Læsetid: 5 min.

Regeringen presses på beskæftigelsen

Ledigheden og antallet på passiv forsørgelse er steget under VK-regeringen. Samtidig underkender vismænd regeringens plan for at skaffe 60.000 nye arbejdspladser
25. januar 2005

Beskæftigelse I
Torsdag offentliggør Danmarks Statistik de sidste ledighedstal inden valget afholdes den 8. februar. Det er tal, der ventes med spænding både i den socialdemokratiske lejr og hos regeringen.
Dårlige beskæftigelsestal kan nemlig ende med, at blive en alvorlig bet for regeringen.
Lektor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Nielsen, vurderer, at et valg på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden toppede, kunne have kostet regeringen livet.
Og beskæftigelsen kan stadig blive afgørende:
»Ledighed og beskæftigelse er et af valgkampens varmeste temaer. Og det er klart, at hvis de nye tal viser, at arbejdsløsheden er steget, kan det blive interessant,« siger Hans Jørgen Nielsen.
Socialdemokraterne har, siden de kom i opposition efter valget i 2001, dagligt opdateret ledighedstallene på deres hjemmeside, og i dag er arbejdsløshedskøen 31.000 personer større, end da regeringen trådte til. Og de mange ledige er da også Socialdemokraternes bedste våben i forsøget på at vælte regeringen. De 400 fyrede slagteriarbejdere i Hjørring kom som en uventet håndsrækning for Socialdemokraterne og har presset beskæftigelsesområdet endnu højere op på dagsordenen både blandt politikere og vælgere.
»Det, vi forholder os til, er, at ledigheden er væsentligt højere og beskæftigelsen væsentligt ringere, end da regeringen kom til. Det er resultaet af en elendig beskæftigelsespolitik, hvor man var alt for længe om at reagere på den stigende arbejdsløshed, og gjorde alt for lidt, da man endelig erkendte problemet,« siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen.

Utilfreds regering
Men det er ikke blot ledighedstallene, der er vokset under VK-regeringen. Også antallet på passiv forsørgelse er steget med 60.000 i løbet af de seneste tre år.
Det viser en opgørelse foretaget af Dagbladet Børsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og regeringens egen Økonomisk Redegørelse fra december.
Og tallene er da også stærkt utilfredsstillende erkender både Venstre og de konservative. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, er ikke udpræget stolt:
»Det er jo aldrig godt, hvis folk kommer på passiv ydelse, fordi der kommer flere arbejdsløse. Vi vil arbejde målrettet på at få flere indvandrere i arbejde, lige som vi vil gøre en aktiv indsats for at få nedbragt sygefraværet, som også er et kæmpe problem,« siger Rohde.
Samme sang lyder fra den konservative leder:
»Vi må have en større indsats på det område, for det her er ikke tilfredsstillende,« erkender de konservatives partiformand, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.
De mange nye mennesker på bla. kontanthjælp og dagpenge belaster ifølge Børsens opgørelse hvert år statsfinanserne med, hvad der svarer til godt 7,5 mia. kroner.
Det svarer stort set til, hvad det ville koste at halvere enten top- eller mellemskatten.
Socialdemokraterne påpeger, at den markante stigning er kommet på et tidspunkt, hvor der i forvejen har været et fald i arbejdsstyrken:
»Det her er simpelt hen udtryk for en effektiv udstødning af den ældre del af arbejdsmarkedet og til almindelig ledighed, « siger Socialdemokraternes gruppeformand, Pia Gjellerup.

Ventede på opsving
I forsøget på at skabe en troværdig finansiering af VK-regeringens løfter skal der inden 2010 netop være 60.000 flere i arbejde. VK-regeringen forventer i sit oplæg, at alene ved at nedbringe sygefraværet kan beskæftigelsen øges med 10.000 personer.
Hidtil er det imidlertid gået den forkerte vej for regeringen. I løbet af de seneste tre år er antallet af danskere på enten sygedagpenge eller barsel nemlig steget med 27.000 personer.

Kritik fra vismænd
Men trods stigninger i både ledighed og passiv offentlig forsørgelse afviser regeringen at have gjort for lidt.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at regeringen handlede på det rigtige tidspunkt:
»Alle økonomer var enige om, at opsvinget var på vej. Det ventede vi på, og da der ikke var sket noget i april 2003, lancerede vi forårspakken, der satte gang i det forbrugsdrevne opsving, som nu har knækket ledighedskurven,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Han mener, at de dårlige jobtal i regeringens levetid altovervejende må tilskrives den generelle afmatning i den internationale økonomi pga. 11. september, SARS, dollarfald og olieprisernes himmelflugt.
Men som om stigende ledighed, faldende beskæftigelse og kraftig vækst i antallet på offentlig forsørgelse ikke var nok, kalder 10 tidligere økonomiske vismænd regeringens plan for at skaffe 60.000 ekstra i arbejde for »urealistisk«.
Hermed ryger hele grundlaget for finansieringen af regeringens valgløfter. Ugebrevet A4 har i dagene op til og efter udskrivelsen af valget foretaget en rundspørge blandt 10 tidligere vismænd. Og konklusionen er klar. Kommer der ikke reformer, er det med den nuværende politiske kurs urealistisk at skaffe de nødvendige 60.000 flere arbejdspladser.
Tidligere overvismand, professor Niels Kjærgård, sammenfatter den økonomiske situation således:
»Uafhængigt af hvilke tal, man kigger på, så må man sige, at beskæftigelsesmålsætningen ikke er realistisk. Det ser relativt håbløst ud, med mindre man iværksætter nogle dramatiske reformer, hvilket virker meget urealistisk med den reformpause, der tegner sig,« siger Niels Kjærgård.

Ny plan nødvendig
Tidligere vismand og international anerkendt økonom, Niels Thygesen, er endnu mere kontant:
»2010-planens mål kan ikke nås med den foreliggende kurs. Hvis man ikke kan leve op til målsætningerne, mener jeg, at det er afgørende med en ny plan. Alt andet er økonomisk uansvarligt,« siger han.
Men til trods for, at regeringens valgløfter er afhængige af, at der skabes 60.000 nye job, afviser regeringen alligevel vismændenes kritk:
»Man skal huske på, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, og at der altid kan være nogle udsving. I al den tid, jeg kan huske, er der blevet råbt op om, at det går galt, men hvornår er det sket? Jeg vil vædde en kasse sodavand med vismændene om, at Danmark også har en solid økonomi i 2010,« siger Jens Rohde.

FAKTA
Det vil de gøre for beskæftigelsen:

Regeringen vil øge beskæftigelsen med 60.000 personer over de næste fire år. Det skal ske ved:

• at få flere indvandrere i arbejde

• at nedbringe sygefraværet

• at få unge hurtigere gennem studierne

• skattelettelser på indkomsten

• at bruge ti miliarder kroner på forskning, innovation og uddannelse frem mod 2010

Socialdemokraterne har lanceret en jobplan, der skal skabe 50.000 job i den kommende valgperiode og 100.000 over de næste ti år. Det skal ske ved:

• at bruge 10 milliarder kroner på renovering af jernbanenet, skoler og sygehuse

• at bruge 1,7 milliarder kroner om året på bedre uddannelse

• at øge bevillingerne til forskning fra 10 til 15 milliarder kroner frem mod 2010

• skattelettelser for 10 milliarder kroner

• at genindføre hjemmeserviceordningen

• at genindføre servicejob med løntilskud for ældre langtidsledige

Kilde: ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her