Læsetid: 5 min.

’Jeg er en levende slumrotte’

Det er en myte, at folk dør af at bo i slumbyer, mener formanden for Indiens nationale forbund af slum
21. januar 2005

Slumbeboer
Jockin Arputham er en lille spinkel mand på ikke meget over halvanden meter. I dag er han en kendt personlighed i mange af verdens store slumkvarterer – fra asiatiske storbyer som Bombay, Jakarta og Manila og helt til det afrikanske kontinent.
»Jeg er en levende slumrotte,« siger han med et imødekommende smil på læberne.
Den 57-årige Jockin Arputham går i slidte brune sandaler, er simpelt klædt med en stor, hvid bomuldsskjorte, og han bærer en taske på skulderen, der ser ud til være lavet af en gammel sæk. I en årrække har han været leder af Indiens nationale forbund af slumbeboere, som han stiftede tilbage i 1974. Siden han som 18-årig flyttede fra Bangalore for at søge lykken i storbyen Mumbai, har han boet i slum.
»I hele mit liv har jeg sat pris på at leve tæt på andre mennesker. Mumbais slum er tæt og overfyldt, og der ikke rent drikkevand. Men man kan lugte mennesker hele tiden og komme i fysisk kontakt med hinanden. Det er derfor, at jeg holder af livet i slummen,« forklarer Jockin Arputham, der bor sammen med sin familie i et hjem på sølle 20 kvadratmeter.
Ingen ved, hvor mange der opholder sig i Mumbais vidtstrakte, fattige slumkvarterer, men nogle skønner, at der måske bor omkring syv millioner mennesker – og der kommer flere og flere til hver dag. Udviklingen er kaotisk og næsten umulig at tæmme. Men Jockin Arputham kan alligevel ikke tænke sig at flytte til en europæisk storby, selv om den rummer et løfte om materiel velstand og frihed fra nøden:
»Jeg ville ikke slet bryde mig om at bo i en de vestlige betonjungler,« svarer han.
»Der er så rent, men det er også meget kolde byer. Man kan ikke røre eller lugte andre mennesker.«

Tingenes byrde
»I Vestens storbyer dør man ikke af sult, men af ensomhed. I Indien, og i Bombayhvor jeg bor, er folk meget venligere og lettere at komme i kontakt med.«
– Hvad, tror du, er forklaringen på det?
»Jeg ved det ikke. Måske er det, fordi der ikke er nogen luksus i slummen. Der er ingen kunstige ting, og folk ønsker ikke en masse materielle ting. Der er kun fem procent, der har køleskab, men selv om folk har lidt, så er de tilfredse med det, de har. I Vesten synes folk aldrig at kunne få tilfredsstillet lyst efter flere materielle ting. De vil altid have mere og mere. Det virker som om, at de er er overbebyrdet af ting. Men de virker ikke mere lykkelige af den grund.«
– Idylliserer du ikke livet i slummen? Børnedødeligheden er høj, levetiden er f.eks. meget lavere i slummen end i Vesten og risikoen for sygdomsepidemier er stor?
»Det er en myte, at folk dør af at bo i slummen. Man kan blive syg, fordi der mangler rent vand eller på grund af det dårlige miljø, men folk dør, fordi der mangler læger.«
– Hvad er forklaringen på det?
»I Indien gør regeringen stort set ingenting. Min erfaring er, at det er katastrofalt, hver gang regeringen og politikerne blander sig. Det er måske anderledes i Vesteuropa, men her er den politiske klasse og den bureaukratiske elite så korrupt, at det er svært at stole på dem. Og hvad kan de lære os? Skal de lære os, hvordan vi skal spise, skide og arbejde? Nej, det er ikke den rette mission for dem. I slummen er folk vant til at klare sig selv, og derfor skal vi stole på vore kræfter. Det, der er brug for i slumbyerne er en befolkningsstyret udvikling, og staten skal stille sig til rådighed for os. De kan hjælpe os til at planlægge bedre, men de skal ikke bestemme over os. For så går det helt sikkert galt.«

De rige kan ikke hjælpe
– Hvorfor valgte du at deltage i FN’s globale konference om byudvikling i Barcelona? Hvad kan du overhovedet bruge FN til, hvis du ikke engang føler tillid til dit eget lands regering?
»Jeg vil fortælle om vore erfaringer. Og høre om andres. Jeg tror da ikke mere på FN end på den indiske regering. FN kan gøre hjælpe til at sprede ideen om en befolkningsstyret udvikling, men heller ikke ret meget mere. Mit håb er, at byen med tiden kan blive et rum, hvor de fattige bliver forfattere til deres egen skæbne i stedet for bare at spille roller i andres manuskript.«
»Jeg er ikke kommet som en tigger med en stor skål,« siger Jockin Arputham med et insisterende blik.
Han vil respekteres for det, han er. Ikke for det han beder om.
»Måske er jeg et symbol på millioner af mennesker i slumbyerne, men jeg er ikke kommet for at råbe om hjælp. Det rige menneske er i virkeligheden meget fattigt. Som menneske og i forståelsen af de fattiges problemer. Derfor kan de ikke hjælpe os. Byerne er da ikke bygget af rige mennesker eller af de intellektuelle. De er altid bygget af de fattige og arbejdere. De fattige gør også rent på de riges toiletter. I slummen har folk måske ikke computere sådan som middelklassen, men i slummen åbner folk døren for dig. Middelklassen med deres pæne lejligheder og mange ting åbner aldrig døren for nogen. I slummen har alle arbejde, og de arbejder hårdt. Jeg siger ikke, at slum er den bedste form for by, men du får mig heller ikke til at sige, at livet i slummen er et helvede.«
– Hvad er dit ideal for den gode by?
»For mig er drømmen ikke at bo i en skyskraber eller et betonhøjhus. Det er heller ikke at bo i byer som Cape Town, der praler af deres flotte og brede veje, fine huse, store monumenter og smukke strande. Det er jo bare en facade. I ghettoerne er livet helt anderledes. Hvad er en smuk by? Jeg ved det ikke. Jo, måske er det en by, hvor folk deler velstanden ligeligt, og hvor folk selv bestemmer, hvordan de vil leve. Jeg vil gerne bo i en fattig og venlig by, der byder folk velkommen.«

FAKTA
Hvad er slum?
• FN definerer slum som boligområder, hvor der ikke er ordentlig adgang til vand og toiletter, mangler sikkerhed og beskyttelse, og folk lever i skrøbelige boliger, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, og flere end to personer er tvunget til deles om det samme rum.

Kilde: The State of the World’s Cities 2004/2005: Globalization and Urban Culture. Udgivet af FN-habitat og Earthscan, 2004

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu