorde i et nyt notat opmærksom på, at Højesteret havde fastlagt en praksis med vidtrækkende konsekvenser for offentligt ansatte.
Hvis en ansat indgår en frivillig aftale med den offentlige arbejdsgiver, så gælder de sædvanlige regler for retssikkerhed ikke – Forvaltningsloven bliver sat ud af kraft. En praksis, som i ly af den nye reform af amter og kommuner kan betyde, at offentlige myndigheder ved frivillige aftaler presser ansatte ud af jobbet, advarede Ombudsmanden. Peter Jensen er part i én af de sager, som Højesteret netop har afgjort.

Pletfri karriere
Sagen begynder for ti år siden. Peter Jensen er afdelingschef i en mindre sønderjysk kommune. Det har han været i knap 20 år med en pletfri karriere bag sig. Et halvt år tidligere har han endda fået en anbefaling fra kommunen selv. Peter Jensen har netop ansat to nye socialrådgivere på sit kontor. Der er ikke god personlig kemi mellem den ene og ham selv. Men det tænker han nu ikke nærmere over, da han går på efterårsferie. Mandagen efter, på kontoret, bliver Peter Jensen kaldt ind til kommunaldirektøren. Et fem sider langt brev fra de to nye socialrådgivere retter en sønderlemmende kritik mod Peter Jensen. »Og det er kun toppen af isbjerget, det her,« fortæller kommunaldirektøren. Som udleverer en sort affaldssæk til Peter Jensen, beder ham rydde sit kontor og tage hjem. »Jeg bliver fremstillet som en Dr. Jekyll og Mr. Hyde og går helt i choktilstand, for jeg kan slet ikke genkende mig selv i det brev,« fortæller Peter Jensen i dag. Peter Jensen er dybt chokeret, da tillidsmanden kører ham hjem. Hans lokale HK-afdeling går ind i sagen og aftaler et forlig, en frivillig aftale med kommunen, der giver Peter Jensen løn i to et halvt år. Forbundet indgår aftalen, uden at Peter Jensen skriver under på noget.
Nogle uger senere kommer Peter Jensen til hægterne og får selv kontaktet en advokat. Beskeden lyder, at kommunen er sluppet for nemt om reelt at fyre ham. Og Peter Jensen kontakter HK’s juridiske afdeling på hovedkontoret for at få hjælp.
Han får i mellemtiden nyt arbejde, og HK begynder en egentlig sag mod kommunen. Først i februar 1996 er sagen kommet så langt, at fagforbundet stævner kommunen. Kravet lyder: Peter Jensen skal genansættes, eller han skal i det mindste have sin tjenestepension udbetalt. Kravet undrer Peter Jensen en smule, for han vil jo ikke genansættes efter den ballade. Han har et nyt job. Han får pænt besked på at blande sig uden om. Ved Vestre Landsret vinder Peter Jensen og HK sagen. Han skal genansættes og kommunen betale omkostningerne til sagen.
»Så er jeg egentlig sat skakmat, for det er jo ikke det, jeg ville have. Altså jeg har jo ikke kæmpet to et halvt år for at komme tilbage til min gamle arbejdsplads,« siger Peter Jensen. Den løn, som blev forhandlet efter den frivillige aftale, er væk. Peter Jensen kan forlade sit nye job og vende tilbage til den gamle arbejdsplads. Det vil han ikke. Den hjælp, han har modtaget af sin fagforening, har gjort mere skade end gavn, mener han. Og kontakter en ny advokat, Karoly Nemeth, der stævner fagforbundet for elendig rådgivning.

Ny drejning
Der er nu fire år siden, at Peter Jensen blev presset ud af sit gamle job. Sagen har taget en drejning, så den tidligere allierede, forbundet HK, nu er blevet modstanderen. Kravet før sagen begynder i Østre Landsret, lyder på 2,5 millioner kroner til Peter Jensen – den sum penge, som han mener, at forbundets mangelfulde rådgivning har kostet ham. Advokaten ringer hjem til Peter Jensen den dag i september 2002, hvor hans kone har fødselsdag. Peter Jensen har fået ret. Dommerne i Østre Landsret har tilkendt ham knap to millioner kroner i erstatning. Peter Jensen begynder at græde. Men glæden varer kort, for HK anker sagen til Højesteret. Her skal oplysningerne i sagen frem igen. Kommunaldirektøren fortæller nu, hvordan Peter Jensen gemte ølflasker i sine skabe på kontoret. Og hvordan Peter Jensen blev set på de lokale værtshuse med kommunens klienter.
Det er dog ikke noget, kommunaldirektøren har set. Men han har hørt om det. Ellers er eneste belastende materiale det fem sider lange brev, de to socialrådgivere skrev dengang. Den frivillige aftale, som kommunen og HK på Peter Jensens vegne indgik, kommer igen i fokus. For den beskyttelse, som Forvaltningslovens regler egentlig giver offentligt ansatte, er ikke overholdt i sagen. Og gælder de regler ikke også Peter Jensen? Reglerne gælder ved fratrædelser og betyder, at ansatte skal høres i sagen først, deres argumenter skal tælle med i vurderingen, og de har adgang til alle oplysninger i sagen. Men de regler gælder ikke ved en frivillig aftale, vurderer Højesteret. Og HK kan ikke klandres for dårlig rådgivning. Farvel til erstatningen på to millioner kroner.

Kommune kan bare fyre
Peter Jensen er langt fra en knækket mand. Han er kommet videre i sit nye job. Men sagens udfald og gang har overrasket ham. Den beskyttelse, som han troede fandtes, duer ikke, fordi HK indgik en aftale, som han ikke selv underskrev eller tiltrådte: »Nu er der opstået en situation, hvor en kommune bare kan fyre en tjenestemand ved en frivillig aftale. Det kan jeg slet ikke forstå. Samtidig har min egen fagforening været med til at undergrave retssikkerheden for alle medlemmerne blot for at vinde sin egen sag,« siger han.

Peter Jensen er et opdigtet navn. Han ønsker ikke at fremtræde med sit rigtige navn, da han har fået nyt arbejde. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.

FAKTA
Frivillige fratrædelse
Folketingets Ombudsmand har advaret om, at den såkaldte forvaltningslov, der beskytter offentligt ansatte, ikke gælder ved frivillige aftaler om at fratræde. Det er Højesteret, der har fastlagt denne praksis. Det kan betyde, mener Ombudsmanden, at ansatte kan blive presset ud i frivillige aftaler ved en fratrædelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her