Læsetid: 3 min.

Haarder afviser ekspertudvalg

S og R vil have flere eksperter til at vurdere, om udlændingeloven er i strid med konventionerne. Haarder afviser forslaget
21. januar 2005

Udlændinge
Bertel Haarder afviser et forslag fra Socialdemokraterne og de radikale om at lade et uafhængigt ekspertpanel vurdere udlændingeloven og den måde, den administreres på:
»Et ekspertudvalg kan ikke føje noget nyt til i forhold til Institut for Menneskerettigheders rapportÇ« siger han.
Instituttet har blandt andet påpeget, at 24-årsreglen sammenholdt med tilknytningskravet kan føre til brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, når reglerne anvendes i praksis.
Men instituttet er ikke kommet med konkrete anvisninger til, hvad der skal ændres. Det mener Bertel Haarder heller ikke er en opgave, hverken for Instituttet eller for andre eksperter:
»Eksperter kan kun påpege problemer og påpege, hvad der taler for det ene og det andet hensyn. Det er ikke en ekspertopgave at træffe politiske valg,« siger Bertel Haarder.
Bertel Haarder opfordrer til, at de to partier tager stilling ud fra de oplysninger, der allerede foreligger, dels fra regeringens jurister og dels fra Institut for Menneskerettigheder: »Beslutningsgrundlaget er der altså. SR må træffe en beslutning og fortælle, hvad de vil ændre«

Ord mod ord
Udlændingeordfører for Socialdemokraterne Anne-Marie Meldgaard, forklarer, at de har stillet forslaget om et uafhængigt ekspertudvalg, fordi situationen er låst fast. Hun mener ikke, at hun på nuværende tidspunkt har et ordentligt grundlag at træffe en beslutning ud fra:
»Jeg har lige så stor tillid til regeringens jurister som til Institut for Menneskerettigheders jurister,« siger hun. Da det lige nu er ord mod ord mellem instituttet og regeringens egne eksperter, mener Anne-Marie Meldgaard, at nye må komme på banen:
»Jeg ville gerne have, at eksperternes vurdering faldt ud til fordel for regeringens politik, men jeg kan ikke leve med det, hvis vi overtræder internationale konventioner,« siger hun og er derfor indstillet på, at det kan blive nødvendigt med ændringer i den måde administrationen af udlændingeloven sker på. Deciderede lovforslag regner hun ikke med bliver nødvendige:
»Jeg er enig i, at der fortsat skal stilles en økonomisk sikkerhed, når man søger om familiesammenføring, men der skal være en bagatelgrænse,« siger hun. Bagatelgrænsen skal blandt andet forhindre, at folk bliver afvist alene, fordi de har modtaget kontanthjælp i nogle dage i løbet af året forinden. Derudover arbejder Socialdemokraterne med et forslag om, at staten skal garantere for studerende, der ikke kan stille en bankgaranti.
Anne-Marie Meldgaard mener ikke, at det overflødiggør Institut for Menneskerettigheder, hvis man indhenter endnu en gruppe eksperters vurdering:
»Det her drejer sig alene om denne ene fastlåste situation, hvor det er utrygt for mig at tage politisk stilling, fordi regeringens jurister, som jeg stoler lige så meget på som Institut for Menneskerettigheder, er uenig med Instituttet,« siger hun.
Hun undrer sig over, at regeringen ikke er mere imødekommende over for instituttets anbefalinger:
»Det mystiske i denne situation er, at vi har en regering, der fuldstændigt afviser kritik fra et uafhængigt, rådgivende organ. Vi ville ønske, at de ville lytte« siger hun.

EU-standard efterlyses
Mens Socialdemokraterne håber på, at regeringens familiesammenføringsregler bliver blåstemplet af et uafhængigt udvalg, fastholder de radikale, at deres mål er grundlæggende ændringer af udlændingepolitikken. De radikale så allerhelst 24-årsreglen og tilknytningskravet for danske statsborgere og flygtninge afskaffet:
»Hvis vi havde magt som akt, ville vi have de samme regler som resten af EU. Vi går til valg på at få afskaffet de danske EU-forbehold, som er forudsætningen for, at Danmark kan have den nuværende udlændingelov,« siger udlændingeordfører for Det Radikale Venstre Elsebeth Gerner Nielsen. Hvis det stod til de radikale, skulle bankgarantien, der i dag er på ca. 53.000 kroner, indkomstreguleres og kravet om, at man ikke må have modtaget kontanthjælp inden for det seneste år, skulle droppes helt. I stedet skulle det være familiens aktuelle samlede forsørgerevne, der blev vurderet:
»Folk må gifte sig med, hvem de vil. Men det er ikke det offentlige, der har ansvaret for forsørgelsen af den familiesammenførte. Der er dog ingen grund til, at man skal opretholde kravet om, at man ikke må have modtaget kontanthjælp, og at man heller ikke tager det i betragtning, om ægtefællen, der kommer hertil, kan forsørge sig selv,« siger Gerner Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu