Læsetid: 4 min.

Ingen nervøsitet at spore i Washington

Bush-regeringen kan leve med en irakisk overgangsregering kontrolleret af shia-præster uddannet i det fjendtlige Iran, så længe sunnilederne vil være med til at skrive en forfatning. Det vil de tilsyneladende. Men prisen kan blive en tidsplan for USA’s tilbagetrækning
29. januar 2005

Forfatning
Boston – En overgangsregering domineret af et iransk-uddannet shiapræsteskab var næppe, hvad præsident George W. Bush og den amerikanske besættelsesmyndighed i Bagdad havde forventet, da de i efteråret 2003 følte sig presset til at udnævne en midlertidig regering under ledelse af Iyad Allawi, hvis vigtigste opgave siden juni har været at planlægge frie valg i Irak.
Men det bliver utvivlsomt resultatet af det omstridte valg på søndag.
»Bush-regeringen har allerede forsonet sig med den kendsgerning. Det bliver besynderligt at høre ham prise de første frie valg i Irak på mandag, mens USA’s fjender – Iran og Hezbollah – jubler over, at shiiterne har vundet,« siger professor Nathan Brown, ekspert i arabisk forfatningsret på George Washington University.
Iran og Hezbollah bør imidlertid ikke tage glæderne på forskud. Det irakiske shiapræsteskab har garanteret prominente sunniledere og partier, der boykotter valget, at de vil blive tildelt poster i den kommende overgangsregering. Endnu vigtigere har de lovet at give plads til sunniminoritetens politiske og religiøse repræsentanter i den forfatningskommission, som det nyvalgte parlaments 275 medlemmer forventes at nedsætte.
Sidstnævnte er et skridt, som shiapræsteskabet og de forbundne politiske grupperinger er tvunget til at tage, hvis de skal gøre sig håb om at få vedtaget en ny forfatning under en irakisk folkeafstemning i oktober.
»Det hedder eksplicit i overgangslovene skrevet og vedtaget af forløberen til Allawi-regeringen sidste forår, at et stemmetal på to tredjedele af vælgerne i tre irakiske provinser kan forkaste et forfatningsforslag,« siger professor Brown.
Reglen blev oprindeligt indføjet i overgangslovene på foranledning af det kurdiske mindretal i nordøstlige Irak, men det udstyrer tillige sunnierne med et veto over forfatningen. Sunniirakerne udgør nemlig et overvældende flertal i tre ud af Iraks 18 provinser.
»Shiiterne kan med største lethed trumfe deres eget forfatningsudkast gennem det nye parlament, hvor de råder over et klart flertal – større end deres 60 pct. andel af befolkningen, fordi få sunniirakere ønsker eller tør stemme på søndag. Men det ville være kontraproduktivt, fordi en shiaudformet forfatning let kan blive forkastet af kurdiske og sunniirakiske vælgere,« forklarer professor Brown.
En ny shiadomineret overgangsregering vil altså have gode incitamenter til at invitere sunniledere ind i varmen.

Kildent spørgsmål
Meget tyder på, at sunni-præster og partier, der boykotter valget, ønsker at være med til at skrive Iraks nye forfatning. Det bekræftede flere af dem i The New York Times tirsdag.
»At vi trækker os ud af valghandlingen er ikke ensbetydende med, at vi afslår deltagelse i udformningen af forfatningen,« sagde Sheik Brahim al-Adhami, ledende medlem af Muslim Scholars Association, der repræsenterer 3.000 moskéer.
Adhami skulle ifølge den amerikanske avis være imam for den mest antiamerikanske moske i Bagdad - Abu Hanifa Moskéen.
Det vigtigste politiske parti blandt sunnierne, Irakiske Islamiske Parti, ønsker også at være med i forfatningsarbejdet, selv om det boykotter valget på søndag.
»Vi vil ikke acceptere nogle udnævnelser eller poster i den nye regering, men hvis vi bliver indbudt til at medvirke i forfatningsarbejdet, er svaret ja,« siger partiets leder Mohsen Abdul-Hamid til The New York Times.
Ifølge professor Nathan Brown er der absolut intet til hinder for, at den af parlamentet nedsatte forfatningskommissionen optager ikke-valgte sunnipolitikere i sin midte.
Det ofte diskuterede og kildne spørgsmål om den kommende irakiske overgangsregerings politiske legitimitet kan således blive mindre sprængfarligt end antaget, hvis prominente sunni-irakiske ledere, der bakker op om det væbnede oprør uden at deltage i det direkte, slutter sig til en forfatningskommission.
Dette scenarie vil utvivlsomt blive budt velkommen af Bush-regeringen, fordi det kan bidrage til at isolere oprørsbevægelsen inden for Irak og muligvis overtale sunninationalister og tidligere Saddam-tilhængere til at nedlægge våbnene.
Den ukendte variabel for amerikanerne er, hvorvidt sunnipolitikere vil stille betingelser for deres medvirken i forfatningsdrøftelserne.
Det er ikke svært at forestille sig, at sunniledere som ovennævnte Adhami og Abdul-Hamid vil afkræve den shiadominerede overgangsregering et løfte om at forhandle en tidsplan på plads med Bush-regeringen for tilbagetrækning af amerikanske styrker. På den måde ville disse sunniledere have ryggen fri i forhold til oprørsbevægelsen. Langt inde i shia-præsteskabets rækker er der tilsyneladende politisk opbakning til en sådan tidsplan.
Også i den amerikanske opinion er der flertal for en gradvis tilbagetrækning, viser nye meningsmålinger. Torsdag blev demokraten Edward Kennedy det første medlem af Senatet til offentligt at kræve de amerikanske soldater ud af Irak.
»USA’s militære tilstedeværelse i Irak er blevet et problem i sig selv i stedet for en løsning. Vi har behov for en plan, der opstiller rimelige og realistiske mål for selvstyre i Irak og som sammen med den irakiske regering udarbejder en specifik tidsplan for vores styrkers ærefulde tilbagekomst,« sagde Massachusettes- senatoren på Johns Hopkins University i Washington.

Ingen tidsfrister
I sidste uge sendte 16 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus et brev til præsident Bush, hvori de opfordrede ham til at påbegynde en tilbagetrækning. Initiativtageren Lynn Woolsey blev ifølge Wall Street Journal druknet af støttebreve fra sin lokale valgkreds i Californien.
»Vi er meget tættere på det punkt, hvor vægtskålen tipper i retning af tilbagetrækning, end folk forestiller sig,« siger Woolsey.
»Vælgerne begriber efterhånden, at der er noget helt galt med vores Irak-politik.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her