Læsetid: 7 min.

Piloter skal da ha’ dope

Har du lyst til at forbedre dine mentale evner, skærpe koncentrationen og blive dine smertelige erindringer kvit? Der er en ny generation af disignerdrugs på vej
21. januar 2005

Medicin
Det er menneskeligt at fejle, men hvis man er charterpilot, er det uacceptabelt. Når de ferierende tager på vinterferie eller lægger planer for sommerens eventyrrejse, kræver de fremfor alt sikkerhed. Flyselskaberne har brugt millioner af dollar på at udvikle komplicerede systemer for at kunne garantere den størst mulige sikkerhed.
Pilotfejl kan aldrig helt undgås, men forskere mener nu, at antallet af menneskelige fejl kan reduceres yderligere via påvirkninger af hjernens kemi. Der er udviklet præparater, der skærper opmærksomheden og forbedrer koncentrationsevnen. Spøgsmålet er så, om alle piloter skal tage midlerne?
Dét spørgsmål optager mange af de amerikanske forskere, som er involveret i udviklingen af såkaldt ’intelligent medicin’ – det vil sige kemisk forstærkning af hjernen. En lang række produkter er ved at blive testet – nogle er allerede på markedet og bliver forhandlet på internettet – og de er ikke alene i stand til ændre vores arbejdsindsats men også vores opfattelse af, hvad der er en »normal« arbejdsdag.
De medikamenter, som er under afprøvning, kan bruges i mange andre sammenhænge end lige luftfart. Der fokuseres i forskningen på tre hovedområder: Bevægelse og udholdenhed, koncentration og indlæring og humørpåvirkning. Præparater som anabolske stereoider er allerede i stand til at gøre folk stærkere, hurtigere og mere udholdende. Stereroiderne er livsvigtige for folk med muskelsygdomme, men bliver også i vidt omfang misbrugt af elitesportsudøvere. Langturschaffører og jagerpiloter har brugt amfetamin for at bekæmpe døsighed, og i årevis har studerende klaret sig igennem eksamenslæsningen ved hjælp af koffeintabletter, som kan fås i håndkøb.

De nye »kognitive forstærkere« kan dog vise sig at levere bedre, mere målrettet og længerevarende forbedringer i den mentale skarphed, og nogle af dem er allerede blevet testet på frivillige forsøgspersoner.
Et af de nye præparater hedder donepezil – en cholinesterase-hæmmer udviklet til behandling af demens. Medicinen hæmmer udviklingen af Alzheimer og bliver på nuværende tidspunkt brugt til at behandle aldersrelaterede problemer med hukommelsen, men dét, der vækker forskernes interesse er muligheden for, at donepezil kan højne præstationsniveauet hos mennesker hos mennesker, der har meget koncentrationskrævende job. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Neurology viser, at piloter, der tog fem milligram donepezil dagligt i en måned, klarede sig bedre i en flysimulatortest end piloter, der tog placebopiller. Der var markant forskel på de to gruppers reaktionsevne i nødsituationer.
Modafinil, som bruges til at behandle søvnforstyrrelsen narkolepsi, er også blevet testet på piloter. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Psychopharmacology, viste, at stoffet forbedrede præstationsevnen hos helikopterpiloter, der blev testet i simulatorer efter at have været holdt vågne i et længere tidsrum.
Alle, der har prøvet at være vågne i to døgn, ved, hvad det vil sige at være ekstremt træt. Intet kan overvinde trangen til at sove. Undtagen altså måske lige modafinil. Mens charterpiloter skal overholde skrappe regler om, hvor længe de skal hvile sig efter en tur i cockpittet, kan jagerpiloter blive kaldt til tjeneste med meget kort varsel. Militæret er i en række eksperimenter ved at undersøge modafinils evne til at holde piloter og andre medlemmer af de væbnede styrker vågne i lange tidsrum, uden at det medfører den ’nedtur’, som kendes fra stimulanser som amfetamin.
Professor i neuropsykologi ved University of Cambridge Barbara Sahakian, som har afprøvet modafinil på forsøgspersoner, siger, at personerne udviste større koncentrationsevne, hurtigere indlæringsevne og øget opfattelsesevne. »Præparatet er muligvis det første eksempel på ’intelligent medicin’«, siger Sahakian. »Der vil sandsynligvis være mange mennesker, der kan drage nytte af at tage modafinil, og jeg tror, at en del allerede tager det«.
»Kan folk vinde bare en lille smule ved det, slår de til«, siger lederen af Stanford Universitys Klinik for Aldersdomsforskning, Jerome Yesavage, der står bag en undersøgelse af donepezils virkning. Opfattelsen deles af psykologen Judy Illes fra Stanfords Center for Medicinsk Etik. »Det kan potentielt blive ligeså normalt at tage koncentrationsskærpende medicin som at drikke en kop kaffe,« siger Illes.
Hvis det viser sig, at præparater som donepezil og modafinil kan forhøje præstationsevnen og dermed sikkerheden, får det potentielt vidtrækkende konsekvenser. Cheferne for luftfartsselskaberne vil muligvis kræve, at piloterne tager medikamenterne eller tilbyde dem mere i lønningsposen, hvis de sluger en pille dagligt. De kan lancere deres selskab som selskabet, hvor piloterne tager medicin, der øger flysikkerheden. Ville passagerne betale ekstra for dén service?

Neurolog ved University of Pennsylvania Dr. Anjan Chatterjee stiller spørgsmålet i en vurdering af de nye landevindinger inden for forskningen i ’intelligent medicin’. Et område, som Chatterjee kalder ’kosmetisk neurologi’. Mens verdens velhavende mennesker tyr til plastikkirurgi for at forbedre det, som naturen skænkede dem, tilbyder den kosmetiske neurologi en anden slags forbedringer – en »ansigtsløftning til hjernen«. Traditionelle stimulanser som koffein, alkohol og tobak bliver allerede brugt til at løfte humøret og øge præstationsevnen, og neurologer mener, at brugen af andre stoffer er den logisk udvidelse af denne ’selvmedicinering’. Dr. Chatterjee skriver i Annals of Neurology, at amfetaminholdige præparater, der hjælper patienter, som er delvist lammede efter en hjerneblødning med at genvinde deres motoriske evner, måske kan hjælpe raske personer med at lære at svømme eller spille klaver. En ny type præparater kaldet ampakiner menes at kunne bruges til at styrke hukommelsen, og de allerførste undersøgelser viser en forbedring af hukommelsesevnen hos forsøgspersoner.
Forsøg med hjertemedicinen propranololm, der er en betablokker, har påvist, at medicinen kan neutralisere stærkt følelsesladede minder, så de ikke længere udløser sorg og fortvivlelse. Et eksperiment, som er blevet beskrevet i Biological Psychiatry, fik patienter, der havde været involveret i ulykker, fik ordineret propanolol og havde langt færre symptomer på post-traumatisk stresssyndrom ved en evaluering en måned senere.

De nyeste forskningsresultater skaber problemer for neurologer, som er vant til at behandle syge mennesker og ikke ’forbedre’ de raske. »Et muligt scenario er, at neurologer bliver konsulenter i livskvalitet. Ligesom en bankrådgiver vil vi kunne tilbyde en række muligheder og vurdere plusser og minusser ved hvert enkelt forslag,« skriver Anjan Chatterjee. ’Kosmetisk neurologi’ vinder under alle omstændigheder frem, siger han og advarer: »Ønsket om at få en skarpere hjerne kan blive den nye guldfeber«.
Der er allerede tegn på, at de nye tendenser er på vej til de amerikanske universiteter. Presset af eksaminer og afleveringsfrister har de studerende droppet velkendte stimulanser som kaffe og cigaretter og er gået over til at tage Ritalin, der ellers er mest kendt som behandling til hyperaktive børn. Ritalin florerer på det sorte marked blandt studerende, der vil klare sig godt, koste hvad det vil. De, der tager pillerne, siger, at de øger deres koncentrationsevne.
Sporadiske rapporter fra medicinfirmaer i Storbritannien tyder på, at fænomenet er på vej. Det har allerede bredt sig til Canada og Australien, og ledelsen på universiterne er blevet opfordret til at slå hårdt ned på misbruget. Jagten på den nemme vej til succes vækker bekymring hos underviserne, mens mange læger offentligt har bekræftet præparaternes potentiale og dermed ubevidst pustet til ilden. Lederen af insitutit for klinisk psykiatri på Wisconsin University, Eric Heiligenstein, siger: »Koffein er godt, men Ritalin er bedre. De studerende bliver i stand til at opfatte og huske mere information på kortere tid. Præparatet holder trætheden nede og øger udholdenheden«.
I en undersøgelse af 2.200 studerende på et unavngivet universitet i USA indrømmede 66 studerende – eller tre procent – at have taget Ritalin inden for det seneste år. »Ulovlig indtagelse af receptpligtig medicin blandt amerikanske universitetsstuderende kan vise sig at blive et stort sundhedsproblem,« lød undersøgelsens konklusion.

Hvis den ’naturlige’ præstation eller reaktionsevne kan øges inden for disse områder, rykker det ved vores normale opfattelse af »det menneskelige«. På den ene side skal medicin anvendes til at helbrede syge mennesker og ikke til at give nogen muligheden for »at spille Gud«, men det kan være svært at trække grænsen mellem behandling og ’forbedring’. Små mennesker kan blive højere ved hjælp af væksthormoner – men er det en kosmetisk eller en helbredende behandling? I et samfund, hvor gennemsnitsalderen er støt stigende vil medicinsk behandling, der skærper koncentrationsevnen, indlæringsevnen og hukommelsen blive stadig mere relevant – men skal den gives til sunde mennesker, der ganske enkelt bare er gamle?
Inden for atletikkens verden er brugen af medicinsk hjælp udbredt, men bliver med foragt betragtet som ’doping’. Den grundlæggende opfattelse er, at forøgelse af præstationen uden at yde det egentlige arbejde alene er snyd og underminerer de ’rene’ præstationer, men der er ingen, der finder sig i at have hovedpine eller forstoppelse. Så griber vi uden videre ud efter pilleglasset. I sidste ende kan det etiske dilemma vise sig at være helt abstrakt, nemlig hvis de aktuelle præparater viser sig ikke at kunne levere det lovede, eller hvis bivirkningerne bliver for alvorlige.

© The Independent & Information

*Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her