Af SIGNE SØNDERGAARD NIELSEN, Brigitte Alfter og Ulrik Dahlin
Krisehåndtering II
Søren Søndergaard fra Enhedslisten undrer sig over, at statsministeren var fraværende i de første dage efter katastrofen i Sydøstasien: »Jeg troede, at hvis Danmark blev udsat for en national katastrofe, ville statsministeren sætte sig for bordenden,« siger han. Søren Søndergaard mener, at der er to afgørende spørgsmål, som fortsat mangler at blive besvaret foruden en række detailspørgsmål: For det første undrer han sig over, hvorfor indsatsen ikke blev sat hurtigere i gang. For det andet efterlyser han en forklaring på, hvorfor der ikke var en mere markant politisk styring af krisen allerede fra om mandagen: »Statsministeren var helt fraværende. Den politiske styring afspejler, hvor alvorligt man har taget situationen i de første dage efter. Hvis statsministeren havde siddet for bordenden, havde det udtrykt en forståelse for, at situationen krævede en koordineret indsats, hvor alle ressourcer blev sat ind,« siger han. Det er ikke bare statsministerens manglende tilstedeværelse de første dage efter katastrofen, som Søren Søndergaard undrer sig over: »Det ville være naturligt, at statsministeren sad for bordenden, når man har en katastrofesituation, men det er tvivlsomt, om Per Stig Møller overhovedet sad for bordenden,« siger han. Søren Søndergaard mener også, at man burde have indset situationens alvor allerede mandag. Han har dog forståelse for, at det var svært at få et overblik allerede søndag: »I hvert fald mandag, hvor dødstallet stiger eksplosivt, ville det være naturligt, at man havde indset behovet for et nationalt kriseberedskab. Når landet bliver ramt af en national katastrofe, er det statsministeren, der pr. definition har ansvaret,« siger han. Udenrigsminister Per Stig Møller forklarer, at der blev sat en koordineret indsats i gang med de øvrige skandinaviske lande: »Tirsdag blev vi enige om luftbroen. De første kom så afsted onsdag,« siger han. Han medgiver, at der er noget at lære: »Vi har gjort det så godt, vi kunne, og så hurtigt vi kunne. Vi må tage det med i evalueringen. Vi har gjort vores bedste, hvis ikke det var godt nok, må vi lære af det.«
