Læsetid: 3 min.

Ondskabens akse: fattigdom, sygdom og ødelagt miljø

Hvis befolkningerne i de rige lande ønsker tryghed for sig selv, må de gøre mere for at formindske den globale fattigdom og ulighed og presset på samfundenes naturgrundlag
12. januar 2005

VERDENS TILSTAND
’Krigen mod terror’ afleder verdens opmærksomhed fra de dybere årsager til den globale usikkerhed, siger Worldwatch Institute i sin nye årbog om verdens tilstand.
Ondskabens akse er ikke Irak, Iran og Nordkorea, som præsident Bush sagde i år 2002. »Fattigdom, sygdom og ødelagt miljø er ondskabens virkelige akse,« siger World-watch-lederen Christopher Flavin. »Hvis disse trusler ikke bliver erkendt og besvaret, risikerer verden at blive kørt ud på sidesporet af ustabilitetens nye kræfter, ganske ligesom USA blev overrasket af terroristangrebene den 11. september 2001.«
De rige lande kan ikke skabe fred og sikkerhed – heller ikke for sig selv – med våbenmagt alene.
Bogen siger ikke, at der går en direkte linje fra fattigdom, sult, aids, vandmangel, jorderosion, klimaforandring og kamp om knappe ressourcer til vold og terror og krig.
Men den siger, at krigen mod terror og krigen i Irak på tragisk vis har styrket grobunden for terrorisme i stedet for at svække den.
Anført af USA er verdens samlede udgifter til militær oprustning nu oppe på knap 1.000 mia. dollars om året. Hvis donorlandene brugte blot 7,4 procent af disse tusind milliarder på bistandshjælp, kunne man finansiere alle de programmer, der ifølge udviklingseksperter skal til for at skaffe rent vand og sanitet, halvere verdens problemer med sult, forebygge jorderosion, give alle kvinder adgang til prævention mv., udrydde analfabetisme, gennemføre vaccination osv.

Fra ondt til værre
Men bistanden er tværtimod skåret ned. Og den voksende globale samhandel og de stigende direkte investeringer er til størst fordel for den bedst stillede del af verdensbefolkningen, mens de fattigste marginaliseres yderligere, siger årbogen.
Irak fra 1990 til 2003 førte krigene og de internationale sanktioner til middelklassens og uddannelsessystemets sammenbrud – og skabte grobund for fundamentalisme. Invasionen har gjort ondt værre, mener Worldwatch. Landet er forvandlet til det bedste rekrutteringsgrund for nye terrorister, midler og opmærksomhed er drejet væk fra afrustning, demobilisering og genopbygning i Afghanistan. Og de i forvejen stærke, men latente internationale konflikter om adgangen til svindende olieforsyninger er med besættelsen af landet med verdens største ubrugte reserver forvandlet til »en krudttønde«, skriver årbogen.

Det elementært fornødne
De mest konfliktfyldte udviklings- og miljøproblemer er ifølge årbogen adgang til råolie, adgang til vand, fødevaresikkerhed og smitsomme sygdomme, herunder aids. Hertil kommer fattigdommen og den udsigtsløse tilværelse for mange unge.
Som et eksempel på sammenhængen nævner årbogen den humanitære krise i Darfur, Sudan. Før de direkte sammenstød begyndte, gik der mange år, hvor ørkenspredningen pressede nomader ind i de fastboende bønders områder længere mod syd.
Mange terror- og krigshandlinger er symptomer på dybtliggende sociale, økonomiske, miljømæssige og politiske modsætninger, der ikke kan forstås som en modstanders værk, men kun som fælles udfordringer og fælles sårbarhed, siger Worldwatch.
De kan hverken fjernes ved at udstationere tropper eller ved at lukke de rige landes grænser. Man er nødt til at betragte både fattigdom og voksende ulighed, sygdom, miljøproblemer, våbenspredning og overgreb på befolkningsgrupper som fælles problemer, der skal dæmpes gennem stærkere internationalt samarbejde, global styring, bistand og konfliktløsning.

En usynlig tærskel
300.000 mennesker blev dræbt i væbnede konflikter i år 2000. Men samme antal mennesker dør hver måned på grund af forurenet vand eller mangel på sanitet. Hverken den slags sygdomme eller fattigdom og klimaforandring er i sig selv nødvendigvis en sikkerhedsrisiko. Men det bliver de, hvis den tærskel overskrides, hvor indbyggerne begynder at stille spørgsmål ved samfundets evne til at sikre dem et anstændigt liv.
Konflikterne om knappe ressourcer, først og fremmest vand, jord og skov, kan skærpe den slags holdninger. Samtidigt kan de i sig selv gøre ulykkerne større, når landet rammes af naturlige begivenheder – som man så det i 2004, da virkningen af stormen i Haiti blev stærkt forværret på grund af overdreven træfældning og tæt bebyggelse.
Omkring 1,4 milliarder mennesker lever i sårbare miljøer, heraf en halv milliard i tørre områder, 400 millioner på udpint jord, et par hundrede millioner på stejle skråninger, som de er presset til at dyrke, fordi jorden i dalen er knap… Efter et fald i løbet af 90’erne siger FN’s fødevareorganisation nu, at antallet af mennesker, der rammes af sult, er vokset til 800 millioner.
Antallet af ’miljøflygtninge’, der er fordrevet fra deres egn af ørkendannelse eller andre miljøødelæggelser kan ikke gøres nøjagtigt op, men det er stort – og de er sjældent velkomne hos naboerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her