Læsetid: 4 min.

Katastrofens anden bølge

En mangfoldighed af kristne bevægelser tilbyder deres hjælp efter flodbølgen i Asien – ikke mindst i det muslimske Banda Aceh. Alle er der for at hjælpe, men mange øjner en mulighed for at sprede Guds ord
21. januar 2005

Mission
Amerikanske fundamentalistiske missionskirker har længe haft Asien i kikkerten, og katastrofen kan blive en dør på klem til milliarder af sjæle, der aldrig har hørt om Jesus.
Den amerikanske kristne organisation Worldhelp’s plan om at kristne 300 muslimske forældreløse børn udløste for nylig et ramaskrig blandt muslimer i Aceh. Worldhelp måtte skrinlægge sine ambitioner om at opdrage børnene i den kristne tro med henblik på ’at skabe fodfæste for troen på Kristus i Aceh’.
Det amerikanske Bible Society har igangsat en storstilet uddeling af bibler via deres partnere i Thailand, Indonesien, Indien og Sri Lanka. På missionskirken Gospelreach’s hjemmeside fremgår det, at kirkens primære fokus er det såkaldte 10/40-vindue, dvs. de 62 lande, der strækker sig i et bælte fra Vestafrika i vest til Japan i øst. Fakta for denne region er nedslående for en kristen fundamentalist, men potentialet er svimlende. På hjemmesiden lyder det:
»Disse lande har 4,2 mia. indbyggere. Heraf er der 1 mia. kommunister; 1 mia. muslimer; 1 mia. hinduer og 600 mio. buddhister.« Unægteligt drøje tal at fordøje for en genfødt kristen.
»Dette er et område præget af et dybt spirituelt mørke, kendetegnet af eksperterne som ’modstandsbæltet’«, lyder det videre. Katastrofen har åbnet dybe sprækker i dette ’modstandsbælte’, og særligt det stærkt muslimske Banda Aceh på Sumatra lokker kristen nødhjælp til. Dels fordi regionen blev hårdest ramt af katastrofen, dels fordi den indonesiske regering har slået dørene op for udenlandske hjælpeorganisationer af enhver observans.
I modsætning til f.eks. visse delstater i Indien har Indonesien heller ingen love, der forbyder missionsvirksomhed. Selv om landet er overvejende muslimsk, har også katolicisme, protestantisme, hinduisme og buddhisme officiel status. Præsidenten for den Texas-baserede Gospel for Asia K.P. Yohannan udtrykker sit syn på situationen meget klart:
»Denne katastrofe er en af de største muligheder, Gud har givet os for at dele Hans kærlighed med mennesker,« siger han.

Hjælp eller mission
Lektor ved Teologi på Århus Universitet og tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Peter Lodberg ser to modeller for religiøs nødhjælp:
»Dels er der de store nødhjælpsorganisationer som Røde Kors og Folkekirkens nødhjælp, der har forbud mod at missionere, og som samarbejder med lokale partnere. Dernæst er der organisationerne uden lokal forankring. Sidstnævnte har til formål at missionere i enhver sammenhæng,« siger Lodberg.
Det er dog ikke alle missioner, der strømmer til som såkaldte ’rice Christians’, der deler bibler ud sammen med nødhjælpen. Mange kristne missioner havde været til stede i årevis, da katastrofen indtraf. Teolog og religionsforsker Lene Sjørup siger:
»Denne form for religiøs nødhjælp er allerede til stede lokalt, og derfor er den meget effektiv. Derimod kommer de store nødhjælpsorganisationer jo tit halsende bagefter. Dér hvor der bliver udført den helt adækvate hjælp på det rigtige tidspunkt, vil folk ofte blive knyttet til en menighed eller en religiøs gruppering,« siger Sjørup. Sjørup mener således ikke, at missioner med en lang historie i området, misbruger katastrofen som en mulighed til at omvende sjæle.
»Men jeg kan meget vel forestille mig, at der er amerikanske kristne organisationer, specielt på højrefløjen, som ikke har problemer med det,« tilføjer Sjørup.

Katastrofens mening
Katastrofer efterlader altid et teodicé-problem: ’Hvorfor har Gud gjort det?’ Radikale muslimer i Aceh ser flodbølgen som Guds straf for amoral og slap islamisk praksis. Denne forklaringen understøttes af det faktum, at i mange landsbyer er det kun moskéen, der står tilbage. Mange genfødte kristne, der læser Bibelen som bogstavelig sandhed, ser flodbølgen som virkeliggørelsen af en bibelsk profeti fra Lukasevangeliet. En evangelist, Mark Kosinski, siger med henvisning til katastrofen: »Gud prøver at vække folk og hjælpe dem til at indse, at deres frelse ligger hos Kristus.«
Det findes teori, der tilsiger, at mennesker er særligt tilbøjelige til at konvertere efter en katastrofe. Lektor og religionssociolog ved Københavns Universitet Morten Warmind siger:
»Det er en lettere mekanisk teori, som man bruger til at forklare vækkelsesbølger. Hvis man beskuer denne her situation fra et bestemt synspunkt, kan man godt sige, at de religioner, der missionerer derude, ser det som en særligt attraktiv mulighed for at missionere. På den anden side burde de eksisterende religiøse netværk kunne tilbyde nøjagtig det samme.«
Kristendommen, Islam og Buddhisme har det til fælles, at de alle er triumfalistiske religioner – de anser hinanden for at være midlertidige fænomener, der ikke har del i en blivende verdensorden. Men i virkelighedens Tredje Verden er selve det religiøse budskab ofte af mindre betydning end andre faktorer. Warmind fortsætter:
»Det vigtige er, hvilken social situation du rammer ned i. Det centrale er, hvad du kan gøre på oplevelsessiden, og hvad du kan gøre på institutionssiden. Budskabet er af sekundær betydning.« Lene Sjørup, der i særdeleshed har beskæftiget sig med den såkaldte Pinsemission, siger:
»Disse missioner har en meget personlig etik og et tæt netværk, der i mange tilfælde kan føre til social opstigning. Det er således i meget høj grad den sociale del af pakken, der gør forskellen.«
Men konvertering til en anden religion behøver ikke at være for livet. Warmind siger: »Ægteskab er en god analogi. Det svarer til at du bliver forelsket, du flytter sammen med hende, og du mister alle dine tidligere venner, fordi din kæreste fylder så meget i dit liv. Så med tiden opdager man alle de negative ting ved hinanden, og bryder ud af ægteskabet og finder tilbage til vennekredsen. Sådan er forløbet i forhold til missionerende religioner ret tit.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu