Læsetid: 11 min.

Lykketoft med spenderbukser

Socialdemokraterne vil bruge flere penge på lighed. Men middelklassens privilegier, skal der ikke pilles ved. Mogens Lykketoft gennemgår i dette interview sit bud på, hvordan vi sikrer samfundets sammenhængskraft
10. januar 2005

Interview
Globaliseringen gør danskerne rigere, men trækker også Danmark skævere.
Information satte i efteråret fokus på den såkaldte sammenhængskraft i samfundet i serierne Skolen i Ghettoen, Det Skæve Danmark og Fremtidens Velfærd.
Serierne har vist, at globaliseringen i sit kølvand trækker større forskelle mellem by og land, de gode og de dårlige skoler, vidensarbejderne og de ufaglærte og ikke mindst de fine kvarterer og ghettoen. Samtidig viser meningsmålinger som Epinion har foretaget for Information, at mange danskere ikke tror på, at helt grundlæggende ydelser som folkepension og gratis hospitalsophold eller gratis uddannelse også findes om 25 år.

Bud til de utrygge
De politiske ledere står nærmest på tæerne af hinanden for at tale om at sikre ’samfundet sammenhængskraft’. Og i dette interview udnævner Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, det til et Socialdemokratisk kerneprojekt. »Socialdemokratiet skal give overbevisende svar til de mange, der med rette er bekymrede og utrygge ved de hastige og uforudsigelige ændringer i livsvilkår,« siger han. Meningsmålingerne viser nemlig, at netop de mennesker, som har mest brug for velfærdsstaten, ikke tror på, at den findes for dem. Og det er netop de mennesker, som oplever globaliseringens bagside i form af risiko for at miste jobbet, mener Lykketoft. »Når især de kort-uddannede, og de arbejdsløse er i tvivl om velfærdsstatens bæredygtighed og livskraft, så er det selvfølgelig et resultat, de kommer frem til på baggrund af deres egne muligheder for at opretholde beskæftigelse. For hvis vi ikke kan holde os selv i arbejde, hvordan skal vi så finansiere velfærdsstaten i fremtiden,« spørger Lykketoft. Men hvad er det så for overbevisende svar Lykketoft, har i den politiske værktøjskasse? Svarene som skal overbevise de bekymrede om, at det er Socialdemokraterne, der kan genskabe samfundets sammenhængskraft?

Mange flere penge
Lykketofts svar er, at der skal bruges penge. Mange penge. Derimod er Lykketoft på de fleste punkter ikke villig til at pille ved middelklassens privilegier for at bremse de stigende forskelle. Taberne skal fortsat kunne holdes uden for andelsboligforeningerne. Boligejerne skal fortsat forgyldes ved salg af ejerboliger og middelklassen skal have lov til at vælge den lokale folkeskole fra, hvis der er for mange indvandrere. Der skal bruges milliarder på forskning og efteruddannelse. Men de afledte effekter af globaliseringen i form eksploderende ejendomspriser, ghettoisering samt A og B skoler blæser Lykketoft samtidig også til kamp mod - dog med metoder, der ikke kan genere middelklassen. »De fleste har glæde af globaliseringen. Men hvis vi overlader det hele til markedskræfterne, så er der overhængende risiko for, at for mange bliver banket ud alt for tidligt i arbejdsløshedsperioder og tidlig tilbagetrækning. og at samfundet på den måde går mere og mere fra hinanden.« »Den risiko er helt åbenlys, og det vil betyde, at det danske samfund som helhed ikke får et indkomstgrundlag, der er stærkt nok til at bære et velfærdssamfund,« siger Mogens Lykketoft. – Priserne på ejerboliger i storbyerne har fået lov til at eksplodere. Arbejderbevægelses Erhvervsråd kalder det et generationstyveri uden sidestykke? »Ja, det vi ser er resultatet af en regionalt skæv udvikling. Det er ikke i det danske samfunds interesse, at alt hvad der sker af interessant og nyt koncentreres omkring hovedstaden, for det betyder, at folk med en normal løn ikke har råd til at skaffe sig en bolig i nærheden deres arbejde. Det er en udvikling, der trækker samfundet fra hinanden,« siger Lykketoft og slår til lyd for en regionalpolitik, der spreder jobbene. – Men SR-regeringen var vel selv med til at understøtte generationstyveriet, da I for otte år siden tillod flexlån? »Jeg er mere bekymret for de nye afdragsfrie lån, fordi folk sætter sig for dyrt i en falsk forventning om, at der kommer inflation. Hvis de gør sig selv afdragsfri, risikerer de at falde igennem. Det har uden tvivl givet ejendomspriserne et nyk op,« siger Mogens Lykketoft. Mens SF vil skære toppen af huspriserne ved at indføre beskatning af boliggevinster som i Sverige, så afviser Lykketoft den model. Socialdemokraterne kom senest under voldsom beskydning, da skatteordfører Jacob Buksti for nylig lagde op til øget beskatning af kapitalgevinster på ejerboliger. I Socialdemokraternes nye skatteudspil, som blev præsenteret i sidste uge, er der da heller ikke forslag om at indføre beskatning af boliggevinster. Den skattegevinst, som boligejerne har fået via skattestoppet skal heller ikke rulles tilbage. Derimod skal skal boligskatterne i fremtiden følge lønudviklingen. »Der er både praktiske og politiske barrierer for overhovedet at gå ind på tankegangen med at beskatte boliggevinster. Skat på gevinster er i øvrigt heller ikke i stand til at stoppe ejendomsprisernes vækst. Det eneste, der kan stoppe det, er et større udbud af boliger.« – Er I bange for at tage fat på middelklassens privilegier? »Joh, det kan I sige, men det er under alle omstændigheder både i forhold til at skaffe folk boliger og undgå, at der er nogen i den ældre generation, der får stadig større kapitalgevinster bedre at forebygge. Og det gør man gennem et større udbud af rimeligt billige udlejningsboliger,« siger Lykketoft. Landsbyggefondens midler skal bruges til at sænke huslejerne 15 procent i de almennnyttige boliger. Og kvoten for almene boliger skal I første omgang hæves med 7.500 boliger. Samtidig med, at der skal lægges pres på kommunerne ved de årlige forhandlinger om kommunal økonomi, så de bygger mere. S er enige med SF om at sætte huslejen ned. Men det afvises imidlertid ikke kun af regeringen. Også Lykketofts foretrukne regeringspartner de Radikale, kan spænde ben, fordi partiet gerne vil have et frit boligmarked.

Brøndby Strand forever
Regeringen fremlagde inden sommerferien et ghettoudspil, der giver kommuner og boligselskaber bedre mulighed for at sortere i ventelisterne. Dermed skal det undgås, at folk på overførselsindkomst koncentreres i bestemte områder.
»Jeg tror ikke, det regeringen har fremlagt, er løsningen på noget som helst. Der er ikke ret mange virkemidler i det,« siger Lykketoft. Han fremhæver de almennyttige byggerier Avedøre Stationsby og Brøndby Strand, som eksempler på, hvordan man bryder med ghettoiseringen. »En kombination af en meget massiv byfornyelse og renovering samt en benhård kommunal visiteringspolitik i forhold til at ændre på befolkningssammensætningen virker. Det har faktisk ført til det ønskede resultat. Et mindre opdelt boligmarked og meget mere attraktive boligområder. Det er ikke nok, at forsøge at stoppe for ensidig etnisk sammensætning, for at forhindre, at byggeriet bliver en ghetto. For hvis byggeriet er så lidt attraktivt, at ingen andre vil flytte ind, så er vi lige vidt. Bedre boliger kræver mange flere midler end man satser i øjeblikket,« siger Lykketoft og tilføjer, at der hvert år skal satses tre milliarder kroner på at hæve standarden. »Nu må det efterhånden være lejernes tur i den del af byggeriet, der er mest belastet«, siger Lykketoft.

Sprængfarlig ejendomsret
Før jul fremlagde Socialdemokraternes og de Radikale et stort fælles udspil om integration. Men et sprængfarligt punkt delte de to partier. Socialdemokraterne vil indføre kommunal anvisning i private udlejningsboliger. Det ville punkt ville de Radikale ikke lægge partinavn til. Tidligere har både socialdemokrater og SF’ere foreslået, at man udstrækker den kommunale anvisningsret til også at gælde private andelsboliger. På den måde kunne man sikre, at også middelklassen med de brede skuldre deltager i løsningen af de sociale problemer, lød argumentationen. Men Lykketoft afviser blankt ideen. »Man er betænkeligt tæt ved grundlovens bestemmelser om den private ejendomsret,« siger han. – Hvorfor kun lejerne - skal middelklassen ikke yde noget for at få brudt den sociale opsplitning? »Det kunne man sagtens kræve, men det er svært at finde virkemidlerne. Jeg vil gerne fastholde, at erfaringen fra Brøndby Strand er ganske god. Den siger, at der skal være en villighed til at afsætte nogle penge til det her, så det kan midler,« siger Lykketoft.

De delte skoler
Som boligområderne spaltes skolerne i ’middelklasseskoler’ for villabørnene og ’ghettoskoler’ for betonbørnene. På Christiansborg er der bred støtte til den såkaldte ’Albertslund-model’, hvor tosprogede børn sprogtestes før skolestart og fordeles på alle kommunens skoler, hvis de ikke kan nok dansk. Lykketoft vil gerne brede Albertslundmodellen ud, så den også gælder børnehaver og vuggestuer, så danske og tosprogede børn blandes fra de er helt små. »Kommunerne bør også der have nogle handlemuligheder, ligesom med skolerne til i et vist omfang at tilsidesætte det frie valg. Det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutningen,« siger Lykketoft. – Hvorfor er det kun de svageste, der skal flyttes rundt på og ikke de stærkeste? »Vi kunne ikke finde på at flytte velfungerende børn til den anden ende af storbyen, for at få det her til at gå op,« siger Lykketoft bestemt. – Men er det frie skolevalg ikke blot en ladeport, der sikrer, at middelklassen kan fravælge problemskoler og dermed forstærke problemerne? »Vi har faktisk kæmpet for at få en så høj grad af frit skolevalg som muligt, men der er jo nogle modstridende interesser. Derfor må vi sige, at der i udgangspunktet er frit skolevalg, men det afhænger også af, hvor mange pladser, der er på skolen. Og så kan det være nødvendigt med andre begrænsninger for at undgå, at den sociale og etniske sammensætning bliver helt uhåndterlig,« siger Mogens Lykketoft – Er ghettoisering også et problem i toppen af samfundet? »Sådan har det desværre altid været. Man kan diskutere, om det er blevet værre.« Socialdemokraterne er ifølge Lykketoft stærkt bekymrede over, at stadig flere forældre – både udenlandske og danske – vælger den danske folkeskole fra til fordel for privatskoler. »Folkeskolen er den mest integrerende institution, vi har i dette samfund, og derfor er det vigtigt, at de udenlandske elever får mulighed for at gå i klasse med danske elever, og ikke bare opholder sig på de såkaldte ghetto-skoler.« Men Albertslundmodellen er langt fra nok til at rette op på det. Derfor vil han supplere den med et nyt forbillede: HC Andersens Skole i Vollsmose, en såkaldt magnetskole, som har fået tilført ekstra ressourser. »Man har banket nogle gode lokaler op, fået en stærk, meget målbevidst pædagogisk ledelse og også en mulighed for at holde eleverne i skolefritidsordning dagen igennem. Man har i virkeligheden lavet et pilotprojekt for en heldagsskole. Det er en model, der kan bruges i hele landet. Men den kræver penge, og det er ikke rimeligt, at kommuner med store koncentrationer af tosprogede selv skal betale,« siger Mogens Lykketoft. Denne heldagsskole skal være obligatorisk i ghettobebyggelser. Til gengæld skal der være gratis fripladser i skolefritidsordningerne. Samlet skal de mest belastede skoler tilføres yderligere 600 millioner kroner om året over de næste fire år. Ikke mindst ghettolærerne skal have et lønløft, så man kan tiltrække lærere ‘af den rette støbning’.

Moral og tillid
Epinions måling for Information har vist, at mange danskere betragter velfærdssamfundet, som en forsikringsordning, hvor man forventer, at få lige så meget ud, som man har betalt ind over skattebilletten. Lykketoft insisterer dog på, at flertallet grundlæggende støtter tanken, om at velfærdssamfundet er en slags social forsikringsordning og ikke bare en personlig forsikringsordning. »Det er jo dybest set den afgørende forskel på vores samfundssystem og for eksempel det amerikanske, at vi betaler i forhold til, hvad vi tjener - ikke i forhold til vores risiko for at blive syg gammel eller arbejdsløs. Det accepterer de fleste trods alt. Den danske model er til gavn for dem med den store risiko,« siger Lykketoft. Han medgiver dog, at de vellønnede arbejdere kunne have det materielt lige så godt i et samfund med rene private forsikringsordninger. »Det kan godt være, at det er stort set er lige meget, set ud fra en gennemsnitsvurdering for den typiske arbejderfamilie, hvilket system vi har. Men dem, der risikerer at blive syge eller arbejdsløse er sikret meget bedre i vores model end i de fleste andre systemer i verden. Til gengæld skal sådan nogle som os, der tjener godt, bidrage noget mere. Og det interessante er, at når man spørger de vellønnede, så siger de, at de hellere vil leve i vores samfund. For her behøver vi ikke beskytte vores rigdom bag høje elektriske hegn,« siger Lykketoft. Det betyder dog ikke at Lykketoft helt afviser private tilbud. »Det kan godt være, at der skal være flere muligheder for at vælge private tilbud, men vi er imod et friere valg over mod de private leverandører, som kombineres med, at man forringer de offentlige tilbud. Det vil sætte en ond cirkel i gang, hvor middelstanden vender ryggen til velfærdssamfundet,« siger Lykketoft. Mens Lykketoft ofte svarer som en tidligere finansminister, så hæver han pludselig stemmen. Og man fornemmer et kort øjeblik, at partiformanden trods de dårlige opinionstal vejrer manege og valgkamp. Han tilføjer med hævet stemme: »Som mange andre danskere har jeg også en fuldstændig uafrystelig mistro til, at de folk, der nu danner flertal i Folketinget oprigtigt ønsker at opretholde de gode offentlige tilbud. Alt hvad de foretager sig trækker i retning af mere privat forsikringssamfund.«

FAKTA
Information har i løbet af efteråret sat fokus på samfundets sammenhængskraft i serierne Skolen i ghettoen, Det Skæve Danmark og Fremtidens Velfærd.

• Omkring hver femte af de personer, der fyres på grund af udflytninger, nedskæringer eller omstruktureringer, er ledige i længere perioder eller ryger helt ud af arbejdsstyrken.

• Mens de regionale forskelle faldt frem til midten af 1990’erne, så vokser forskellen mellem rige og fattige kommuner nu. Ifølge Amternes & Kommunernes Forskningsinstitut vil de regionale skel være endnu dybere i 2010.

• De danske boligejere blev 50 milliarder kroner rigere i 2004. Dermed tjente de i snit 100 skattefri kroner om dagen. En ejerlejlighed købt i begyndelsen af 90’erne og solgt i 2004 i de store danske byer gav et samlet afkast på mellem 125 og 128 procent, viser beregninger fra BRFkredit.

• I 1982 boede kun 1,9 procent af befolkningen i områder, som kan kaldes for sociale ghettoer. I 2002 var disse kvarterer vokset til 4,8 procent og omfatter nu mere end hver fjerde bolig i det almene byggeri, viser en analyse fra AE-Rådet.

Danskerne frygter
for velfærden

• Tillid
Det velfærdssamfund, der sikrer folkepension, arbejdsløshedsunderstøttelse, gratis uddannelse, sundhed og andre kerneydelser eksisterer ikke om 25 år.
Det mener 44 procent af danskerne.

• Trusler
91 procent af danskerne mener, at velfærdsstaten er truet. Truslerne er globalisering, indvandring, danskernes manglende fællesskabsfølelse, og at velfærdsstaten er blevet for omfattende. Under en tiendedel mener ikke, at velfærdssamfundet er truet.

• Moral
Det er vigtigt, at det, man bidrager med til velfærdssamfundet, går cirka lige op med det, man modtager set hen over et livsforløb.
Det mener 51 procent af danskerne.

Kilde: Meningsmålingen er foretaget af Epinion for dagbladet Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her