Læsetid: 10 min.

Lykken er en by i danmark

Ifølge en hollandsk lykkeforsker er Danmark et af klodens tre lykkeligste lande – men hvilke parametre er egentlig afgørende for menneskers lykkefølelse?
7. januar 2005

Ifølge en hollandsk lykkeforsker er Danmark
et af klodens tre lykkeligste lande – men hvilke parametre er egentlig afgørende for menneskers lykkefølelse?

INTERVIEW
På sjette sal i det uhyggeligt tyste Institut for Socialvidenskab på Erasmus Universitet i Rotterdam ligger et kontor, der er fyldt med arkivkasser fra væg til væg. To forskere sidder tavst og taster på deres computere. Eneste tegn på, at nogen har forsøgt at skabe et personligt miljø, er en plasticpotteplante og en Garfield-tøjdukke. Gennem vinduet ses en række høje, grå karreer og en himmel, så overskyet, at man ikke vil kunne fortænke nogen i at tro, at solen er ophørt med at eksistere.
I kontoret står en skægget mand med briller. Han er iført sorte bukser og sort bluse og hans grå jakke matcher fint med det grå tæppe. Professor Ruut Veenhoven gør ikke ved første øjekast indtryk af at være karismatisk. Alligevel må han være en mand, som mange må kunne glæde sig over at kunne få som bordherre ved middagsselskaber. For sociologens hjerne – og indholdet af de 150 arkivkasser, han omgiver sig med – kan meget vel rumme noget, som hver og en af os hungrer efter at kende: hemmeligheden bag lykke. De seneste 20 år har 62-årige Veenhoven, verdens eneste professor i ’sociale vilkår for lykke’ indsamlet hvert eneste stykke troværdig forskning, som relaterer sig til menneskelig livslykke, som det er lykkedes ham at støde på. Resultatet er World Database of Happiness – over 8.000 undersøgelser fra 120 lande, som han har sorteret og gjort tilgængelige på nettet for forskerkolleger, studerende og andre, som søger nye veje til at forøge deres joie de vivre. Veenhoven skænker en stærk kop kaffe op. Åbenbart har hans mangeårige forskning ikke bibragt ham den indsigt, at intet gør en kvinde mere lykkelig end at få serveret en chokolademuffin til kaffen. Professoren, som også er redaktør for Journal Happiness Studies, begyndte at oprette sin database først i 1980’erne. Han har inddelt den i to hovedsektioner: Den første vurderer graden af lykke i 90 nationer på en skala fra 0-10 baseret på 2.498 befolkningsundersøgelser fra 1946 til 2004 – den anden indeholder 8.496 undersøgelser af sammenhænge mellem lykke og elementer så forskelligartede som udseende, fødselsvægt, tv-kigning og intelligens.

Hvad er så hemmeligheden bag lykke? Første skridt, siger Veenhoven, er at sørge for at blive født i det rigtige land. Øverst på landenes lykkeliste finder vi Danmark, Schweiz og Malta – aktuelt verdens lykkeligste lande med en score på 8 ud af maksimalt 10 mulige. Island og Irland på andenpladsen med 7,8 kan også gå an. Man kunne også til nød vælge Ghana, som er overraskende nr. tre med 7,7. Canada, Guatemala, Luxembourg, Holland og Sverige ligger nogenlunde lunt på en fjerdeplads med 7,6, mens Finland og Mexico forsøger at hænge på som nr. fem med 7,5 »Lykkelige lande er typisk rige lande,« forklarer Veenhoven. »Det er typisk lande med store frihedsgrader. De er velregerede og demokratiske og i reglen uhyre tolerante. F.eks. er Schweiz et af verdens allermest demokratiske lande med et folkeafstemningssystem, der varierer fra kanton til kanton.« Men hvordan forklarer han så, at Ghana, Guatemala og Mexico alle optræder på lykkelistens top fem? Ingen af disse lande er just kendt for at have et perfekt demokrati eller et højt BNP. »Ja, det er sært med Ghana. Måske er vores data for Ghana fejlbehæftede, fordi lykkemålingen var ufuldkommen der. Men de latinamerikanske lande er generelt langt mere lykkelige, end vi er tilbøjelige til at tro. Forklaringen kender vi ikke.«

Interessant nok ligger hovedparten af de lykkeligste lande i klimazoner, der ellers ofte må forekomme deprimerende kolde. »Folk er lykkeligere i et tempereret klima end i et varmt – selv når vi korrigerer for velstandsforskelle,« forklarer Veenhoven. »En af forklaringerne er kulturel. At leve i et koldt klima krævede tidligere en højere grad af samarbejde, især mellem mænd og kvinder. Ellers kunne man ikke overleve. Dette skabte en mere egalitaristisk kultur, som vi i dag nyder frugterne af. I de varme lande kan kvinde dyrke deres egen jord f.eks., så mænd og kvinder arbejder mindre sammen. En anden forklaring finder vi i biologien. Sygdomspresset er højere i de tropiske lande, mens sundheden og dermed en af forudsætningerne for lykke blomstrer mere i de koldere klimazoner.« Briterne klarer sig ret mådeligt på en delt ottendeplads med El Salvador og Honduras og 7,2 points, hvilket er lige under Belgien med 7,3, men over Tyskland med 7,1. Men tro ikke af den grund, at de er stakler – hav i stedet medynk med de tidligere Sovjetblok-lande, der næsten alle opnår bundplaceringer. Og fæld en tåre for stakkels gamle Tanzania, der dybt nedbøjet må konstatere den laveste score på 3,2, umiddelbart under Zimbabwe. Men sæt nu man er så heldig at bo i Købehavn og have alle sine grundlæggende menneskelige behov (mad, bolig, sex, venner osv.) opfyldt, og tilmed har et udfordrende job, så man undgår den fortvivlelsens afgrund, som kedsomhed medfører – og man så alligevel fylder sig ulykkelig? Så vil der ifølge Veenhoven være meget, man selv kan gøre for at ændre på det. »En af psykologiens myter er, at man enten er født lykkelig eller det modsatte. Vist er det sandt, at nogle mennesker kan arve depressive sygdomme, men de udgør undtagelsen. Nogle påstår, at lykke for 60 procents vedkommende er arveligt. Mit skøn er 20 procent.« Ifølge socialvidenskabsmandens data er den største årsag til, at folk i den udviklede verden føler sig ulykkelige det, som han betegner som »moderate, psykologiske begrænsninger«. En undersøgelse, som søgte at klarlægge forskellene mellem de mindst og de mest lykkelige australiere, viste, at personlighedsfaktoren kun tæller 20-30 procent.« Folk kan være neurotiske eller socialt hæmmede, men i mange tilfælde vil dette kunne klares med en smule terapi. Det er i høj grad muligt selv at forbedre sin lykke.« Men hvad så hvis man efter endt terapi og overståede neuroser stadig ikke formår at score otte i lykketesten? Kunne svaret være at få et mere vellønnet job, så man kunne tillade sig lidt mere ’forbrugsterapi’? »Nej, flere penge fører ikke nødvendigvis til højere lykke,« advarer han. »Uddannelse og indkomst kan højest forklare fem procent af en persons lykke.« Det, som virkelig kunne gøre en forskel, ville være at forbedre sit forhold til venner, kæreste/ægtefælle og forældre – for her gemmer sig hele 10-15 procent af ens lykke. På grundlag af sine data anbefaler Veenhoven varmt til alle lykkesøgere at indgå ægteskab. »Folk er generelt langt mere lykkelige som gifte end som enlige. Det gælder over hele kloden. Her kan vi virkelig tale om et medfødt behov.«

Og hvad så med børn – de må da nødvendigvis udgøre det næste skridt op ad lykkens rangstige? Hurtigt som et lyn printer Veenhoven, selv far til tre, en graf ud fra sin computer. Den viser lykkeniveauet for par stige og toppe efter et ægteskab. Når der kommer børn, falder den sorte kurve imidlertid så brat og hastigt, at man næsten kan høre den styrtdykke. »En af de store overraskelser er, at børn sjældent øger ens lykke,« siger Veenhoven. Tilstedeværelse af børn fratager ægteskabet nogle af dets kvaliteter – i hvert fald det moderne, romantiske, ligeværdige ægteskabs kvaliteter. Situationen bliver klart mindre lykkelig i moderne ægteskaber, hvor moderen både går på arbejde og forventes at tage sig af børnene. Jamen, hvad så med de mange mennesker, som er rede til at sværge, at det bedste nogensinde har gjort i deres liv, var at få børn? »Det kan meget vel være deres opfattelse, men de ved jo ikke, hvordan deres liv ville have udviklet sig, hvis de ikke havde fået børn,« siger professoren. Tendensen vender dog i 85-årsalderen, hvor personer med børn føler sig klart lykkeligere end dem uden. »Jeg tror, vi har et dybtfølt behov for socialt selskab. Er man barnløs, men har mange venner kan de fint kompensere. Men hvis man opnår at blive 90 og de fleste af ens venner er døde, er det en stor fordel at have børn og børnebørn.« Hvad så med tro? »Mange mener, at et rigt åndeligt liv er en forudsætning for lykke, men det er jeg ikke enig i. Åndelighed og lykke er ikke det samme, selv om jeg selvfølgelig ikke vil underkende, at mange mennesker vittelig finder stor tilfredsstillelse i at dyrke åndelighed.«

Heldigt nok anbefaler Veenhoven, at man nyder alkohol. »Det optimale er to eller tre glas om dagen. Hvis du drikker mindre end det, er du tilbøjelig til at være mindre lykkelig – det samme gælder også, hvis du drikker mere.« Tilsyneladende spiller det ingen rolle, hvilken slags alkohol der er tale om. »Måske er det ikke så meget alkoholen i sig selv som den kontakt, den kan give med andre. Men alkohol hjælper folk til at slappe af. Så vidt jeg kan bedømme, forholder det sig på samme måde med ferier og biografture. Folk bliver langt mere lykkelige af en tur i biografen eller teatret end af at se fjernsyn. Dermed ikke sagt, at man aldrig bør ser fjernsyn, men lykke fordrer større oplevelsesvariation, end tv kan give og flere muligheder for at møde andre mennesker.« Heraf følger det naturligvis, at fritidsbeskæftigelser og hobbies, der får dig til at farte omkring og gøre ting, vil gøre dig mere lykkelige end interesser, du kun kan dyrke i din lænestol. Havedyrkere er således langt lykkeligere end tv-seere.
Professoren anbefaler også at deltage i hjælpearbejde, idet folk, der hjælper andre generelt er lykkeligere personer. Forskerne er uenige om årsagen til dette. »At gøre gode ting for andre kan gøre dig lykkelig, men omvendt gælder det også at lykkelige mennesker har større overskud til at hjælpe og i det hele taget er mere aktive,« siger han. Man kunne tro, at et godt helbred var vitalt for at føle lykke. Bliver man syg eller såret, går det da også ned ad bakke med ens lykkefølelse, men forskellen er mindre markant, end man skulle forvente. F.eks. er nogle lammede personer i stand til at genvinde deres gamle humør i en grad, så de i deres score kun ligger få point under den gennemsnitlige lykkeskala. Ifølge databasens opgørelser er de mindre intelligente fuldt ud så lykkelige som de kloge. Også mænd og kvinder er gennemsnitligt set lige lykkelige. Derimod er der store forskelle i forhold til alder. Kvinder mellem 15 og 30 tenderer imod at være mere lykkelige end unge mænd – måske fordi de også tenderer imod at være mere interesserede i mænd, der er lidt ældre, hvilket kan skabe frustration blandt deres jævnaldrende. Men efter 40-50-årsalderen er mænd derimod hyppigt lykkeligere. »En forklaring er, at mænd bliver mere tiltrækkende med alderen og dermed i stand til at opnå en bedre position på ægteskabsmarkedet. Hertil kommer, at de fleste mænd dør i armene på deres hustru, mens de fleste gifte kvinder dør alene. Enketiden, som i snit varer 7-10 år, er i reglen en smertelig og depressionsskabende periode. Generelt kan man ikke sige, at man bliver mindre lykkelig, jo ældre man bliver, men der er en tendens til, at lykkekurven momentant dykker en smule i 30-40-årsalderen. »Grunden er, at folk i denne livsfase har færre valgmuligheder, fordi de har børn, har et krævende job og betaler af på huslån. Hvis den livsform ikke passer dem, er det meget sværere for dem at komme ud af den«, siger han. Nogle aspekter af lykke er fuldkommen hinsides vores kontrol. Den australske undersøgelse viste, at omkring 10 procent af forskellene mellem de lykkelige og de ulykkelige skulle tilskrives rent held.

Men er det virkelig umagen værd at stræbe efter større lykke? »Ja, så absolut,« siger Veenhoven. »Lykkelige mennesker er sundere mennesker. Et lykkeligt liv bebuder et langt liv, og effekten er omtrent lige så helsebringende som at holde op med at ryge. Lykkelige mennesker er også bedre samfundsborgere. De stemmer oftere ved valg, er mere velorienterede, giver mere til godgørenhed, er mere givende i deres nære venskaber, bedre elskere, bedre forældre og bedre kolleger.« Er Veenhoven så lykkelig selv? »Nogle forventer, at lykkeforskere nødvendigvis selv må være lykkelige, men selvfølgelig kan man udmærket studere lykke uden selv at føle lykke. Jeg er nok som gennemsnitshollænderen – dvs. har en lykke på 7,6 points.« Jeg tager afsked med professoren og føler mig en smule mere lykkelig over mine nyvundne indsigter. Jeg leger med den behagelige tanke om en fremtidig tilværelse i en mindre by i Danmark (folk i mindre byer er lykkeligere end storbyboere). Jeg er sammen med min elskede, har lommen fuld af kondomer, og skal til at åbne en god flaske vin, imens jeg nusser om min potteplante. Det eneste, der mangler, er en chokolademuffin.

© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu