Læsetid: 9 min.

Halvt så mange – dobbelt så godt

Sådan lød Bertel Haarders indgangsbøn til jobbet som integrationsminister. Flere af regeringens tiltag synes at virke efter hensigten, men der er stadig lang vej, før de etniske minoriteter er lige så godt repræsenteret på arbejdsmarkedet som danskerne. Hvis de nogensinde bliver det. Forskere peger på mindstelønnen som en af de største barrierer for at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet
21. januar 2005

INTEGRATION
Fogh-regeringens mantra på udlændingeområdet har fra starten været; færre udlændinge ind i landet og bedre integration for dem, som allerede er her.
Det første løfte er blevet indfriet, viser de seneste opgørelser over antallet af opholdstilladelser. Siden Bertel Haarder overtog den varme ministerstol fra sin socialdemokratiske forgænger, indenrigsminister Karen Jespersen i slutningen af 2001, er antallet af familiesammenføringer faldet til en tredjedel og antallet af anerkendte asylansøgere styrtdykket til under en fjerdedel.
Om integrationen så samtidig er blevet dobbelt så god, er en anden sag. Flere af de virkemidler, regeringen har taget i anvendelse for få flygtninge og indvandrere i arbejde, ser ud til at virke efter hensigten, men forskere understreger, at der stadig er lang vej, før de etniske minoriteter og danskerne er ligeligt repræsenteret på arbejdsmarkedet.
En myriade af initiativer er siden 2001 udgået fra Bertel Haarders nyetablerede Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i Holbergsgade bag Det Kongelige Teater, men de vigtigste er uden tvivl reduktionen af offentlige ydelser til nyankomne udlændinge og omlægningen af den kommunale integrationsindsats til hovedsageligt at fokusere på jobtræning.
Ideen om at reducere de offentlige ydelser til flygtninge og indvandrere stod fra starten som en central del af Fogh-regeringens udlændingepolitik. Det skal kunne betale sig at arbejde, erklærede regeringen og bebudede allerede umiddelbart efter sin tiltræden, at man agtede at indføre et såkaldt »optjeningsprincip«.
Det skulle ikke længere være muligt for nytilkomne udlændinge at gå direkte ned på det nærmeste socialkontor og hæve kontanthjælp på lige fod med danskere, der havde bidraget til det danske samfund i årevis.
Ifølge regeringsgrundlaget af 27. november 2001 skulle det fremover tage syv år at optjene retten til kontanthjælp.

På vej gennem realitetsmøllen blev princippet modereret en del, bl.a. på baggrund af den forrige regerings manglende succes med at indføre en reduceret introduktionsydelse til flygtninge og indvandrere.
Det var en ide, som Nyrup-regeringen oprindelig fostrede i 1998, men var nødt til at tage af bordet igen efter kraftig kritik fra FN, der slog fast, at der var tale om diskrimination og dermed en overtrædelse af FN’s Flygtningekonvention.
Oven på den socialdemokratiske fiasko var den nye VK-regering meget påpasselig, da den i sommeren 2002 genindførte en reduceret introduktionsydelse.
Denne gang var loven omhyggeligt formuleret, så den omfattede alle borgere, der havde opholdt sig mere end et år i udlandet inden for de sidste otte år – både danskere og udlændinge. Det erklærede formål med loven var at motivere nytilkomne borgere til at søge arbejde, eller som det oprindelig blev formuleret i regeringsgrundlaget, at »forbedre integrationen af udlændinge ved at stoppe den automatiske adgang til kontanthjælp«.
Den nye introduktionsydelse er også blevet mødt med kritik fra blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR, der har vurderet, at loven stadig diskriminerer flygtninge og indvandrere i forhold til andre borgere.

Regeringen har imidlertid afvist al kritik med henvisning til, at ordningen gælder alle borgere uanset oprindelse.
»Regeringen lægger vægt på, at starthjælpen også gælder danskere, i modsætning til den lave introduktionsydelse, som den forrige regering gennemførte... Vi diskriminerer ikke,« erklærede Bertel Haarder for blot få uger siden, da UNHCR gentog, at loven strider mod FN’s Flygtningekonvention, der kræver ligebehandling af flygtninge og egne statsborgere.
Den nye introduktionsydelse eller starthjælp giver i praksis nytilkomne flygtninge, indvandrere og danskere, der har opholdt sig mere end et år i udlandet mellem halvdelen og to tredjedele af den offentlige hjælp, som andre borgere ville få i samme situation. Det viser en undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har lavet.
Ifølge regeringens logik skulle den lave sociale ydelse få folk til at lægge sig i selen for at finde et rigtigt arbejde, men om det også i praksis fungerer sådan, har der været stor uenighed om siden starthjælpens indførelse.
Både Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet og CASA har undersøgt effekten af starthjælpen, men med vidt forskellige resultater.
Ministeriets undersøgelse viser, at den lave ydelse har en effekt. Efter to år på den lave starthjælp er 30 procent enten i beskæftigelse eller under uddannelse, mens det tilsvarende tal for personer i samme situation med fuld ydelse er 25 procent.
CASA’s undersøgelse viser imidlertid det stik modsatte. Den viser, at den lave ydelse ikke har haft nogen som helst målbar effekt. En konklusion, som forskningsleder Finn Kenneth Hansen erkender kan skyldes, at de undersøgte grupper ikke har været i Danmark lige længe og dermed ikke har samme danskkundskaber eller samme mulighed for at søge job.
Økonomiprofessor Michael Rosholm fra Århus Universitet har regnet indgående på tallene, korrigeret for de forskellige gruppers etniske sammensætning osv. Og han er ikke i tvivl: De reducerede ydelser motiverer folk til at komme i gang med at arbejde.
»Beskæftigelsesministeriets beregninger er uden tvivl de mest retvisende,« siger han. »Det har overrasket mig meget, at starthjælpen faktisk har en effekt. Jeg troede egentlig, at netop nytilkomne flygtninge og familiesammenførte indvandrere var så tunge at få i gang, at økonomisk motivation ikke havde nogen betydning. Jeg var sikker på, at det var helt andre ting, der blokerede for, at de kom ud på arbejdsmarkedet; dårlige danskkundskaber, manglende uddannelse, traditionelle familiemønstre osv., men det har altså vist sig, at økonomien også spiller en rolle,« siger han.
»Når det så kun er fem procent flere, der kommer i arbejde, kan det til gengæld skyldes de mange andre faktorer, der også spiller ind.«
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der løbende cirka 3.500 personer på starthjælp, heraf cirka 2.900 flygtninge og indvandrere.

Den anden store ændring, som er sket under regeringen Fogh, er omlægningen af kommunernes integrationsindsats.
Allerede før Bertel Haarder tiltrådte, havde Nyrup-regeringen flyttet ansvaret for integrationen af nytilkomne flygtninge fra Dansk Flygtningehjælps regi og ud til de enkelte kommuner.
Integrationsloven fra 1999 indførte også et treårigt integrationsprogram bestående af danskundervisning, opkvalificering og jobtræning for både flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Det blev fastlagt, at kommunerne skulle udarbejde kontrakter eller individuelle handleplaner for hver enkelt udlænding. Nytilkomne flygtninge blev spredt over hele landet ved hjælp af en kvoteordning. Og flygtningene pålagt en treårig stavnsbinding.
Bertel Haarders fundament for at forbedre integrationen var således på plads, da han overtog ansvaret. Som integrationsministerens pressechef Thomas Haarder udtrykker det: »Vi har ikke lavet grundlæggende om på systemet, vi har bare gjort nogle ting lettere.«
Det gennemgående tema for regeringens integrationspolitik har været at få flygtninge og indvandrere hurtigere ud på arbejdsmarkedet end hidtil. Kommunerne er løbende blevet tilskyndet til at erhvervsrette integrationsindsatsen så meget som muligt, og det er også sket.
En undersøgelse, som CASA har lavet, viser, at kommunerne fra 2002 har lagt hele deres beskæftigelsesindsats markant om. I dag satser kommunerne væsentligt mindre på uddannelse og væsentlig mere på jobtræning og virksomhedspraktik end tidligere.
Samtidig er det lykkedes regeringen at få kommunerne til at sende en større del af de ledige i jobtræning i det private erhvervsliv. Fordelingen af job med løntilskud var sidste år 40-60 mellem private og offentlige virksomheder, viser en CASA-undersøgelse. Det er væsentlig flere end i 2003, hvor kun en tredjedel af jobtræningen foregik i private virksomheder og en af de ting, som økonomerne er enige om virker.

Rockwoolfondens forskningschef, professor Torben Tranæs er ikke i tvivl om, at regeringens integrationsindsats er på ret kurs.
»Privat jobtræning er jo noget af det, vi ved virker,« siger han. »Det er den vej, vi skal. For vi ved fra andre undersøgelser, at hele 80 procent af virksomhederne er tilfredse med deres indvandrerarbejdskraft.«
Regeringen største samlede integrationsudspil blev præsenteret i marts 2003.
Her lancerede regeringen en ny form for jobtræning: virksomhedspraktik, som gav kommunerne mulighed for at sende indvandrere og flygtninge i praktik i op til et år – uden at det koster virksomheden en øre.
Det blev samtidig muligt for virksomhederne at ansætte en indvandrer eller flygtning til lavere startløn det første år eller til decideret lærlingeløn. Kommunerne fik pligt til at underskrive kontrakter med nytilkomne udlændinge. Danskundervisningen blev effektiviseret. Det blev muligt at lave danskundervisning på de enkelte virksomheder.
Samtidig blev rådighedsreglerne strammet op, så manglende deltagelse i danskundervisning og aktivering fik økonomiske konsekvenser.
En undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet viser, at kommunerne generelt er blevet bedre til at aktivere flygtninge og indvandrere. I 2001 blev fire ud af 10 arbejdsløse indvandrere aktiveret. I 2003 var tallet steget til 5,5 ud af 10.

I januar 2005 viste en anden undersøgelse, at kommunerne trods deres fremskridt kun overholder en meget lille del af de tiltag, som regeringen har pålagt dem.
Undersøgelsen, der var lavet af Rambøll Management, viste bl.a., at kun hver anden kommune udarbejder de individuelle kontrakter med nytilkomne udlændinge inden for den første måned, som de er forpligtet til. Kun hver fjerde kontrakt tager reelt udgangspunkt i de kvalifikationer den nytilkomne medbringer, og hvad angår fravær fra danskundervisning og aktivering, viste undersøgelsen, at kun fire ud af 10 socialrådgivere anvender økonomiske sanktioner, hvis en udlænding udebliver.
»Der er plads til forbedring,« konstaterede Bertel Haarder oven på offentliggørelsen af undersøgelsesresultaterne.
Mange af de tiltag, regeringen Fogh har gennemført på integrationsområdet, lader sig endnu ikke måle og veje. Men den generelle dom lyder, at initiativerne trækker i den rigtige retning.
Torben Tranæs fra Rockwoolfondens forskningsenhed advarer imidlertid mod at tro, at der findes lette løsninger.
»Der er kun det lange seje træk«, siger han og advarer mod, at man først betegner integrationen som en succes den dag, indvandrere og flygtninge er lige så vel repræsenteret på arbejdsmarkedet som resten af danskerne.
»Det er et meget ambitiøst mål at have, når man tænker på, at stort set alle dem, der er kommet til Danmark efter 1973 er enten flygtninge eller familiesammenførte udlændinge. Man må se i øjnene, at det bliver meget vanskeligt – om ikke umuligt – at få deres beskæftigelsesfrekvens lige så højt op som resten af befolkningens,« siger han.

Årsagen er, at mange flygtninge kommer med traumer og psykiske problemer, der gør det svært at komme ud på arbejdsmarkedet og mange familiesammenførte kommer med ringe uddannelse og traditionelle familiemønstre i bagagen.
Det eneste middel, som kunne give integrationen på arbejdsmarkedet et ordentligt skub fremad, er ifølge Tranæs, hvis det kunne lade sig gøre at sænke mindstelønnen.
»Der er ingen tvivl om, at en væsentlig lavere startløn ville åbne døren til det danske arbejdsmarked for rigtig mange flygtninge og indvandrere«, siger han. »Men det er jo ikke et redskab, politikerne kan benytte sig af. Det er et overenskomstspørgsmål, som regeringen ikke kan blande sig i.«
Michael Rosholm fra Århus Universitet er enig.
»Det ville helt givet få betydelig effekt, hvis man kunne sænke mindstelønnen, men det kan formentlig ikke lade sig gøre hverken for den nuværende eller en kommende regering,« siger han.

FAKTA
Udlændinge i Danmark
•Ved regeringsskiftet i 2001 var der 395.947 indvandrere og efterkommere i Danmark, heraf 271.722 fra ikke vestlige lande. Af dem havde 167.586 dansk statsborgerskab.
•I 2004 var der 442.036 indvandrere og efterkommere i Danmark, heraf 313.076 fra ikke vestlige lande. Af dem havde 174.436 dansk statsborgerskab.
•De fem største oprindelseslande er Tyrkiet, Irak, Libanon. Bosnien-Hercegovina og Pakistan.

Beskæftigelse
•I perioden 2001-2003 er 11.633 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde.
•Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere har i samme periode ligget uændret på 46-47 procent.
•For danskere har beskæftigelsesfrekvensen i samme periode ligget lige så støt på 76-77 procent.
•Ledigheden for danskere har under regeringen Fogh ligget på fire procent, mens ledigheden for indvandrere fra ikke-vestlige lande i samme periode er vokset fra 11 til 12 procent.
•Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil antallet af ikke-beskæftigede indvandrere og efterkommere stige med cirka 80.000 de næste 20 år, hvis arbejdsmarkedstilknytningen forbliver uændret.
•Indvandrere fra Somalia, Libanon, Afghanistan og Irak har generelt den ringeste tilknytning til arbejdsmarkedet.

Private job
•I 2002 havde fire procent af de ansatte i det private erhvervsliv indvandrerbaggrund.
•I det offentlige var det tilsvarende tal to procent.

Offentlig forsørgelse
•Ved regeringsskiftet i 2001 var 59 procent af alle indvandrere i den arbejdsdygtige alder fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse.
•Det samme var tilfældet for 41 procent af danskerne.

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

SERIE
Rigets sande tilstand
De seneste måneder har budt på stribevis af talkrige om rigets sande tilstand. Regeringen og oppositionen er uenige. Vælgerne bliver prisgivet i talstorme og ordkrige med påstand mod påstand. Information giver i en artikelserie et bud på rigets sande tilstand efter tre år med Anders Fogh Rasmussen som statsminister.
Den første artikel i serien blev bragt den 18. januar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her