Læsetid: 3 min.

Kommuner bremser op for anbringelser

Børn risikerer at betale prisen for nedskæringer på anbringelsesområdet, frygter organisationer. En kommunalpolitisk succes, at færre anbringes, mener Kommunernes Landsforening
15. januar 2005

ANBRAGT
Meget tyder på, at kommunerne har bremset op for at anbringe børn uden for hjemmet. For første gang i mange år er det samlede antal anbragte børn faldet, ifølge en foreløbig opgørelse, Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet for Information.
Det sker efter en årrække med eksplosivt stigende udgifter. I alt voksede udgifterne til ’problembørn’ ca. syv procent om året fra 1993-2001, til ni milliarder kr.
Ifølge et foreløbigt tal fra Styrelsen for Social Service var der ved udgangen af september 2004 anbragt 15 procent færre børn og unge uden for hjemmet end 12 måneder tidligere.
KL anser dog tallet for misvisende, og i deres opgørelse er faldet kun 1,1 procent, nemlig fra 13.481 børn anbragt uden for hjemmet 1. september 2003 til 13.333 på samme tidspunkt i 2004.
I fagkredse skaber opbremsningen bekymring for, om belastede børn svigtes, og om økonomiske snarere end faglige krav spiller ind.
Kirsten Holm-Petersen, der er sekretariatsleder i Familieplejen Danmark, genkender billedet:
»Fra vores familieplejekonsulenter hører vi eksempler på, at kommuner hjemgiver børn på grund af økonomien. Men det er svært at bevise, for ingen har det samlede billede, og kommunerne vil jo bare sige, at hjemgivelse var den bedste løsning for barnet,« siger hun.
Også souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup, kender tendensen.
»Vi frygter, at det af og til kan være begrundet i økonomiske frem for faglige interesser, når man pludselig skønner, at et barn ikke er så behandlingskrævende alligevel,« siger Bente Boserup.
Flere døgninstitutioner, der normalt rummer helt små akut anbragte børn, melder ifølge en undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforening om tomme pladser. Mens der i 1998 var 464 børn under tre år anbragt uden for hjemmet, var tallet for 2003 nede på 426, et fald på otte procent. Intet tyder dog på, at der i perioden er født færre børn af f.eks. misbrugere.

KL: En succes
I Kommunernes Landsforening (KL) er kontorchef for Børn og Kultur Jonatan Schloss dog godt tilfreds.
»Det er foreløbige tal, men hvis faldet holder, ser vi det som en succeshistorie. Det har faktisk været et kommunalpolitisk mål at nedbringe vores skandinaviensrekord i at anbringe børn,« siger han.
Han peger også på, at det for et par år siden blev klart, at hvis man forlængede den nuværende voldsomme vækst i indsatsen for sårbare børn og unge, ville udgifterne i 2010 overstige de samlede udgifter til pasning i vuggestuer og børnehaver. Som et led i forsøget på at begrænse anbringelserne indførtes en grundtakst-reform, der fra januar 2002 pålagde kommunerne selv at betale de første 426.000 kroner af indsatsen for et barn. Før betalte amtet halvdelen af udgiften.
»Folketinget har ønsket færre anbringelser. Det kan ikke udlægges som et spareprojekt, men er en anden ideologisk indgang. Efter min opfattelse lever den bedre op til loven om tidligere indsats og mere forebyggelse,« siger Jonatan Schloss, der fremhæver, at kommunerne i 2004 og 2005 har afsat samme beløb til udsatte børn som tidligere. Blot er 50 millioner kr. overført fra døgninstitutioner til forebyggende indsatser, som bistår familien i hverdagen.
Derimod afviser Schloss, at der er tale om en kommunal katastrofeopbremsning:
»Den virkelige katastrofe i dansk socialpolitik er, at man faktisk ikke ved, hvad der hjælper.«

FAKTA
Det koster det
•Familiepleje udgør 45 procent af alle anbringelser. Pris pr. anbringelse: Ca. 408.000 kr./år.
•Døgninstitution: Ca. 883.000 kr. pr. år.
•Socialpædagogisk opholdssted (typisk teenagere): Ca. 713.000 kr.

Kilde: Socialministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her