Læsetid: 3 min.

Oprørere infiltrerer Iraks sikkerhedsstyrker

Gang på gang demonstrerer de irakiske oprørere, at de er i stand til at rette maksimalt dødbringende slag imod overgangsregeringens politi- og sikkerhedsstyrker
12. januar 2005

Irak-krig
BAGDAD - Som altid var det et insiderjob. Brigadechef Amer Ali Nayef, vicepolitidirektør i Bagdad og hans søn, politiløjtnant Khaled Amer, kørte på arbejde i en civil bil uden eskorte. De håbede, at nå gennem gaderne i Dora uden at blive bemærket. Men to ladvogne fyldt med bevæbnede mænd nærmede sig bagfra. Mændene genkendte bilen, dens registreringsnummer og ejeren af bilen. Med stor vildskab fyrede de løs med deres Kalasjnikovs, indtil brigadechef Nayef, død ved rattet, kørte ind i en husmur.
Næsten hver dag bringer nye ildevarslende vidnesbyrd om, hvordan de irakiske sikkerhedsstyrker – som man må formode er grundigt gennemtjekket af de amerikanske militærofficerer, der har hyret dem – i stigende grad infiltreres af oprørerne. På samme tid som Nayef og hans søn blev skudt og dræbt på tæt hold, detonerede en selvmordsbomber – hver eneste uge tager måske 10 selvmordsbombere et antal mennesker med sig i døden – sig selv nogle kilometer fra Zafarniyah-politistationen i Bagdad og fik samtidig ram på fire politimænd og sårede 10 andre. Politiet var ved at skifte vagt, da det skete, hvilket selvmordsbomberen må have vidst og handlet efter for at øge tabene. Drabsmanden kørte sågar med sit sprængstof i en rigtig politibil.

Demokrati-entusiasme
I sidste uge snigmyrdede bevæbnede mænd Bagdads guvernør, Ali al-Haidari, skønt han kørte ad en nøje planlagt sikkerhedsrute til sit kontor. Seks af hans livvagter blev også skudt og dræbt. Formentlig kunne kun politifolk have kendskab til de veje, som vognkortegen kørte ad.
Al-Haidari, som engang opnåede stor omtale ved en udtalelse om, at han nu var parat til at lade mange af de store sikkerhedsmure i Bagdad rive ned, fordi byen var ved at blive mere sikker, havde endog en alternativ rute i baghånden i tilfælde af at hans livvagter skulle beslutte at ændre på hans rute i sidste øjeblik. Men beboere tæt på attentatstedet fortalte, at oprørerne også havde placeret en bombe på den alternative rute, hvis al-Haidari skulle have valgt at benytte sig af den i sidste øjeblik.
Også i går blev blodig: En bilbombe dræbte syv politifolk, og syd for Bagdad stoppede ukendte gerningsmænd en minibus og dræbte otte. En gruppe, der anføres af den terroreftersøgte Abu Musab al-Zarqawi, tog ansvaret for bilbomben, der var rettet mod politihovedkvarteret i Tikrit. Ifølge gruppen var aktionen rettet mod de »feje lejesoldater« – politifolk, der samarbejder med USA.
Som alle indbyggere i Bagdad har fået at vide til bevidstsløshed, sker alle disse uhyggelige voldsomheder kun, fordi stadigt mere desperate oprørsgrupper i Irak vil forhindre afholdelsen af valget den 30. januar. I Vesten giver påstanden muligvis mening: Her er jo åbenlyst mænd på færde, som har viet deres liv til at omstyrte ethvert muligt demokrati og derfor må være opsatte på at spolere landets første frie valg.

Nye køretøjer ikke sikre
For indbyggerne i Bagdad, som risikerer at måtte betale prisen for denne vestlige demokrati-entusiasme med deres liv, ser det ud, som om valget snarere afholdes for at fremme udenlandske politiske dagsordener – ikke mindst de herrer, Bushs og Blairs – end af omsorg for uskyldige irakeres velbefindende. Som en irakisk computerprogrammør trist sagde til mig:
»Bush og Blair skal ikke bo her og lide under følgerne af det demokrati, som de siger, de gerne vil have os til at nyde frugterne af.«
Betale prisen må også de amerikanske tropper – om end i uendelig mindre udstrækning. Mandag blev yderligere to amerikanske soldater dræbt, da en stor bombe ødelagde en amerikansk Abram-tank i Bagdad, kun fire dage efter at en gigantisk eksplosion dræbte syv amerikanere i et ’uigennemtrængeligt’

Bradley-kampkøretøj.
Hidtil har de mest sårbare amerikanske soldater været dem, der patruljerede i de nok så omtalte utilstrækkeligt pansrede Humvee-jeeps, men nu er oprørsstyrkerne også i stand til at smadre køretøjer, der er beklædt med selv det mest teknologisk avancerede amerikanske panser. Bomberne – der består af store mængder sprænggranater og sprængstoffer presset ind i en primitiv sammenpakning, der fungerer fint som landmine – demonstrerer kun alt for tydeligt, at USA’s modstandere råder over et stort og tilsyneladende ubegrænset arsenal.
Talopgørelser fra den irakiske overgangsregering hævdede mandag, at 147 »formodede oprørere« var blevet pågrebet inden for det seneste døgn, og at der blandt de tilfangetagne oprørere er konstateret 335 »udlændinge«, deriblandt 56 syrere, 59 saudi-arabere og 61 egyptere. Er dette en succeshistorie? Der er kun 18 dage til valget.

© The Independent og Information

*Oversat af Steen Lindorf Jensen og Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her