Uddannelse
Det kan ses på lønkontoen, at man har taget en længerevarende uddannelse. Og uddannelse vil i fremtiden være med til at øge uligheden i samfundet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For at modvirke skævvridningen af indkomsterne i Danmark, foreslår Rådet nu at stoppe udbetalingen af Statens Uddannelsesstøtte (SU) efter studiets første del bachelor-delen. Derefter skal de studerende tilbydes fordelagtige lånevilkår på kandidatdelen, foreslår direktør i AE, Lars Andersen.
»Ikke alle med en lang videregående uddannelse har samme mulighed for at betale lån tilbage. Defor skal man lave en ordning, hvor man betaler tilbage som en procentdel af indkomsten,« siger Lars Andersen.
I dag kan studerende på de lange videregående uddannelser, der er den gruppe, som modtager mest støtte, få SU i hele deres normerede studietid det vil typisk sige fem år. Desuden kan man få SU i et år mere, det såkaldte fjumreår.
De økonomiske vismænd har tidligere foreslået samme type ændring af SU-systemet for at forhindre hjerneflugt, når højtuddannede danskere vælger at udvandre til lande med et lavere skattetryk efter endt statsfinansieret uddannelse.
Udjævner indkomster
Desuden ser de økonomiske vismænd gerne, at studerende kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Det vil en dyrere uddannelse være et incitament til.
»SU-systemet er som et omvendt Robin Hood-system, fordi det fortrinsvis er børn af relativt velstillede forældre, der nyder godt af SUen. En reform af den art, AE foreslår, vil uden tvivl virke udjævnende på indkomstfordelingen. Men der skal selvfølgelig være en vis gevinst ved at tage en uddannelse, hvis vi har en målsætning om, at uddannelsesniveauet skal højnes,« siger overvismand Peter Birch Sørensen.
Han peger samtidig på, at Danmark sammenlignet med andre lande har en meget lige indkomstfordeling. Et billede, der dog kan være på vej til at ændre sig, fordi værdien af uddannelse vil skævvride indkomstfordelingen yderligere, mener økonomiprofessor ved Århus Universitet Peder Pedersen.
»I bunden af arbejdsmarkedet er der store grupper særligt indvandrere uden stærke faglige kompetencer, og det lægger pres på lønningerne for ufaglærte. I toppen giver globaliseringen de veluddannede bedre muligheder for at konkurrere på et internationalt jobmarked, og det vil, uanset om de rent faktisk rejser ud eller bliver hjemme, have en tendens til at presse deres lønninger op ad,« siger Peder Pedersen til ugebrevet A4.
S afviser gældssættelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder til gengæld ikke opbakning til sit forslag hos Socialdemokraterne.
»I 1970erne og langt op i 80erne var SU-systemet skruet sammen sådan, at man fik et stipendium, og så tog man lån for at finansiere et stor del af sin uddannelse,«siger partiets SU-ordfører Thomas Adelskov og tilføjer:
»Det betyder, at der den dag i dag er folk, der går og betaler af på dyre banklån. Jeg vil ikke vende tilbage et system, hvor folks studieafslutning bliver en større gældssættelse,« siger Thomas Adelskov, der hellere vil bruge kræfterne på, at flere unge får en uddannelse i stedet for at ende som ufaglærte samt bedre mulighed for efteruddannelse.
Heller ikke de konservatives SU-ordfører Helle Sjelle er med på ændringer i SU-systemet.
»Vi vil ikke være med til at skære i SUen, og jeg har svært ved at se, at regulering af SUen skulle være vejen til at gøre noget ved ulighed,« siger Helle Sjelle.
FAKTA
Analyse
*Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse viser, at livsindkomsten for personer med en lang videregående uddannelse er næsten 40 pct. højere end den gennemsnitlige livsindkomst for danskerne som helhed og over 50 pct. højere end livsindkomsten for ufaglærte.
