Læsetid: 3 min.

Kritikere langt ind i helvede

Hvorfor holder musikerne på pladeselskabernes guldkalv ?
12. januar 2005

Kommentar
Det lignede til forveksling et mindre anliggende for en lukket kreds af interesserede: Informations rockanmelder Klaus Lynggaard og resten af de danske dagblades musikkritikere nominerede i december Piratgruppen som en ud af fem mulige kandidater til Årets Idé. Men lige siden har det vakt stort postyr og voldsom vrede i pladebranchen – og i denne uge trak de tre kunstnerorganisationer, som har været med til at sponsorere prisen, deres støtte tilbage.
Kritikerprisen – Steppeulven – betegnes som den ’uafhængige musikpris.’ Nu fremstår den så uafhængig, at den næsten må betegnes som venneløs. Pladebranchen skælder ud, kunstnerforeningerne trækker sig, og der er uro på de indre linier.
Kritikerne lovede i går i en pressemeddelelse, at prisen fortsat vil blive uddelt på Vega den 27. januar, men alligevel: Hvordan kunne det gå så galt, og hvorfor blev kunstnerne så vrede på kritikerne?
En del af svaret lyder: I musikbranchen er de vrede. De har valgt at betegne deres kunder som pirater, og de har kørt en løftekampagne under overskriften: ’Vi sagsøger dig langt ind i helvede’. Når de er i godt humør nøjes de med i biografreklamer at kalde deres kunder for tyve.

Ingen plads til tvivlerne
En og anden ville måske undre sig. For selv hvis man hører til blandt dem der, som pladebranchen mener, at Piratgruppens aktiviteter bør kategoriseres i nærheden af Ku Klux Klans, kunne man jo også have slået ud med armene og sagt: Nå ja, det er ikke første gang, anmelderne tager fejl, heller ikke ud i økonomiske anliggender. Forrige år eksempelvis var WigWam-touren nomineret i samme kategori, som Piratgruppen er i år. Dén turne gik som bekendt konkurs og kostede visse musikere betydeligt mere end et par dages arbejde.
Så hvorfor nu så meget ballade om en enkelt nominering, der formuleres så løst som støtte til humor: Piratgruppen blev nomineret for »med humor og jura at have rejst en væsentlig debat om personlig frihed og musik i cyberspace«?
Forklaringen på den megen opmærksomhed er muligvis, at uoverensstemmelsen mellem musikanmeldere og musikere ligner intern splid i musikbranchen. Og i krigen om ophavsret og fildeling er der ikke plads til tvivlere.
Da en relativt ukendt musiker, Benjamin Tæglbjerg, eksempelvis oprettede en underskriftsindsamling på nettet for at få KODA til at overveje sit engagement i Antipiratgruppen, blev han fremstillet som en vandal og anklaget for at fuske med underskrifterne.

En branche af i går
Spørgsmålet om ophavsret – altså spørgsmålet, som ret beset handler om, hvordan man praktisk sikrer, at kunstnere og andet godtfolk får betaling for udført arbejde – må slet ikke diskuteres.
Det er med ophavsretten som med efterlønnen: Den justerer vi – i det næste århundrede.
Det tog mere end en uge at forhandle sig frem til den præcise ordlyd, hvormed kritikkerne skulle tage afstand fra piratkopiering. Og alligevel lykkedes det ikke. Det var ikke nok, at kritikerne tog afstand fra piratkopiering. Med 10 Ave Maria’er skulle de sone deres brøde og undsige deres kætterske tanker for at tilfredsstille kunstneren.Det er ærgerligt, at de kunstneriske organisationer vælger side med pladebranchen. Det er til at forstå at pladebranchen kæmper med næb og klør for den forretningsmodel, der har sikret den fede tider i et halvt århundrede. Men det er svært at forstå kunstnerne. For det er muligt at sikre deres indtægt uden at sende sekscifrede bøder til teenagere. Og uden at hindre den kreativitet de digitale medier har frigjort.
Når kritikernes bud på Årets Idé uddeles om to ugers tid i Vega, kan den ligeså vel gå til Danmarks Radios Musikprogrammet eller til bibliotekernes netmusik som til Piratgruppen. Det er vel endda mest sandsynligt efter den seneste polemik. Det ville nu alligevel være opløftende, hvis musikkritikerne demonstrerede, at de mente det som andet end intention, at Steppeulven er en uafhængig pris. Og at de selv er andet end vedhæng til en pladebranche, der fortsat insisterer på, at alting skal være som i verden af i går. Dengang musik var vinyl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her