Læsetid: 3 min.

Politikerne svigter de tosprogede elever

Den politiske debat om tosprogede elever handler for meget om integration og for lidt om faglighed. Eleverne bliver gidsler i et politisk spil, mener professor Anne Holmen
14. januar 2005

FOLKESKOLEN
Tosprogede elever halter langt bagefter deres danske kammerater, viser den ene PISA-undersøgelse efter den anden. De seneste resultater i PISA-København viser, at over halvdelen af de tosprogede elever ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Men politikerne mangler vilje til at tage den faglige debat, mener professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Anne Holmen.
»Sprog spiller en særlig rolle for de tosprogede, fordi det både er middel og mål. Når regeringen i sine bemærkninger til lovforslag ønsker at fremme ’naturlige sprogindlæringssituationer’, forstår jeg det som samtale mellem børnene. Men jeg mener, at det er helt forkert at tro, at Brian skal integrere Mustafa – det skal skolen som en professionel virksomhed sørge for. Derfor mener jeg, at forslaget fra Århus om delvis at undervise på arabisk er meget interessant og velbegrundet. Hvis vi ikke forbedrer skolens virksomhed over for de tosprogede, bliver børnene gidsler i et politisk spil. Men jeg tror desværre, at den politiske modvilje handler om, at det er arabisk og ikke engelsk eller kinesisk,« siger Anne Holmen.
Hun mener, at skolerne skal sikre, at børnene tidligt og gennem hele deres skolegang får mulighed for at bruge deres modersmål i en faglig sammenhæng.
»Når jeg besøger folkeskoler oplever jeg ofte, at mange tosprogede elever bruger al for megen energi på at imitere de danske elever, fordi de ikke selv forstår, hvad der egentlig foregår. Den tendens tror jeg gør sig gældende helt frem til ungdomsuddannelserne, hvor eleverne hurtigt føler sig hægtet af. Frafaldet på ungdomsuddannelserne blandt tosprogede er jo grotesk højt,« siger hun.
Men Anne Holmen konstaterer altså samtidig, at der mangler gehør fra politisk hold, når det handler om at inddrage positive resultater fra udlandet. Det kan skyldes, at vi hænger fast i en gammel forestilling om nationalstaten.

Min søn er altså dansker
»Debatten har hidtil handlet meget om integration og mindre om fagligheden, som først er kommet i fokus nu. Naturligvis er der også nationalkulturelle aspekter i diskussionen, men de bør skilles fra debatten om, hvordan vi kan hjælpe de tosprogede. Den faglige diskussion forurenes af den politiske, hvor vi har tendens til at fastholde ideen om en nation og et sprog,« siger hun.
Anne Holmen var en af debattørerne på den årlige Skolerigsdag arrangeret af KL. Konferencen startede i går og strækker sig over to dage, og blandt de omkring 1.700 deltagere i Aalborg Kongres & Kulturcenter var to byrødder fra henholdsvis Albertslund og Holstebro. Både Erdil Selcuk fra Albertslunds Børneudvalg og hans kollega fra Holstebro byråd, Ali Almaanaki, advarer mod at tro, at modersmålsundervisning, som ikke tager udgangspunkt i det rent faglige, sikrer bedre resultater for de tosprogede elever.
»Modersmålsundervisning har ofte været spild af penge, fordi der ikke er sat ordentlige lærerkræfter ind. Det er vigtigt, at undervisningen er rettet mod det faglige og ikke skilles fra det danske sprog. Mange unge tosprogede lærer kun det danske gadesprog, og det er vigtigt også at styrke deres danske skolesprog,« siger Ali Almaanaki og roser i øvrigt det århusianske forslag.
Han advarer desuden mod at tro, at det er skolens opgave at give de tosprogede børn undervisning i dagligdags-arabisk – det er forældrenes opgave.
»Min søn er dansker. I skal betragte ham som dansker og ikke som andengenerationsindvandrer. Min søn kommer aldrig til at flytte tilbage. Men vi mangler en helhedsplan for, hvordan vi afhjælper problemerne, for drypvise initiativer her og der nytter ikke noget,« siger han.
Erdil Selcuk gik ind i lokalpolitik for at styrke den traditionelle modersmålsundervisning, men i dag mener han, at han tog fejl.
»Mit barn er dansk og taler dansk med sine kammerater. Der er efter min mening en stor fare for, at modersmålsundervisningen er med til at opbygge et parallelsamfund. Du opnår kun respekt i det danske samfund, hvis du taler sproget,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her