Læsetid: 8 min.

’Mere miljø for pengene’

På det sidste har regeringen ændret signaler om miljøet. Men Venstre og de konservative vil ikke tilbage til den miljøpolitik, der blev ført indtil for lidt over tre år siden
25. januar 2005

Rigets sande tilstand
Dansk miljøpolitik er drastisk forandret af den nuværende regering. Det gælder både bevillinger, holdninger og sammenhæng.
Den samlede nedskæring på Miljøministeriets område er 3,7 milliarder i årene 2002-2005. Det tal er bekræftet af statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketingets spørgetid.
Han sagde dog samtidig, at tallet er urimeligt, fordi det medregner »overflytningen af den internationale miljøbistand til Udenrigsministeriet og udfasningen af miljøstøtte til Østeuropa.«
Det reelle tal er, efter statsministerens mening, at Miljøministeriets samlede bevilling er skåret ned med omkring 540 millioner årligt siden 2001. »Den reduktion består overvejende af generelle effektiviseringer, nedlæggelse af råd, nævn og puljer samt besparelser på erhvervsstøtteordninger,« sagde han.
Da valget blev udskrevet, lovede Venstre at tilføre miljøet en milliard ekstra »til en naturplan, som giver bedre vandmiljø og flere grønne naturområder«.
Det beløb retter hverken op på det ene eller det andet tal. Milliarden skal fordeles over fire år, altså 250 millioner pr. år i gennemsnit. Ifølge regeringens egne tal er Miljøministeriets ordinære bevilling faldet til 1.332 millioner om 3-4 år. Hvis man lægger 250 millioner oven i, kommer man op på 1.582. Det er mindre end den ordinære bevilling i år 2002 efter regeringens nedlæggelse af råd, nævn og puljer, støtteordninger og de første effektiviseringer.

Er det virkelige penge?
Belært af erfaringen tvivler oppositionen endda på, om den ene milliard er reel, eller man medregner penge, der allerede er lovet én gang. For eksempel er det ikke klart, om Vandmiljøplan 3 med 400 millioner til genopretning af vådområder (heraf 140 i år 2004-2005), styrkelse af økologien med 200 millioner og forskning i miljø- og naturvenligt landbrug for 155 millioner er regnet med, påpeger SF. Vandmiljøplan 3 blev vedtaget sidste forår. Den rummer også en række ændringer i landbruget, hvor EU giver støtte.
Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo forsikrer, at det er reelle ekstra penge, taget af den vækst i det offentlige forbrug på en halv procent om året, som regeringen regner med.
Han er især begejstret for valgløftet om »fremme af miljøvenlige biler og miljøvenligt brændstof«.
»Jeg mener, at vi skal skrue en afgift sammen, som kan hjælpe miljøvenlige biler og bioætanol som brandstof og miljødiesel ud på markedet,« siger han. Han var ikke enig, da regeringen sidste sommer sagde til EU, at Danmark ikke vil gøre noget for at fremme biobrændstof.
Eyvind Vesselbo har i øvrigt fået svar fra Finansministeriet på et spørgsmål om de samlede udgifter til miljø i stat, amt og kommuner, sådan som de gøres op i Danmarks Statistik, hvor han selv var ansat før han kom i Folketinget. Svaret viser, at de samlede udgifter næsten ikke er faldet, når man ser bort fra miljøbistand og CO2-tilskud, siger han. Ved nærmere eftersyn hænger det dog sammen med, at udgifterne til at bortskaffe affald og rense spildevand i kommunerne er steget. Altså næppe et udtryk for bedre miljø, men snarere for større forbrug.
Desuden kan man vel spørge, hvorfor miljøbistand skal tælles fra, når forurening ikke kender grænser og knytter sig lige så meget til importerede varer som til hjemmelavede varer? Eller hvorfor afviklingen af tilskud til bedre energiudnyttelse i erhvervene skal tælles fra?

Drabelig handlekraft
Under sidste valgkamp var der ingen af de borgerlige partier, der sagde, at de ville skære ned på miljøet. Faktisk var det meget svært for de øvrige partier at få en diskussion om miljø med dem.
Men da regeringen var dannet, viste den stor handlekraft. Det store slagnummer var oprettelsen af Institut for Miljøvurdering ved en ekstra hastebevilling på 10 millioner gennem Finansudvalget. Hovedargumentet var, at regeringen skulle bruge en rådgivning om, hvordan man får ’mest miljø for pengene’. Men længe før Bjørn Lomborg blev ansat som direktør, og instituttet begyndte at udgive rapporter, havde regeringen dog besluttet, at der i hvert fald skulle bruges færre penge på miljøet.
De samlede nedskæringer opgjorde Information dengang til 1,9 milliarder kroner.
Der var nemlig ikke kun tale om nedskæring i Miljøministeriet, men om en opsplitning af hele miljøområdet og nedskæring på alle dets felter.

’Aukens imperium’
Tanken var, at miljø- og energiminister Svend Auken havde fået opbygget et ’imperium’. Det skulle nedlægges.
Man tog hele energiområdet med undtagelse af dem, der arbejdede med klimapolitikken og flyttede det over i Økonomi- og Erhvervsministeriet under Bendt Bendtsen. Man tog hele miljøbistanden, besluttede at fjerne den del, der angik Østeuropa, og flyttede resten over i Udenrigsministeriet, hvor de fleste projekter blev nedlagt, nogle af dem meget brat.
Man nedlagde stort set alle de råd, nævn, udvalg og puljer, der var oprettet under Auken, neddroslede de politikker, der var opbygget i hans ministertid og så bort fra de udredninger, han havde sat i gang, for eksempel Bichel-udvalgets og Wilhjelm-udvalgets om henholdsvis pesticider og natur. Og vigtigst, man droppede de sammenhænge, der var forsøgt skabt.
En af de vigtigste var netop sammenhængen mellem energi og miljø. Den handler naturligvis om luftforurening fra kraftværker mv. Den kan man ikke helt se bort fra, og regeringen har da også rost sig af fremgang for miljøet når den slags forurening viser et fortsat fald.

Bæredygtig energi
Men sammenhænge handlede også – i stigende grad – om klimaforandring og om erhvervspolitik og om bæredygtig udvikling.
I Svend Aukens regi var energipolitikken i stigende grad blevet præget af bestræbelserne på at udbygge vindkraften så meget som muligt, udbygge kraftvarmen, anvende biomassen (især halm), bruge naturgas og biomasse i decentrale kraftvarmeanlæg osv.
Altsammen led i et mønster, der skulle fremme en mere bæredygtig energiforsyning og gav gode vækstmuligheder for vindmøllefabrikkerne, som blev verdens førende.
I de internationale miljøforhandlinger om f. eks. affald, biologisk mangfoldighed og sikkerhed og klima holdt Auken en høj profil. På klimaområdet kunne han gøre det med baggrund i den hjemlige energipolitik. Selv om Danmarks udslip af drivhusgasser stadig lå højt, kunne han love store begræsninger i fremtiden.
I Bendt Bendtsens regi blev energipolitikken hurtigt reduceret til billig og rigelig strøm og høj produktion i Nordsøen. Støtten til vedvarende energi og energibesparelser og –effektiviseringer skar han meget kraftigt ned – og aflyste tre planlagte vindmølleparker til havs.
Men han forregnede sig. Ikke kun oppositionen og miljøbevægelsen og de mange vælgere, der bekymrer sig om miljø og klima reagerede. Det gjorde også en stor del af erhvervslivet, som fandt det perspektivløst at bremse en udvikling, der gav danske virksomheder så store fordele.
Det endte derfor med, at han måtte genindføre en del af støtten til forskning og udvikling af vedvarende energi – i et forlig med oppositionen – og forpligte sig til at fremlægge planer for energibesparelser og en samlet energiplan.

Ny klimapolitik
Men den danske klimapolitik blev totalt forandret. Regeringen gjorde op, at der manglede mange millioner ton CO2-reduktion for, at Danmark kunne opfylde sine EU-forpligtelser i forhold til Kyotoaftalen. Samtidig havde den et stærkt ønske om at stille elværkerne mere frit på markedet. Den valgte derfor at lave en klimaplan, som forudsætter, at den danske stat skaffer store CO2-kreditter gennem projekter i udlandet, og kraftværkerne gør det samme eller køber store kvoter i lande med vækstunderskud, hvis de fortsat vil producere store mængder strøm af kul, både til hjemmemarked og eksport.
For øjeblikket står Danmark på et lavpunkt, sammenlignet med andre europæiske lande, med hensyn til at nå sit Kyoto-mål, siger Det Europæiske Miljøagentur.
Energiselskaberne har ændret signaler og siger nu, at de vil satse hårdt på vedvarende energikilder, herunder produktion af biobrændstof. Det er slået igennem som et af punkterne også i Venstres valgløfter. Hvordan det faktisk går, afhænger meget af, hvad der sker i dramaet om opkøb og sammenlægninger i energisektoren.
Nedlæggelsen af øststøtteordningerne vakte også harme blandt erhvervsvirksomheder og teknikere. Ikke mindst fordi man her for alvor fik ’meget miljø for pengene’ og dansk eksport og danske arbejdspladser. Støtten tjente sig mangefold hjem igen. På det punkt har regeringen ikke givet sig. Den fastholder, at øststøtten skulle væk, fordi de 10 lande, hvor mange af projekterne fandtes, blev medlemmer af EU.

Støt længere mod øst
En oplagt mulighed havde ellers været, som blandt andet SF og Ingeniørforeningen har foreslået, at flytte støtten længere østover, til lande som Bulgarien, Rumænien, Ukraine og Rusland, både for at få endnu mere miljø for pengene og formindske modsætningsforholdene efter samme model som i de lande, der nu er optaget i EU.
Jørn Jespersen fra SF tilføjer for egen regning, at man burde satse på miljøstøtte til lande som Kina og Indonesien, hvor behovet for hjælp til en mere bæredygtig vækst er overvældende. Ved siden af miljøvirkningen og muligheden for at åbne markeder og skabe danske arbejdspladser i stor skala ville det give en ekstremt stor indflydelse i de internationale miljøforhandlinger, mener han.
Miljøministeriets egen afdeling for miljøbistand til syd (Sydøstasien og det sydlige Afrika) blev flyttet til Udenrigsministeriet, hvor mere end halvdelen af projekterne blev nedlagt. Det skete så brat, at en international evaluering sidste år slog fast, at Danmark svigtede sine partnere og millioner af kroner blev spildt. Men Danidas egen bistand har naturligvis også mange miljøaspekter. Afgrænsningen er svær.

Grønne afgifter
Under topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg 2002 slog statsminister Anders Fogh Rasmussen især til lyd for vand- og sanitetsprojekter. I år skrev regeringen i en handlingsplan for udviklingsbistanden de næste fem år, at den »markant styrker indsatsen for et bæredygtigt miljø og afsætter yderligere ca. 800 millioner kroner til miljøindsatsen.«
Det dækker især over vand- og sanitetsprojekter, og Knud Vilby, der er mangeårig ekspert på området, betvivler, om regeringens definition er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer. Under alle omstændigheder er det nysprog at kalde de 800 millioner for »yderligere« og »mere«, siger han. »Yderligere er mindre end for tre år siden. Og der er siden 2001 sket et voldsomt tab af erfaring og troværdighed.«
Sammenhængen mellem miljøpolitik og skattepolitik via grønne afgifter fik også den kolde skulder af den nye regering. Det blev ganske vist indskrevet i regeringsgrundlaget, at skattestoppet ikke forhindrer en omlægning af miljøafgifter, hvis ikke den forøger skattetrykket. Men i praksis har skattestoppet forhindret nye initiativer til at fremme en mere bæredygtig udvikling ved at påvirke markedspriserne med grønne afgifter eller andre økonomiske instrumenter, der gør det økonomisk fordelagtigt at være mere miljørigtig. For eksempel en styrkelse af den kollektive trafik for at dæmpe privatbilismen og presset på vejnettet – det modsatte er sket. Eller en afgiftsstyring til fremme af mere miljøvenlige biler og mindre luftforurening, som Venstres ordfører først nu siger, at han er tilhænger af.

Visioner droslet ned
Andre bånd, der er kappet over og blevet væk i den offentlige debat, er tankerne om, at miljøvurdere selve den danske vækst og økonomiske politik – og båndet til EU’s erklærede mål om at ’integrere bæredygtig udvikling i alle sektorer’.
Tilbage er et stærkt beskåret Miljøministerium med to styrelser, der mest har travlt med at passe på naturen og forureningen. De mere visionære dele, som støtten til lokalt miljøarbejde og grønne job og fremme af renere produkter og ny teknologi, er droslet ned – selv om miljøminister Connie Hedegaard har sagt, at hun vil prioritere miljøteknologien op igen.
Naturpleje, skovrejsning osv. blev først droslet ned og derefter delvist genopbygget og lanceret som fremskridt og nye initiativer, især naturparker. De ansatte skal løbe stærkt. På hele ministeriets område er der skåret 600 årsværk væk siden 2001, og i finanslovsforslaget for 2005 regnes med et bortfald af 222 i de kommende fire år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu