Læsetid: 2 min.

Religion – videnskabeligt set

Det religionsvidenskabelige tidsskrift Chaos har udgivet et interessant særnummer
29. januar 2005

Tidsskrift
Vi taler i samfundsdebatten meget om religion. Der er i den grad et øget fokus på religions betydning for samfundet, kulturen, identiteten, konflikter og konfliktløsning, integration, politik, værdier osv. Det er blevet almindeligt at erklære, at religionerne har en positiv rolle at spille i vores ellers rationelle og sekulære samfundsorden. Religion kan være modvægt til kapitalismen, for ulandsbistanden, mod diskrimination, for fred. Fællesnævneren for al talen om religion i medierne, bortset fra enkelte opråb til forsvar for ateismen fra Tim Jensen og Mikael Rothstein her i avisen, er, at religion er blevet common sense og socialt acceptabelt, nærmest fashionabelt, i intellektuelle kredse. Desuden er religion blevet anerkendt som social aktør og gruppeidentifikation udover det enkelte menneskes overtroiske tilbøjeligheder. Det er en fin anledning til at fremhæve en lille videnskabelig udgivelse om religion.
Det religionsvidenskabelige tidsskrift Chaos har netop udgivet et særnummer om sammenligning i religionsvidenskaben, der tager afsæt i det rationelle, videnskabelige og sammenlignende perspektiv på religion. Sammenligning udnævnes til religionsvidenskabens grundparameter, idet hele meningsopbygningen omkring forståelsen af fænomenet religion beror på sammenligninger, der leder til generelle skematiseringer af religiøse fænomener. Alle religioner er så at sige både særegne og ens på samme tid. Særnummeret indeholder bidrag fra en række af landets førende religionsforskere, der med afsæt i egen forskning og religionsvidenskabens fagdebatter forsøger at tilføje det sammenlignende perspektiv nye aspekter.
Der er i særlig grad grund til at fremhæve professor i religionshistorie i Århus Armin W. Geertz’ bidrag, som er veloplagt, tilgængeligt og alligevel højt specialiseret. Med udgangspunkt i fagdebatter blandt danske religionsforskere diskuterer Geertz indgangsvinklen til studiet af religioner. Ifølge Geertz kommer religionsvidenskaben ikke videre før »tekstpositivismen« og induktive arbejdsmetoder opgives og erstattes af en deduktiv og teoribevidst strategi. Det er selvfølgelig en gammel debat men ikke desto mindre interessant og nødvendig, fordi tekstpositivisme, induktiv fortolkning og falsk opdeling mellem teori og metode stadig er almindeligt i religionsforskningen (og megen anden forskning). Som Geertz skriver, er religion et kulturelt system og en social institution, der lancerer en idealfortolkning af tilværelsen med henvisning til transempiriske magter eller væsener.
De fleste af bidragene er interessante, og flertallet er meget inspirerede af kognitionsforskning og diskursteori. I lyset af religionernes fremtrædende plads på dagsordnen er det berigende at få et indblik i de grundlæggende debatter om, hvordan vi kan forstå religion på et rationelt grundlag. Særnummeret er fin redigeret og forsynet med et informativt forord af redaktørerne Joel Haviv, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen.

*Religionsvidenskabens komparative udfordring, Tidsskriftet CHAOS (red.). Joel Haviv, Anders Lisdorf, Peter Weiss Poulsen. Museum Tusculanum Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu