Læsetid: 3 min.

Helt ind i hjertet

Fin Atlético-debut til Jesper Grønkjær
10. januar 2005

Fodbold
Da Jesper Grønkjær ved 19-tiden i aftes løb ind på Estadio Vicente Calderón iført Atlético de Madrids rød-hvide klubtrøje og blå bukser, kunne man mærke hjertet banke blodet betryggende rundt i kroppen. Knæet holdt op med at værke, migrænen forsvandt, panderynkerne reduceredes, vand blev til vin, de spedalske kunne smide krykkerne, regningerne blev betalt til tiden, og en omgang i baren var pludselig fradragsberettiget. Stjerne, sol og måne, du store, det hele føltes så trygt, så rigtigt. Efter et dumt år med sygdom i familien og karrieremæssige fejlanbringelser var den sympatiske 27-årige thybo tilbage på noget, der ligner den rette hylde. Det lover godt, at Atléticos tilhængere allerede har gigantiske forventninger til hans kvaliteter, selv om han kun har kostet klubben en slik (15 millioner kroner). Og når man ligefrem får lov at debutere i et lokalderby mod Real Madrid, ja, så er tonen ligesom slået an. Man er godt kørende fra første fløjt. På et tidspunkt i sommer stod Jesper Grønkjær ellers med en helt anden flybillet i hånden. Alt var forberedt, manden manglede blot at flyve til Andalusien og skrive under på en kontrakt med Sevilla FC. Det lignede det perfekte klubskifte. Efter nogle okay sæsoner i London-klubben Chelsea havde Grønkjær spillet hele foråret uden at være til stede. Jo-jo, han varetog sine wing-forpligtelser, som han skulle. Han trak ud mod kanten af banen og søgte til baglinjen. Han turde udfordre sin direkte modstander – backen – igen og igen, som han plejede. Og hans bedste våben var som altid det prustende gazelleantrit. Men Grønkjær var ikke til stede mentalt, og han rejste hjem til Thisted og besøgte sin mor, så ofte muligheden bød sig. Da hun døde i juni efter nogen tids sygdom, valgte han at bytte Chelsea ud med den småbøvede sekundaklub Birmingham frem for solrige, sydlandske Sevilla. Retrospektivt set var det en fejldisposition af dimensioner. Birminghams manager, Steve Bruce, står for bundtraditionel britisk bold med få berøringer og frygteligt grimme, lange, høje afleveringer ind i feltet, og Grønkjær faldt hverken til på banen eller i byen. Staklen sygnede hen.

Hjemve
Hvad ville han i Birmingham? Privat er Jesper Grønkjær en sky og stille fyr, og han tænkte, at et nyt land, et nyt sprog og en ny kultur var for stor en mundfuld. Måske følte han, at der var for meget udenomshurlumhej forbundet med at spille blandt Chelseas stjerner. Og psykologisk var det for langt fra Danmark. Som han udtalte til Berlingske Tidende i efteråret: »Selvom jeg ikke ligger og græder hver aften, inden jeg går i seng, så slipper jeg aldrig af med den hjemve. Jeg er dansk helt ind i hjertet, uanset hvor mange år jeg lever uden for landets grænser.«Kulturforskellen mellem Chelsea og Birmingham var den største. Grønkjærs kompetencer kommer bedst til deres ret, når han er omgivet af spillere med stor boldforståelse og ikke klamphuggere. Og bold, det kan de spille i Spaniens Primera División.
Atlético dominerede kampen, men tabte på egen bane til Real, der trods metaltrætte fødder trak den hjem på rutinen. Da Real Madrids Solari og Ronaldo bankede bolden ind til 0-2 og 0-3 i de sidste otte minutter, var lyset slukket. Jesper Grønkjær sled og driblede på venstre fløj og udmanøvrerede adskillige gange sine direkte modspillere i svære mano a mano-situationer. En stilsikker debut. Lidt intensiv spansk for begyndere og Grønkjær vil få nogle forrygende sæsoner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu