FOLKEDRAB
Som de har gjort så mange gange tidligere, fór morderbanderne hærgende gennem landsbyerne. De rædselslagne indbyggere hørte dem råbe: »Dræb alle slaver. Vi har ordre til at dræbe alle sorte.«
På en enkelt dag blev otte landsbyer sat i brand i Darfur i en nøje koordineret aktion. Ingen aner, hvor mange der blev dræbt denne gang, men nedslagtningerne var blot det seneste tegn på, at det internationale samfunds handlingslammelse har ansporet de arabiske Janjaweed-militser og deres støtter i den islamistiske Khartoum-regering til at optrappe deres etniske udrensning af Darfurs sorte befolkning.
Mens skænderierne raser over, hvem de bærer skylden for de seneste angreb, der fandt sted for seks dage siden Sudan hævder blot at forsvare sig mod »oprørsstyrker« overvejer FN fortsat, hvorvidt de sidste to års grusomheder teknisk set kan siges at falde ind under definitionen på folkemord. Menneskeretsorganisationer vil i dag benytte den internationale Holocaust-dag (i Danmark kaldet Auschwitz-dagen, fordi den nazistiske udryddelseslejr af dette navn blev befriet af Den Røde Hær den 27. januar 1945, red.) til at kræve, at gerningsmændene og deres bagmænd stilles for en international krigsforbryderdomstolk og at der sættes stop for de forbydelser, der fortsat begås imod Darfurs civile.
Følgende er kendsgerninger: Over 70.000 mennesker er dræbt. Over 1,6 mio. er fordrevet fra deres hjem i en konflikt, som FN har betegnet som »verdens værste humanitære krise« (før tsunamikatastrofen, red.). Voldshandlingerne har antaget et sådant omfang, at de internationale hjælpeorganisationer er blevet tvunget til at indstille deres arbejde efter selv at være blevet angrebet.
Fordømt
Mens diplomaterne kævles om, hvordan verdenssamfundet skal reagere, er de traumatiserede overlevende, der undslap grusomhederne, blevet ladt i stikken mange af dem i flygtningelejre. Over 60 procent af flygtningene fra Darfur har været vidne til, at en af deres familiemedlemmer blev myrdet af Janjaweeds rytterbander. Fire ud af fem har set deres landsby blive brændt ned og ødelagt. To tredjedele har set fly fra centralregeringens luftvåben angribe civile. Og en tredjedel har oplevet at blive overfuset med racistiske forhånelser, mens de og deres slægtninge blev myrdet, lemlæstet, voldtaget eller slået på flugt.
Bestræbelser på at stille Sudan for Den Internationale Straffedomstol (ICC) undergraves af Bush-regeringens modstand imod denne domstol, der specifikt blev oprettet for at retsforfølge mistænkte for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
I det mindste har USA dog officielt fordømt grusomhederne som »et folkemord«. Dette skridt har regeringerne i EU-landene hidtil foretrukket at afholde sig fra, da de først ønsker at blive præsenteret for de konklusioner, som en international FN-undersøgelseskommission netop er nået frem til.
Kommissionen, der ledes af den italienske jurist Antonio Cassese, blev nedsat for at afgøre, hvorvidt et folkemord har fundet sted og identificere gerningsmændene med henblik på at holde dem ansvarlige for deres forbrydelser, og tirsdag afleverede den sin rapport til FNs generalsekretær, Kofi Annan.
Annan ventes at forelægge rapporten for FNs sikkerhedsråd på mandag, hvor den utvivlsomt vil give anledning til fornyet debat mellem ICCs tilhængere og domstolens hovedmodstander, USA, som har drevet sin modvilje så vidt, at det har trukket sin underskrift tilbage fra den traktat, der førte til oprettelse af domstolen.
Afgørende test
Massemordene, den etniske udrensning og nedbrændingerne af Darfurs landsbyer begyndte for to år siden. I juli sidste år betegnede Bush-regeringens udenrigsminister, Colin Powell, disse hændelser som »folkemord« et begreb, der i henhold til FNs folkemordskonvention fører klare juridiske forpligtelser til at handle med sig.
Rapporten, der nu ligger på Annans skrivebord, vil muligvis undvige at tage stilling til det centrale spørgsmål om der foreligger et folkemord som ifølge den gængse definition er »den forsætlige tilintetgørelse, helt eller delvis, af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs folkegruppe som sådan.«
Men menneskeretsadvokater appellerer til, at de tekniske diskussioner, om hvorvidt der er tale om et et folkemord eller ej, ikke må FNs Sikkerhedsråd til at tøve med at fastslå, at der er blevet begået forbrydelser mod menneskeheden, som må retsforfølges ved en international domstol.
Uofficielt vil EU-diplomater hilse det velkomment, hvis denne domstol bliver ICC. Den afgørende test for EU-landene bliver, om de vil give efter for USAs pres for i stedet at oprette en ikke nærmere defineret ad hoc-domstol for Sudan.
Det amerikanske forslag møder skarp kritik fra menneskeretsorganisationer, som insisterer på, at skal ICC eneste mulige retsinstans, hvor sudanesiske mistænkte kan blive retsforfulgt, hvis denne domstol skal have nogen mening. Også den afgående amerikanske FN-ambassadør, John Danforth, som har anført bestræbelserne på at få indført FN-sanktioner mod Khartoum, gik i brechen for, at ICC skulle bringes på banen, før han blev underkendt af høgene i Washington.
© The Independent og Information
*Oversat af Niels Ivar Larsen
FAKTA
Darfur to års forbrydelser
Marts 2003: Der udbryder kampe i Darfur mellem regeringsstyrker og oprørere. Flygtningestrømme begynder at søge mod nabolandet Tchad
Januar 2004: Hjælpeorganisationer indleder massiv nødhjælp til de titusinder af fordrevne
2 april: FN erklærer, at Janjaweed-militserne bedriver »etnisk udrensning« mod Darfurs sorte befolkning
4. maj: FN betegner situationen i Darfur som »verdens værste humanitære krise«
7. maj: To rapporter fra menneskeretsgrupper konkluderer, at Sudans regering og dens arabiske militser begår så omfattende menneskeretskrænkelser, at de kan anses for »krigsforbrydelser og/eller forbrydelser mod menneskeheden«
5 august: Sudans regering underskriver en aftale med FN, hvori den lover inden for 30 dage at tage skridt til at afvæbne Janjaweed
September: FN erklærer, at Khartoum hverken har indledt afvæbning eller stoppet angrebene på civile. USA's udenrigsminister Colin Powell betegner massedrabene i Darfur som »folkemord«
18. september: Sikkerhedsrådet truer med sanktioner mod Khartoum og beder FN undersøge, om der foreligger folkemord
Kilde: The Independent