Læsetid: 3 min.

Mængden af dumhed og fordomme er konstant

Historiens pendul svinger. Før var de religiøse fulde af fordomme. Nu er der ikke noget så fordomsfuldt som som en ateistisk intellektuel – eller hvad man skal kalde fænomenet
10. januar 2005

Lad os se det i øjnene. Vi farer rundt og bekæmper uvidenhed og fordomme, og når vi endelig har har fået afskaffet en bestemt fordom og snøret sækken godt og grundigt – så dukker der en anden op et helt uventet sted. Mængden af dumhed og fordomme er tilsyneladende mindst konstant, og lad os være glade, hvis den ikke vokser. Det er en hård kamp bare at sørge for det. Men det er forunderligt. Fordomsfuldheden har det med at skifte mellem de forskellige politiske og kulturelle fløje i samfundet. Da jeg gik ud af gymnasiet i 1963 med store brune øjne og ville lave Krønikesam-fundet om, da var borgerligheden fuld af fordomme. Og det var jo også derfor, der kom et brag af et livsstilsoprør, som introducerede ideen om at have et sjovt liv fuld af musik, rejser, personlige interesser, udviklende arbejde, sex og kulturel mangfoldighed. Oprøret vandt. Og i dag er det meste af det borgerlige Danmark frisindet og helt med på kulturel mangfoldighed. Det er ikke verdens undergang, hvis bandirektørens datter finder ud af, at hun er lesbisk og hendes kæreste er sort. For eksempel. Det er bare livet, som det leves. Og det er godt. Men hvor er så alle fordommene blevet af? Ja, rigtig gættet. I dag er der ikke noget så fordomsfuldt som en ateistisk intellektuel – eller hvad man skal kalde fænomenet.

’Gudsforgiftet’
Det blev jeg pinefuldt mindet om, da jeg snakkede med en gammel 68-ven. Deres søn var blevet ’gudsforgiftet’ af baptisterne, fortalte han mig.
’Gudsforgiftet’? Jeg kender intet til baptisterne. Men jeg kender den stædige åndløshed, som er en del af den såkaldt frisindede kulturarv, hvor alt med ’gud’ og religion er overtro og undertrykkelse af sunde og naturlige drifter.
I fortiden, før 6o’er-oprøret, der var religionen og kirken en del af en kulturel programmering, der ikke så meget handlede om søgen efter tilværelsens mening som at lære folk at ’holde hænderne over dynen’, adlyde samfundsautoriteterne og ikke tænke oprørske tanker. Idag er vi frie af det. Nu er det bankrådgiveren, og ikke præsten, der programmerer os. Og nu er det oprørsk, når et ungt menneske siger: »Jeg vil finde Gud!« Men så træder hele den ’frisindede’ dogmatik i funktion. »Han er blevet hjernevasket. For der er jo ingen Gud. Oplyste mennesker er da ateister!« Hvorfra ved videnskaben og den intellektuelle universitetskultur, at der ingen Gud er? Det ved den ikke. Den ved kun, at den ikke har fundet nogen gud under noget mikroskop eller i nogen stjernekikkert. Ja, hurra. Det kunne såmænd Augustin have fortalt dem for 1600 år siden, for Augustin så Gud i sin sjæl, i sit indre. (Læs hans Bekendelser, verdens første selvbiografi i jeg-form!) Det er forunderligt, hvordan fordomsfuldheden flytter med historiens pendul. Før var de religiøse fuld af fordomme. Nu er det ateisterne, som er de fordomsfulde. Se også postyret omkring psykiateren i Hillerød, som mener, at nogle mennesker er besat af djævelen? Han må censureres. Det strider mod den videnskabelige religion. Men det er jo bare et (fattigt) sprogbrug for noget, som vi ikke rigtig aner, hvad er. Det er vel vigtigere, at et menneske bliver befriet for sin lidelse, end at det kan gå rundt med den korrekte diagnose og få den korrekte behandling, der i øvrigt ikke ser ud til at kunne helbrede nogen?

Vil forklare alting
Jeg gør mig overhovedet ikke til talsmand for ’helbredelse ved helligånd’, som jeg ikke ved noget om. Jeg er heller ikke medlem af nogen religion, som jeg ønsker at forsvare. Men jeg kan ikke lade være med at forundres over, hvordan fordommene har flyttet sig. Før var det de religiøse, der ville forklare alting – ved hjælp af en gud, og som mente at ateister var fortabte, der skulle frelses. Nu er det ateisterne, der vil forklare alting – ved hjælp af videnskaben, og som mener religiøse mennesker er fortabte, der skal frelses. Oplysningen, ideen om viden frem for tro – er nu blevet fuld af fornægtelse. Man kan nemlig ’vide’ med meget andet end måleapparater og logisk tænkning. Man kan vide med sin følelse. Og fornægtelsen af menneskers trang til at finde fred og harmoni i sjælen, til at søge enhed med noget uforklarligt og uendeligt, giver, som man ser af Informations ateist-serie, den største fordumsfuldhed i vore dage. Den største uvidenhed. Nemlig uvidenhed om menneskets natur, den natur der ikke kan måles og vejes, men skal opleves ved følsomhed og introspektion.

Ole Grünbaum er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu