Læsetid: 4 min.

Håb om fred sander til

Håbet om, at tsunamien ville bane vej for en fred i Aceh-provinsen, er nu afløst af tegn på, at begge parter i den snart 30 år lange konflikt på Sumatras nordspids prøver at drage fordel af katastrofen
24. januar 2005

Analyse
Tokyo – Da det danske udenrigsministerium i for en uge siden meddelte, at man var blevet advaret om et forestående terrorangreb mod en udenlandsk hjælpeorganisation, udløste det ikke nogen nævneværdig reaktion. Ikke engang i Jakartas brogede mediebillede.
Mens det danske felthospital i Banda Aceh indførte strenge sikkerhedsforanstaltninger, lod andre hjælpeorganisationer sig ikke påvirke.
Det indonesiske militær – TNI – som mistænkes for at stå bag terroralarmen, nyder ikke stor troværdighed, samtidig med at de fleste politiske observatører faktisk tror på, at oprørsbevægelsen for et frit Aceh – GAM – overholder den ensidige våbenhvile, som de erklærede dagen efter, at kæmpebølgerne slog ind over kysten og dræbte mere end 110.000 mennesker.
Den gode guerilla og den brutale hær? Eller forholder det sig lige omvendt, som styret i Jakarta gerne vil give det indtryk af?
Det er op ad bakke lige nu for begge parter i en konflikt, som egentlig ikke interesserer ret mange uden for Indonesiens grænser.
Mange troede i første omgang, at tsunamikatastrofen ville åbne en mulighed for fred. I dag ved vi, at TNI i stedet prøver at udnytte tragedien til at sulte guerillaen ned fra bjergene. GAM forsøger også at udnytte situationen, det står dog ikke tilsvarende klart hvordan.
Borgerkrigen i Aceh-provinsen på Sumatras nordlige spids har stået på siden 1976. I lange perioder har den været næsten indstillet men er i de senere år blusset op igen.
GAM har overhovedet ingen venner. Javas nationalister og islamister hader dem, og det forlyder, at flere militsgrupper står klar til at hjælpe det indonesiske styre med at nedkæmpe oprøret – samme rolle, som militserne fik på Østtimor i 1999, og som endte i massakrer og krigsforbrydelser.

Civil undtagelsestilstand
Regeringen i Jakarta anklager GAM for at stå bag terrorhandlinger og mange af piratoverfaldene i Malacka-sundet, og Thailand mistænker bevægelsen for at bidrage aktivt til de muslimske separatisters oprør i det sydlige Thailand.
Der er for nylig indført civil undtagelsestilstand i provinsen i stedet for den militære, som blev indført i maj 2003, da fredsforhandlingerne mellem parterne brød sammen. Guerillaens delegater blev fængslet før afrejsen til Tokyo og blev idømt straffe på mellem 12 og 18 års fængsel. Fire af de fem fængslede omkom, da tsunamien knuste fængslet i Banda Aceh.
»Militærets brutale fremfærd og undertrykkelse har skabt en nationalisme i Aceh og er med til at holde liv i oprørsbevægelsen«, siger analytikeren Sidney Jones, som i fjor blev udvist af daværende præsident Megawati efter 30 år i Jakarta.
GAM havde ikke tilstrækkelig folkelig opbakning, da bevægelsen blev dannet i 1976. Den bestod dengang af en lille gruppe konservative religiøse, heriblandt Hasan di Tiro, der var efterkommer af den sidste sultan i Aceh. Få år senere flygtede GAM’s ledere og fik ayl i Sverige, hvor de dannede deres egen regering i en forstad til Stockholm.
Havde det ikke været for Jakartas statsterror, ville bevægelsen forlængst være gået i sig selv.
Kravet om selvstændighed bunder ifølge GAM i Aceh-sultanatets »glorvædige fortid« som militær stormagt i 1600-tallet og senere kampen mod den hollandske kolonimagt. Det tog 30 år, før acheneserne blev besejret i 1903, og de er kendt for deres heroiske indsats i Indonesiens frihedskamp i 1940’erne.
Da diktatoren Suharto blev væltet, blev hærens brutale undertrykkelse afsløret, og Aceh-provinsens nationalisme fik ny næring. Bevidstheden om acehnesernes eget sprog, egen kultur og lange historie gav GAM blod på tanden, da Østtimor fik lov til at afholde en folkeafstemning om selvstændighed. Følelsen af et etnisk tilhørsforhold blev forstærket af hadet til javaneserne, som havde plyndret den ressourcerige Aceh-provins for træ, naturgas og mineraler.

Tvivl om opbakning
Det er uvist, hvor stor en rolle, eksilregeringen i Stockholm spiller på nuværende tidspunkt. Hasan i Tiro er omkring 80 år gammel, og hans ministre har svært ved at holde kontakten med folket i Sumatras jungle ved lige. Mange mener, at guerillaen har nye, hemmelige ledere i baghånden, og at eksilgruppen kun er en symbolsk vigtig politisk front.
I et forsøg på at splitte GAM forsøgte regeringen i Jakarta sidste år at tvinge Sverige til at udlevere »terroristerne«. Nationalister belejrede den svenske ambassade og opfordrede til en boykot mod Volvo, Ericsson og flere andre svenske firmaer.
En opmærksomhedshungrende svensk anklager rejste til Jakarta med to efterforskere for at undersøge beviserne, ligesom der blev udstedt arresordre mod fire af lederne i Stockholm. Der var bare ingen beviser.
Det er umuligt at fastslå, hvor stor støtte GAM har i Aceh i dag. Guerillabevægelsen menes at tælle 6.000 mand over for militærets 45.000. Begge parter har begået voldsomme overgreb mod civilbefolkningen, og nedbrændningen af flere hundrede skoler har kostet GAM megen folkelig sympati. TNI fængsler og dræber personer, som de mistænker for at støtte GAM, og flere hundrede mennesker er forsvundet sporløst.

Øget isloation
Der er ikke plads til ekstremister i GAM. Bevægelsen vil genoprettet sultanatet og har Koranen og sharialovgivning som sine rettesnore, men tager samtidig afstand fra terrorisme og ønsket om muslimsk verdensherredømme.
Aceh-provinsen er i løbet af de seneste to år blevet mere og mere isoleret fra omverdenen, og de udenlandske nødhjælpsarbejdere, som er kommet til provinsen efter flodbølgen, er de første vesterlændinge, acehneserne ser i årevis. Selv de amerikanske marinesoldater er blevet budt velkommen. Det indebærer dog nye risici for GAM: Den ’tredje part’, ledet af mere liberale kræfter i menneskerettighedsorganisationerne, får mere plads at bevæge sig på.
GAM har budt den internationale hjælpeindsats velkommen og har lovet at lade være med at angribe udlændinge, men der er stor risiko for, at nødhjælpsarbejderne bliver fanget i krydsild, og at både generalerne og guerillaen udnytter dem til deres egne formål.

*Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her