Læsetid: 3 min.

Jesus og Inf. kontra kapitalistisk kultur

Men hvad så med den kapitalistiske økonomi? Og Ulrik Høy?
14. januar 2005

FRIE ORD
Da Ulrik Høy i tirsdags var så venlig at bebude mit 50 års jubilæum som journalist på Information – oven i købet som en glædelig begivenhed! – går det vel an at trække noget af min første børnelærdom på og om bladet op af den fortid, ethvert moderne for ikke at sige postmoderne menneske ellers ikke må dyrke. Det kan virke hæmmende på udviklingen. Det vil sige fornyelsen. Som alle i dag fra det yderste højre til det yderste venstre for ikke at tale om alle på midten, hvor alle i øvrigt nu befinder sig med Pia Kjærsgaard i midtens midtpunkt, jo er enige om altid er et fremskridt.
Jo mere det gamle kasseres og jo flere og jo hurtigere fornyelser (køb-meget-og-smid-det-endnu-hurtigere-væk-for-at-købe-endnu-meget-mere-og-smid-det-osv), desto større fremskridt. Også kaldet økonomisk vækst. Med altså risiko for at lægge udviklingen, fornyelsen, fremskridtet, væksten hindringer i vejen, tillader jeg mig på givne foranledning alligevel at fremføre, hvad Erik Seidenfaden belærte journalisteleven om for snart et halvt århundrede siden:
Information lever på og af den livsløgn, at bladets læsere er det geometriske sted for Danmarks kværulanter. Alle Informations læsere er kværulanter, alle kværulanter læser Information. Forestillingen nærer vi, fordi der altid er en læser, som kan huske, hvad man skrev for syv år siden, og da det ikke svarer til det, man skrev i går, hænges man ud i et læserbrev og får hver gang at vide, at Information altid var bedre tidligere. Men skønt vi lever af forestillingen om dette geometriske sted er den også farlig, fordi den er løgn. For det første skulle vores oplag være meget, meget større, hvis alle danske kværulanter virkelig abonnerede på Information. For det andet forleder løgnen til at tro, at læserne husker fra næse til mund. Men det gør kun den, der lige omkring den enkelte artikel er kværulanten. Alle andre læsere har allerede i morgen lykkelig glemt, hvad De skrev i dag. Begynd derfor altid forfra, når De skriver.

Hjælp Jesus
Det har jeg så gjort. I alle de efterfølgende årtier: Begyndt forfra på den samme historie. Det er, hvad Ulrik Høy rammende kalder Informations utallige fejlslagne utopier. Som dog modvirker kynisme og hedonisme, hvad Høy også bemærker, samt tilskynder til at minde læseren om, hvad annonceredes sidste fredag! Nemlig at Frie Ord i dag vil kommentere biskop Jan Lindhardts opfordring til specielt Information om at hjælpe Jesus med at danne modvægt ikke mod den kapitalistiske økonomi, som biskoppen er tilhænger af, men mod den kapitalistiske kultur, »når kapitalismen breder sig uden for det økonomiske«, med sin umættelige griskhed.
Som den altid opvakte læser vil have bemærket, er denne kommentar imidlertid allerede påbegyndt med ovenstående konstatering af, at enhver, der i dag ikke vil regnes for direkte fjende af fremskridtet, tvinges til køb-meget-og-smid-det-endnu-hurtigere-væk-for-at-købe-endnu-meget-mere-og-smid-det-osv. Hvad nytter det så at appellere til andre såkaldte kulturelle værdier end grådigheden, når disse værdier, hvis de blev praktiseret og ikke blot var kønne (Jesus-)ord i Folkekirken eller Opinionskirken, ville ødelægge selve den økonomiske basis for hele fremskridtet? Inden mere siges om det umulige i at sætte skel mellem kapitalistisk økonomi, som noget godt, og kapitalistisk kultur, som noget skidt, skal dog tages pænt afsked med Ulrik Høy og siges tak for hans kønne ord. Netop fordi de var kønne og ikke påduttede nogen form for enighed mellem ham og mig.

Naturens grænse
Mon dog Lindhardt selv tror på skellet mellem økonomi og kultur? Hvorfor postulere det? Fordi der i dag ikke findes et modstykke til den kapitalistiske økonomi. Andet end de kønne ord med eller uden reference til Jesus om modvægt mod den kapitalistiske kultur.
»Venstrefløjen er ikke noget alternativ for øjeblikket. Kirken er lidt overladt til sig selv,« konstaterede lektor ved Århus Universitets teologiske fakultet Peter Lodberg også sidste fredag.
»Hvor finder du kræfter i det danske samfund, som har et troværdigt alternativ til at kapitalismen skal brede sig? Venstrefløjen bygger jo sådan set også på forestillingen om vækst. Problemet er bare fordelingen af væksten.«
Er det væksten, det gælder, er fremmedkapitalen som skabt til det formål, for den har intet andet mål end akkumulation af sig selv, evig selvforøgelse, grænseløs vækst. Derfor overvandt den socialismen i konkurrencen om mest mulig vækst på kortest mulig tid.
Nu melder naturens grænser sig. For nogen sammen med Jesus. Med krav om mere end modvægt mod den kapitalistiske kultur. Det er selve vækstøkonomien, der må til direkte ansvarlig diskussion. Den historie er jeg begyndt forfra på de sidste snart 50 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu