Læsetid: 4 min.

’Alt må forsøges – også undervisning på arabisk’

Hver 10. unge indvandrer tager ikke 9. klasses afgangseksamen. I gennemsnit er de ringere stillet fagligt end jævnaldrende danskere. Tænketanken anbefaler en række tiltag, der kan hjælpe. Eksperter og undervisningsminister bakker op. Blot på forskellige punkter...
18. januar 2005

Sporgbarriere I
»Det går så dårligt, at vi må prøve alle muligheder,« sagde formanden for Integrationsministeriets Tænketank, Erik Bonnerup, da tænketankens sjette rapport blev offentliggjort i går. Rapporten, der bygger på tal fra Amters og Kommuners Forskningsenhed (AKF) samt på en række interviews, beskæftiger sig med årsagerne til etniske minoritetsunges massive frafald fra erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Et frafald, som blev dokumenteret i en tidligere rapport fra juni 2004. Det fremgik, at næsten 60 pct. af indvandrernes efterkommere falder fra en påbegyndt erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (typisk efter 9./10. klasse). Det samme sker for kun 32 pct. dansk-danske unge. Den nye rapport redegør for, at hovedårsagen til frafaldet er ringe faglige kundskaber, som fører ind i en spiral af nederlag. Rapporten dokumenterer, at de unge indvandrere og efterkommere får markant dårligere karakterer både ved 9. klasses afgangseksamen og ved studentereksamen end jævnaldrende etniske danskere. Karaktergennemsnittet er i 9. klasse ca. 7,8 for indvandrere og efterkommere (dog klart lavere, nemlig 6,6 og 6,3 i skriftlig og retskrivning). De tilsvarende gennemsnitskarakterer for etniske danskere er 8,5 (i retskrivning og skriftlig 8). Ved studentereksamen/HF opnår indvandrere og efterkommere ca. 7,8 i karaktergennemsnit, etniske danskere 8,1. Desuden figurerer de fagligt allerringeste måske slet ikke i statistikken. Næsten hver 10. indvandrer-ung vælger slet ikke at gå op til 9. klasses afgangseksamen. For efterkommere er tallet fem procent og for etniske danskere tre procent. Tilsyneladende konfronterer lærere sjældent direkte elever eller forældre med elevens dårlige prognose, før problemet er blevet for stort. Desuden indrettes undervisningsmetoderne ikke efter eleverne, og lærerne hjælper ikke eleverne med at finde praktik på områder, hvor der bagefter er reelle jobs i regionen.

Plejer skal dø
Derfor var der også et blidt bonnerupsk hug til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der i sidste uge ubeset afviste et århusiansk forslag om at undervise arabisktalende skolebørn på arabisk. »Måske er det ikke, hvad man plejer, men intet må gøres uforsøgt. Vi står over for alvorlige opgaver, der ikke kan løses med en-to-tre ting,« sagde Erik Bonnerup. Dog anbefalede han, at forsøg med undervisning på arabisk og andre modersmål lægges efter almindelig skoletid.

Tænketanken anbefaler
Blandt ministeriets tænketanks anbefalinger er:
• Grundskolens afgangsprøver gøres obligatoriske
• Lektiehjælp og undervisning efter normal skoletid i grundskolen
• Tilbud om forældrekurser
• Efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisningsmetoder på erhvervsuddannelserne
• Bedre udnyttelse af kontaktlærerfunktionen på erhvervsuddannelserne
• Tilskud ved praktik på virksomheder
• Bevarelse af skolepraktik på områder med god beskæftigelse.

Minister: Det ser vi på
Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil gerne se på flere af tænketankens anbefalinger. Hun vil f.eks. gerne overveje at gøre afgangsprøven efter 9. klasse obligatorisk, indføre obligatorisk lektiehjælp, f.eks. i skolefritidsordningen, samt stille større krav til kontaktlærerne om at være mere udfarende. »Det er vigtigt for at udligne den negative sociale arv, at eleverne kan komme videre i uddannelsessystemet,« mener hun. Undervisningsministeren kan også udmærket følge tænketankens forslag om at undervise i arabisk – efter skoletid: »Det kan kommunerne jo bare gøre,« mener hun, som afviser at få modersmål ind i den egentlige undervisning: »Værdigrundlaget for folkeskolen som kulturbærende institution er, at sproget er dansk,« siger hun.

Modersmål, tak
Som én af landets førende eksperter i undervisning af tosprogede og interkulturel pædagogik, bekymrer det professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Anne Holmen, at ministeren af ideologiske grunde afviser at inddrage undervisning på elevernes modersmål, selv om det måske kunne hjælpe dem:
»Det ville da være oplagt at inddrage noget andetsprogs- og modersmålspædagogik på erhvervsskolerne. Man udvikler jo skolen nedefra,« påpeger hun.
Blandt tænketankens anbefalinger prioriterer Anne Holmen i det hele taget de pædagogiske højest, nemlig efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisningsmetoder: »Frafaldet kan skyldes, at de unge ikke er kvalificerede, men også, at undervisningen ikke er værd at gå til,« siger Anne Holmen, der ville supplere de nye pædagogiske initiativer med ’en ordentlig evaluering’ af de pædagogiske forløb. Hun mener dog også, at kontaktlærerne bør stramme op: »Det er da pinligt, hvis man ikke har interesseret sig for, hvordan eleverne har det med at gå der, før de kommer for at melde sig ud,« siger hun og henviser til tænketankens beskrivelse af et ’typisk frafaldsforløb’. Lars Larsen, der som konsulent i analysevirksomheden LG Insight fornylig kortlagde fynske indvandrerunges erhvervsvalg, er meget enig i tænketankens anbefalinger. Som ministeren ser han gerne opstramningerne gjort obligatoriske. »Alle skal have en uddannelse, og hvis ikke man laver regler, følger op og evaluerer, sker der ingenting,« siger han og påpeger, at problemerne har været velkendte siden 1996. Men intet er sket. Fra 1993 til 2003 er gruppen af unge med indvandrerbaggrund helt uden for uddannelse og arbejdsmarked fra 43 til 52 procent af en ungdomsårgang.

FAKTA
Derfor falder de unge fra uddannelserne:
• Forældrene er uden for arbejdsmarkedet, og der tales ikke dansk hjemme.
• Forældre eller søskende kan ikke støtte fagligt eller med erfaringer fra det danske uddannelsessystem.
• Det faglige volder mange problemer i grundskolen.
• At få en uddannelse synes ofte vigtigere end typen af uddannelse. Uddannelsesvalget træffes i rene etnisk netværk
• Det teoretiske faglige niveau på erhvervsuddannelserne overrasker, og svære begreber på dansk hæmmer forståelsen.
• Har svært ved selvstændighedskrævede arbejdsformer og laver oftest gruppearbejde med ligestillede unge udlændinge. Arbejdet bliver ofte uproduktivt.
• Skoleforløbet er præget af manglende kontakt med studievejledere og kontaktlærere
• Manglende netværk og virksomhedernes negative forventninger til unge udlændinge gør det svært at få en praktikplads
• En nedadgående spiral af faglige fiaskoer og manglende held til at finde en praktikplads fører til fravær og i sidste ende frafald.

• Medlemmer af Integrationsministeriets Tænketank:
direktør Erik Bonnerup (formand)
professor Niels Kærgaard
professor P.C. Matthiessen
kulturdirektør Ib Dam Schultz
socialdirektør Jane Torpegaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu