Læsetid: 2 min.

Vi har jo kun opfundet hygge og porno

Kvinderne i forførelsesfarcen på Husets Teater ved udmærket, hvad de har gang i. Og de nyder det
17. januar 2005

Teater
Forførelsen trives ikke bare i Østre Gasværk. Næ, tag til Halmtorvet og se, hvordan Charlotte Munck og Trine Pallesen råflirter med den samme mand i en tøset og fjaset forførelse af mest overrumplende karakter. Og jo, Jan Meyer ser glimrende ud, også uden tøj.
Pigerne tegner, og manden står model. Deres blik-
ke klistrer sin ind mellem hans ben. Trine Pallesen blinker med sine store øjne, mens hun letter på trøjen og snart spreder hun også de orangebrune brokadestøvler. Og Charlotte Munck er først afventende, men smider så pludselig blusen og går ublu hen foran den nøgne mand – og i gang. Sneen vælter ned udenfor, og drifterne piskes op indenfor. Kvinderne ved udmærket, hvad de har gang i. Og de nyder det.

Studine-blondine
Mogens Pedersen har med andre ord skabt en forrygende forførelsesfarce ud af første akt af Erling Jepsens Manden fra Estland – samme stykke som Søren Iversen opsatte på Århus Teater i august. Hos Mogens Pedersen er farcen i fokus: Hverdagsfarcen, hvor en snotsnøftende studine-blondine og en sjapvåd kunstner-brunette udvikler sig til strategiske herskerinder allerede efter første scoring af en sprogbegrænset flygtning.
Her stortrives danskernes pinlige opførsel i uventede situationer. Men også vores længsel efter drøm og lidenskab og melankoli – alt det, vi mener, at de i hvert fald har ovre østpå i det baltiske. For vi har jo kun opfundet hygge og porno…
At så dramatikeren Jepsen i sin anden-akt også vil presse genteknologi og terrorisme ind i en påduttet tidsmaskinesymbolik, det er mindre heldigt. Det skal bare ikke forklejne instruktøren Pedersens eminente greb om tekstens dobbelthed. Han fanger replikkerne med både realisme og drømmevisioner, der igen kommer til syne i Edward Lloyd Pierces renhvide scenografi.
Her blafrer i bredformat den smukkeste filmstrimmel fra en sø og en skov – med en hestevognskøretur med klikkende hestehovlyde under trækronerne, så man er lige ved at blive svimmel af at kigge med. Netop hér bliver stykkets drøm-om-drømmen så vedkommende, drevet af urkvinden Trine Pallesen og den betagende, gudegarvede Anders Hove, der kører med på vognen. De to er mere døde end levende, men alligevel mere virkelige end de selvopvarmede damer fra tegnekurset.
At så den estiske mand har dét uudgrundelige blik, der får damerne til at savle og også Michael Sands kvalitetssikrede Kurt Kedelig til at springe ud af hetero-korpusset – det ligger blot inden for forførelsesfarcens obligatoriske typekonstellation. Ellers som manden fra Estland forklarer: »Ekshibitionist? Nej, det er jeg ikke. Jeg føler bare ingen skam.«

*’Manden fra Estland’ af Erling Jepsen (2004). Instruktion: Mogens Pedersen. Scenografi: Edward Lloyd Pierce. Kostumer (lige i øjet-cardigans til kvinderne, undervurderede lærredsbukser til mændene): Sofie Salfelt. Dramaturgi (med perfekt timing): Ryszard Taedling. Husets Teater til 12. feb.
www.husetsteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu