Læsetid: 12 min.

OPINION

10. januar 2005


Drop Dankortet
Cirka 300 millioner er, hvad det nye Dankortgebyr kommer til at koste danskerne i 2005. Iflg. PBS er der i 2004 foretaget op mod 600 mio transaktioner, og med uændret adfærd giver de små 50 øre-gebyrer 300 mio i kassen til bankerne og PBS.
Ud over at det virker forkert, at man skal betale penge for at betale penge, så er det jo en indirekte opfordring til at bruge dankortet som betalingsmiddel i forretninger og genoptage brugen af kontanter. Men skal vi så også til at betale 50 øre i kontantbetalingsgebyr? Et gebyr for at betale, er en skjult form for devaluering af vores valuta, som folketinget burde have stoppet da gebyret blev forhandlet.
Hvis folk dropper dankortet, skal vi alle have flere kontanter på os – lommetyvene jubler. Butikker og banker skal ligge inde med flere penge – røverne jubler. Hvem bærer byrden? Forbrugere og erhversdrivende – mens bankerne skummer fløden.
Dankortet er en service over for erhversdrivende og banker, så mængden af kontanter der skal behandles er mindre. Derfor er det de erhvervsdrivende og bankerne der sammen skal betale driften af dankortet – ikke forbrugerne!
Jeg vil opfordre alle til at opgive dankortet og stille sig i kø i banken i stedet. Så kan bankerne mærke problemet med en dramatisk øget arbejdsbyrde (og betaling af løn til kasseekspedienterne).
Gert Hansen
Vejle

Del danskstudiet op i to fag
Alt for mange danskstuderende på universiteterne bruger deres tid på litteraturanalyse og alt for få studerer den praktiske del af faget. Vi bør dele danskstudiet op i et egentlig litteraturstudie med forholdvis få elever og et danskstudie, der uddanner eksperter i dansk sprog og grammatik og avanceret danskundervisning på alle niveauer. Selvfølgelig skal tekstanalyse være en del af danskstudiet, men tekstanalyse er meget andet end litteraturanalyse. Utroligt mange er ikke i stand til at læse en brugsanvisning eller en arbejdsinstruktion. Det er mindst lige så vigtigt, at eleverne lærer at analysere praktiske prosatekster, som at de kan forstå trediefasemodernisme... Både for eleverne selv og for samfundet. Det nuværende danskstudie på universiteterne er i høj grad et hobbyfag og et personligt dannelsesprojekt, der ikke yder den service, samfundet med rette kan forvente, når det giver folk en gratis uddannelse og SU. Vi bør lære af Finland på det område.
Men det vigtigste er, at vi indfører optagelsesprøver til lærerseminarerne og til danskstudiet. Et karatergennemsnit afspejler langt fra altid, at man har de færdigheder, der er nødvendige for at følge med i undervisningen. Det er flere gange påvist, at de studerende på lærerseminarerne er chokerende dårlige til sprog og grammatik. Der er faktisk mindre brug for pædagogiske krumspring, for at få eleverne til at respektere læreren og undervisningen, hvis de ved at læreren kan sit stof og at de vil få udbytte af at følge med i undervisningen.
Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

‘Sukker gi’r dårlig ånde’
Det er ved at være på tide at overveje at lancere oplysningskampagner og lave politiske indgreb mod en af hovedårsagerne til den voksende fedmeepidemi i vesten: vores usunde sukkerkultur. Det kan f.eks. være ved at sætte afgifter på et kg sukker op, så et kg vil koste 200-300 kroner. Det vil dels tvinge firmaer til at skabe produkter uden eller med meget lidt sukker – den almindelige husholdning, som almindeligvis bruger mindre mængder sukker vil i mindre grad blive ramt af foranstaltningen. For det andet bør den forhøjede indtjening på sukkeret gå til forskning i anvendelse af sukker. Man kan endvidere oprette slikmonopol a la det svenske Spritbolaget – gerne private firmaer – og samtidigt forbyde salg af slik og sodavand i almindelige madvareforretninger. Desuden bør indtagelsen af slik og sodavand forbydes på skoler og arbejdspladser, da de ifølge filmen Super Size Me skader indlæring og koncentration. Dette betyder også at sukkeret i sidste ende skader landets udviklings- og konkurrenceevne og på lang sigt belaster sygehusvæsnet uhensigtsmæssigt meget – ligesom alkohol og tobak også gør det. Endeligt kan man sætte advarselsetiketter på f.eks. marsbarer eller coca-colaer a la dem på cigaretpakkerne – dog med mindre advarsler, for eksempel ‘Sukker gi’r dårlig ånde’.
Helgi Breiner
Østerbro

Mediebølgen
Tak til Rolf Dorset for hans kommentar ‘Den virkelige tragedie’ den 6. januar, og tak til Information for at bringe den. Hvor befriende at få kastet dette lys på mediernes rolle og ansvar i forbindelse med jordskælvet i Asien!
Inge Schøler Christensen

Kære Kompaktion
Sidder med jeres fine reklamefolder, som jeg har fået tilsendt som tidligere abonnent (Bare rolig, jeg læser fortsat Information, abonnementet er blot blevet ændret). På sidste side i nævnte folder tilbyder I generøst at hjælpe læsere, der måtte kløjes i avisens – efter nogens mening – høje lixtal. Spørgsmålet er, om Gyldendals udmærkede fremmedordbog er i stand til at hjælpe med ordet ‘kompaktion’. Jeg tvivler. Nuvel, I har vel haft et reklamebureau til at forfatte pamfletten og er lovligt undskyldt. Det lyder da også bedre – ‘at kompakte’ – hvem gider i øvrigt at læse en komprimeret avis? Højt lix-(fra svensk: LäsbarhetsIndeX)tal eller plathed...
Arne Fink
Sjørring

Du får det vejrfald
i morgen
For mange år siden interviewede tv-journalisten Ole Thisted en kvindelig model om metieren. De sad på hver sin side af et lille rundt bord. På et tidspunkt lænede damen sig ind over bordet, stirrede Ole Thisted intenst i øjnene og udbrød: »Men når du bliver gravid, så får du problemer!« Det gav et sæt i Ole Thisted, hans øjne blev ufokuserede, og han skubbede brat sin stol et stykke tilbage, som for at give plads til en kommende embonpoint. I nogle få sekunder flakkede hans øjne panisk rundt i lokalet, indtil det gik op for ham, at damen med sine du’er ikke mente ham, men ’jeg’ eller måske snarere ’man’. Nuvel, det var den gang det nu om sig gribende du’eri kun var i sin vorden, det vil sige, dengang ’du’ i gængs sprogbrug betød den konkrete, over for én siddende samtalepartner, og man henviste til ét eller andet almenmenneskeligt forhold. Nu synes man at være i færd med at glide helt ud af sproget til fordel for ’du’. Blot ét af mange eksempler på en igangværende erodering af sprogets nuancer. Når der i en avisoverskrift om den såkaldte sociale arv eksempelvis står ’Sensation: Du kan frit vælge sin skæbne‘ (Information, 28. dec., side 21), så trækker man på skulderen og tænker på manglende korrekturlæsning.
Men hov! Måske er det slet ikke en sjuskefejl, men ment helt seriøst, for erstattes du med man, så er det jo det smukkeste dansk: »Man kan frit vælge sin skæbne«. Journalisten har måske blot i overenstemmelse med nutidig sprogbrug erstattet den anden vej. Ja, hvem fa’en ka’ vide, om det ikke hænger sådan sammen med denne overskrift. Når journalister – selv ved Information – gang på gang laver fejl i helt elementært sprog – fejlanvender ’hans’ og ’sin’, ’deres’ og ’sine’ og meget andet – er det så den sociale arv, der gør sig gældende (bonderøve, som er blevet journalister?), eller er det et generelt fænomen, der udspringer af jammerlig danskundervisning i folkeskolen, i gymnasiet og på journalisthøjskolen? Sprogprofessor Jørn Lund og andre eksperter i dansk plæderer ofte for, at det står godt til med modersmålet, og at sproget er en levende organisme, som altid har ændret sig fra generation til generation. Hvorvidt sproget for øjeblikket ændrer sig til det bedre eller til det værre, det lader de dog vistnok henstå uafklaret. Men den ulidelige ’sådan har det altid været -relativisme’ giver ingen mening i dag, hvor de elektroniske massemedier rundspreder dårligt og fejlagtigt sprog med hidtil uset fart og i et hidtil uhørt omfang. Nok et eksempel blandt mange andre: For få år siden hed det ’i hvert tilfælde’ eller ’i hvert fald’. Inden længe hedder det ’verfal’, for sådan lyder det jo hver dag i tv’s af store befolkningsgrupper aflyttede vejrudsigter. Men måske er det et meteorogisk begreb ’vejrfald’, som meteorologen blot udtaler lidt sjusket. Ja, hvem fa’en kan egentlig vide det? Får vi mon vejrfald i morgen?
Tommy Bergstein
fysiker

Undervisningspligt – skolepligt
I Danmark må vi ofte minde hinanden om, at vi har undervisningspligt. I Grundloven står der: »Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen«. Der er intet krav ud over, at undervisningen »skal stå mål med folkeskolens«. Sådan har det været i hele i hele folkestyrets tid.
Hvis man vælger en form for friskole, skal man selv betale for undervisningen, men i den almindelige lovgivning er der regler om, at det offentlige skal give tilskud til private skoler mv. Når undervisningsministeren nu fremsætter lovforslag om ændring af friskoler mv. så de underlægges folkeskolens vilkår, er der tale om et drastisk skridt. Der er god grund til at gøre anskrig, når skoletradition på denne måde antastes. Det er ikke en praktisk foranstaltning, men Grundlovens ord om den enkeltes ret til at undervise egne børn, der antastes. Der lægges op til centralisering og statsligørelse, i strid med dansk frihedssyn og skoletradition. Friskole skal være mere end retten til at betale for undervisningen. Dronningen udtrykte i nytårstalen 2004: »Det er vigtigt, at vi hører på hinanden og gør plads for forskellige synspunkter; men det er lige så vigtigt, at vi siger stop, hvis vi frygter, at noget truer vores samfundsform.« Ministeren opfordres til at tage lovforslaget af bordet i respekt for dansk folkestyre, dansk skoletradition – og Grundloven.
Kaj Andersen
efterskolelærer

Det er da en klar Laffer
Finansminister Thor Pedersen fra Venstre river sig i håret og prøver at finde ud af, hvordan statskassen pludselig har 23 milliarder kroner mere end forventet. Svaret er ellers ligetil: Laffer-kurven er et velkendt begreb blandt seriøse økonomer.
Det betyder at et skattetryk, der konstant vokser, til sidst når et punkt, hvor lysten til at gøre en ekstra indsats falder, eller den sorte økonomi tager over.
Og så falder provenuet, uanset hvor meget politikerne bevidstløst fortsætter med at hæve skatterne. Det punkt nåede Danmark en gang midt i 1970’erne, og det er først nu, kun takket være Det Konservative Folkeparti, at skattetrykket har fået et, omend temmelig symbolsk, nøk i den rigtige retning. Selvfølgelig skal de ekstra penge nu bruges til yderligere skattelettelser, og så kommer vi i den situation, at Danmarks finansminister til næste år kan undre sig over et endnu større overskud.
Jesper Juul Keller
Helsinge

Viden
Sokrates skulle have sagt,
at det eneste han vidste, var
at han ikke vidste noget.
Hvis det er rigtigt, véd jeg
mere end SokratesLeif Grage

De navnløse dage går
Jeg sover godt om natten
og kommer ikke sjældent rigtig godt ud af det med mine drømme
Kragerne, mine venner, kalder mig den tossede ravn
når jeg med rystende hænder skriver: jeg bor i mit navn
Absalon Dybdal Rasmussen, VentilAction

Gud og livets forudsætninger
En læge og seksualforsker, Christian Graugård, udtalte for nylig i en diskussion om forholdet mellem sex og forplantning: »Kærligheden er ikke lagt ned i vore gener«.
Jeg blev forbløffet. Kan mennesket overleve uden kærlighed? Vi er parat til at risikere vort eget liv for at redde dem vi elsker, især vore små børn. Så kan ordkløverne kalde det, hvad de vil; genetisk eller ej. Hvis kærligheden var et valg, ville vi ikke bruge så meget energi og livskraft på artens videreførsel. Og i naturens udgangspunkt vil de spæde unger ikke overleve, hvis ikke forældrene tilsidesætter alt andet for deres tarv. Information har haft en tema-serie om ateisme. Ateismen er en kulturelt betinget afstandtagen fra Gud som forestillingen om en højere bevidsthed; altså en gammel hvidskægget mand deroppe i himlen, som har skabt os med alt, hvad det indebærer. Således er også jeg ateist. Men hvis vi, som de moderne mennesker vi er, ser Gud i et bredere perspektiv; forestillingen om at der er noget, der er større end vores små individuelle liv – altså det ’styrende princip’ – er jeg klart troende. Og må ryste på mit hoved over Peter Adolphsen, der den 31. dec. citeres for dette: »Jeg tror kun på det håndgribelige«, og straks derefter modsiger sig selv to gange i manchetten (for så vidt den er troværdig). Dels opregner han »videnskaben« som et styrende princip, idet dens vurderinger tillægges absolut værdi, og dels »muligheden« der i sig selv gør verden eksisterende. Så er det, jeg spørger mig selv, hvad hans meninger er værd. Kærligheden er ikke håndgribelig. Tanker er ikke håndgribelige… humor, glæde, sorg, lyst, angst osv. Men ikke desto mindre er det principper, der er klart styrende for menneskelivet. Når det er værd at beskæftige sig med og sammenstille de to ovennævnte ’eksperter’, er det naturligvis, fordi vi kulturelt er ved at afvikle menneskeheden, som vi kender den – et guddommeligt princip – for at erstatte det med videnskabens fattigdom, kombineret med individets smålige valg af sig selv til enhver tid. Men… hvad er dette valg betinget af, om ikke de ovennævnte uhåndgribeligheder, ud fra hvilke vi omgås materien?
Umiddelbart kan vi da erstatte kærligheden med en videnskabeligt baseret omsorg, der kan varetages af maskiner. Og at menneskearten kan overleve fysisk ved at blive fysisk tilfredsstillet. Men kan resultatet kaldes ’menneske’? Og vil der være nogen hindring for at erstatte os med robotter, androider, kloner og andre cybernetikere? Hvilket helligt princip er der tilbage, når livet er et spørgsmål om svingninger i materien? Vi må vælge side. Og mit valg lander da hos de religiøse fundamentalister, der holder livet helligt og læner sig op af urgammel lærdom om, hvorledes det skal æres. Det indebærer blandt andet nej til abort og prævention. Thi disse frie valg er udtryk for en adskillelse af de ’siamesiske tvillinger’, lyst og pligt, og ender i den totale værdiløshed, en undergravning af det hellige styrende princip, livet.
Bo Richardt
Espergærde

Forebyggelse af rent vand
Den 6 januar spørger agronom Bente Hansen i et læserbrev: »Er det som tænkt eksempel for eksempel muligt at forestille sig, at Høje Tåstrup kommune vil investere millioner af kroner til forebyggelse af rent drikkevand i Københavns kommune?«
Som borger på Frederiksberg, hvis vandforsyning formodentlig i hvert fald af og til er koblet til København kommunes, håber jeg inderligt, kommunalreform eller ej, at ingen kan forestille sig det.
I øvrigt er jeg ganske enig i Bente Hansens øvrige betragtninger.
Georg Galster
Frederiksberg C

Jesu død
Kasper Mathiesen opfordrer mig den 6. jan. til at komme med et historisk bevis på, at Jesus døde. Det gider jeg ikke. For det ser ud til, at vi ikke kan blive enige om, hvad der skal forstås ved et historisk bevis. Og det forargede mig i mit første indlæg den 27. dec., og det forarger mig stadig, at Kasper Mathiesen som troende muslim sætter sig ud over det forskningsfællesskab, hvori historiske beviser er anerkendt som beviser, idet han overtrumfer ethvert historisk bevis, uanset, hvor skudsikkert det er, med koranens ord. Jeg troede ikke, det var muslimers holdning. Er det virkelig almindelig antaget blandt muslimer? Hvis ja, så har det sandelig lange udsigter med ’euro-islam’.
Ricardt Riis
Horsens

Jobtræning eller udnyttelse
Privat jobtræning med løntilskud er for mange ledige akademikere vejen til et job! 60 pct. er i fast job efter et halvt år, hvilket er særdeles glædeligt, men da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen den 17. dec. i Information satte fokus herpå, glemte han sjovt nok at nævne, at langt de fleste jobtræningstilbud finder sted i det offentlige, hvor succesraten slet ikke er så succesfuld. Omkring to tredjedele af al jobtræning foregår i det offentlige, hvor de ledige i 6-12 måneder kan gå og knokle til en hyre lalngt under alle overenskomster, nemlig deres dagpengesats. Og det eneste de kan være sikre på er, at falddatoen for overgang fra dagpenge til kontanthjælp nærmer sig dag for dag. Hvem gavner offentlig jobtræning?
Lad os stoppe udnyttelsen og bruge midlerne på at fremme privat jobtræning og forbedre muligheden for virksomhedspraktik.
Mikkel Sarbo
folketingskandidat for de Radikale

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu