Læsetid: 5 min.

Håndværkerpolitikere

Politikerne agerer rent defensivt og udfører kun reparations- og bevaringsarbejde. Hvor er arkitekterne, spørger forfatteren Knud Sørensen
29. januar 2005

INTERVIEW
Det regner ind. Knud Sørensen har bestilt håndværker til at tætne hoveddøren i huset i Nykøbing Mors. Nu står tømreren og banker på karmen, mens han forsøger, at undgå at smadre dørens nuprede rude.
Det virker næsten for oplagt, at han skulle komme netop i dag, hvor Knud Sørensen sidder i sin sofa og sammenligner de danske politikere med ja netop reparations- og vedligeholdelseshåndværkere. Men tømreren Henrik står altså derude i entreen og smækker døren i – gang på gang.
Det skulle nævnes.
For forfatter Knud Sørensen er træt af, at den igangværende valgkamp ligner reparationsarbejdet i entreen for meget
»Det, jeg savner i denne valgkamp, er arkitekterne. Politikerne taler ikke om ideer og visioner om, hvor vi skal bevæge os hen. Kun om hvad, der skal udbedres og vedligeholdes« siger han.
Faktisk kunne Knud Sørensen bedre lide Anders Fogh Rasmussen, da han skrev bogen om minimalstaten. Ikke fordi han var enig med ham, men fordi der lå en idé og en holdning bag ordene.
»Regeringen påviser nogle valgløfter, som de har holdt, og på dét snævre punkt, står de stærkt. Men jeg mener, at en regering også – og ikke mindst – bør vurderes på det, den har gennemført som ikke har været en del af en valgkamp,« siger han.

Stå til regnskab
Han mener, at regeringen bør stå til regnskab for især to ting, den har gennemført. For det første:
»Irak-krigen. Regeringen gjorde Danmark til krigsførende nation på grundlag af argumenter, der viste sig at være uholdbare. Det bør debatteres, og man bør spørge: Skal Danmark også ukritisk og pr. refleks deltage i en krig mod Iran, hvis eller man skulle måske sige når, den kommer?«
Desuden mener han, at det er nødvendigt, at statsmini-steren forklarer om de forkerte begrundelser for Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Men diskussionen om Irak udebliver.
»Regeringens afværgemanøvre har været, at man af hensyn til de danske soldater i Irak ikke bør diskutere Irak, Et tyndt argument. Skal man så heller ikke af hensyn til hjemmehjælperne kunne diskutere hjemmehjælpen?«
Og så er der det andet punkt, som også burde være en del af den politiske debat i dag.
»Kommunalreformen. Den var heller ikke et emne i de forrige valgkamp, og den blev gennemført, så den var urokkelig, da det her valg kom. Det er at vise fantastisk foragt for vælgerne.«
Fra sit hjem, hvor Knud Sørensen har Fur hængende på væggen – i hvert fald om vinteren, når træernes blade ikke skjuler udsigten, har han fulgt den lokale debat om kommunalreformen. For morsøboerne var spørgsmålet, om man skulle være en del af Jyllands nordlige region eller regionen i midten.
»Vi sagde ret enstemmigt: midt. Indenrigsministeren sagde lige så énstemmigt nord. Og det blev nord. Hele denne reform har man gennemført nærmest diktatorisk. Man har ikke vist forståelse for nærdemokrati og lokal medindflydelse,« siger han.

Trættende børnecheck
Knud Sørensen tror ikke, at det får konsekvenser for politikerne, for folk har re-
signeret. Der er ikke noget at gøre. Men at det ligger i fortiden og er upåvirkeligt nu, er ikke et argument for at udelade det fra debatten i valgkampen. Tværtimod.
»Det er jo netop et eksempel på, hvordan regeringen handler, og hvordan man udøver sin magt. Derfor synes jeg, det er så trættende, at man kun beskæftiger sig med en lidt større børnecheck eller noget med de ældre,« siger han.
Han godtager, at det er det, der umiddelbart betyder noget for folk i hverdagen. Men det er politisk uinteressant, for hvem vil ikke gerne forbedre vilkårerne for børnefamilierne?
At tage udgangspunkt i debatter, hvor ingen kan være uenige, udhvisker forskellene mellem partierne, mener Knud Sørensen.

Degenereret politik
»Hvem kan umiddelbart kende forskel på Socialdemokraternes og Venstres valgprogram? Ingen. Det stiller store krav til politikernes skuespilpræstationer at agere modparter, for det er vel i virkeligheden skuespilpræstationen, der får størst betydning for valget.«
Dansk politik er blevet degenereret. Det handler ikke længere om at komme med de bedste argumenter og overbevisende holdninger og visioner, men om at fremtræde tillidsvækkende.
»Det gælder om at agere som den fødte vinder og så få andre sendt hjem. Efter den første partilederrunde i fjernsynet skyndte man sig da også at undersøge: Hvem klarede sig bedst? Det er som i Robinson.«
I de gode gamle dage, som bestemt ikke altid var gode, fastslår Knud Sørensen, var politik på en helt anden måde noget den enkelte folketingspolitiker førte i sin egen valgkreds.
»Nu er det jo meget nemmere at samle topfolkene, og folk kan bare følge med hjemme i stuen, og så kommer der nogle andre spilleregler. Gammeldags vælgermøder var såmænd ikke altid mere saglige. Den kvikke replik kunne være afgørende, men man var tættere på politikerne. Nu er der en skærm imellem. Det bliver i stedet et teaterstykke man sidder og ser og bedømmer.«
Og når valget kommer, afgøres ens stemmeafgivelse ikke så meget af den lokalt opstillede som af den partileder, der har spillet sin rolle bedst i fjernsynet. Tit ved man ikke engang, hvem der er opstillet lokalt, påpeger Knud Sørensen.
Politik handler i dag om at være god til at undvige. Man skal ikke sige de forkerte ting og ikke gøre sig upopulær. Det har fået den enkelte toppolitiker til i hidtil uset omfang at alliere sig med en medierådgiver, en såkaldt spindoktor. En vedligeholdelsesarbejder, der hjælper en anden håndværker først og fremmest med at undvige. På en måde handler det dog nok også om, at politikerne ikke ved, hvor udviklingen bevæger sig hen og så er det nemmere at forholde sig til en kontraktpolitik med vælgerne end at tage stilling til emner som krig, EU og globalisering og formulere, hvordan Danmark skal agere i fremtiden. Hvilken vej vi skal vælge?

Udviklingen er fast
»Det er meget mærkeligt med et ord eller begreb som udviklingen. Vi bruger kun ordet i bestemt form ’udviklingen’. Det antyder, at vi ingen valgmuligheder har, at udviklingen er noget utvetydigt. Det, der burde være udfordringen både for den enkelte og for politikerne, er, at man indser, at nok er der en udvikling, men det er os, der bestemmer, hvilken retning den skal tage. Dette burde være, hvad politik drejede sig om.«
Men det gør politik ikke i dag, mener Knud Sørensen. Alle – og ikke mindst politikerne – opfører vi os, som om udviklingen er en naturlov, som vi kun kan følge i en retning, og politik handler så kun om, at vi skal indrette os. Vi forsvarer os mod dét, der kommer udefra, i stedet for at være med til at påvirke det. Politik er blevet defensiv.
»Der er hele tiden noget, man føler sig tvunget til at gøre, fordi nu sker der det og det. Men bare at reparere skaderne er for nøjsomt. Det er vigtigt at indse, at vi kan vælge retning og præge den udvikling, der er i gang nationalt og internationalt. Det burde valgkampen handle om.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu