Læsetid: 4 min.

Rigsdagsdromedarer

29. januar 2005


POESI
Danske forfattere røber deres drømme om topkandidaterne til folketingsvalget. Drømmene viser politikerne fra en anden vinkel, end den vi i disse dage ser i medierne. Drømmene afslører politikernes dæmoniske sider, og i drømme fremstår de folkevalgte med et ganske andet image, end det de kæmper så hårdt for op til valget...pen

Dette er et udvalg fra tre boghæfter redigeret af Janus Kodal, ’Drømme om Anders Fogh Rasmussen’, ’Drømme om Pia Kjærsgaard’ og ’Drømme om Mogens Lykketoft’, der udkommer på onsdag. Forhandles via hjemmesiden www.inkink.dk og i boghandlere

Anders Fogh Rasmussen-drømme
1.
Jeg drømte at Fogh
var en kvinde
og flodbølgen en mand
man skal aldrig undervurdere kvinder
når de taler om mændDrømt af Naja Marie Aidt

2.
Statsministeren er bovin. Jo, faneme: der er noget kvægagtigt
over ham. Ikke at han er sendrægtig, det ville være forkert at sige,
men det er noget med kæben, det langagtige hoved, måske:
stemmen. Der er kommet ligesom noget gutturalt over den.
Som lyden af en roerasper. Som om han hele tiden er i færd
med at synke tungen. Det var min svigermor, der først lagde
mærke til forvandlingen, at han på den måde har åbnet sig
mod grønageren.

Drømt af Hans Otto Jørgensen

Mogens Lykketoft-drømme
1.
Ej blot til lyst

Jeg drømte, at jeg var Mogens. Jeg
drømte, at jeg fik skåret mit gamle
ansigt af på en privatklinik. Bagefter
forsøgte de at klæbe et nyt på. Jeg
drømte, at mine to ansigter blev hængt
op på Møllers opera. Det gamle ansigt
græd, det nye lo. Jeg drømte, at jeg
sang duet med Pia. Til sidst kyssede
hun mig, mens slavekoret nynnede stille.
Jeg drømte, at Pias hoved forsvandt ind
i mit tomrum.Drømt af Henning Mortensen

2.
Der er han, Mogens
Lykketoft, i badeværelset med ragekniv
og et fælles bedste, balancerende
på badekarrets smalle og pladdervåde
kant. Han holder fast i en paraply
højt op over hans hår svæver den
og bag ham hænger noget der
ligner et øje, men det er bare en lampe
man ser. Det folkelige paradoks foresvæver
ham at være et fælles projekt. Et afsavn
skiftes ud med virkelige katastrofer.
Det er stadig for tidligt
men han gør endnu et
forsøg på at trække bundproppen
op. Sikke bølger, sikket slid.
Det er som om ingen
sætter pris på anstrengelserne
og hen ad vejen overmander en
træthed det boblende kar

Jeg vælter en regering med min tommeltot
Drømt af Lars Frost

3.
Mogens Lykketoft står på talerstolen
i Fælledparken, en stor forsamling lytter.
»Når man skal – ka' man ik’
når man ka’ – skal man ik’«
forsamlingen bryder ud i vild jubel.
På vej ned af talerstolen
træder Lykketoft i en tegnestift.
Han bider det i sig
og samme nat kan han ikke sove for et kæmpe AV.

Drømt af Steen Møller Rasmussen

Pia Kjærsgaard-drømme
1.
Pia Kjærsgaard på vej over hegnet
hun river sig men det gør ikke ondt
hun er DRÆBERHUNDEN
i drømmen, i fugleperspektiv
kvinder og mænd på vej over grænsen
hendes blonde hoved
hun kroner sig selvDrømt af Naja Marie Aidt

2.
Hun fortalte på en rolig og god måde, hvordan hun ville
tilberede os. Rundt omkring på lejrpladsen begyndte det at
snurre hyggeligt fra gryderne, og det blev skumring, der var
en stemning af jul med knas og det hele. Vi syntes hun var
rar og kunne godt forstå hun ville sætte os på pinde. Vi var
pindeskemennesker, det sagde hun, og det var vores bestem-
melse.Drømt af Janus Kodal

3.
Jeg drømte, at jeg var prinsgemal, og at Pia Kjærsgaard var
dronning. Jeg kunne huske, et eller andet sted i drømmen
stod det klart, at jeg engang havde været en fin digter af den
gamle skole og diplomat i et land, hvor jeg var kollega med

Octavio Paz og Pablo Neruda, men jeg havde solgt min sjæl
for at komme i fjernsynet og, nå ja, fordi jeg troede at som
prinsgemal kunne der nok være et eller andet væsentligt,
man kunne foretage sig. Men nu sad jeg så der, i en stor sal
oplyst af vældige lysekroner, ved siden af dronning Pia
Kjærsgaard, og der sad en hel masse mennesker i salen ved
borde, og der stod tallerkner og glas og kopper foran dem,
og der lå knive og gafler ogg skeer over det hele. Dronning
Pia Kjærsgaard skulle holde tale, og hun rejste sig op. Det
var min 80 års fødselsdag, og jeg regnede med, at hun ville
sige noget pænt til mig efter alle de år, hvor jeg pænt havde
holdt mig i skyggen. »I dag fylder min mand, prinsgemalen,
80 år,« sagde dronning Pia Kjærsgaard, »og ved denne fest-
lige lejlighed er det vel på sin plads endelig af afslutte den
etniske udrensning, der har været så stor en succes under
hele min regeringstid. Min mand, prinsgemalen, er den sidste
udlænding, der er tilbage i riget, og nu siger vi farvel til
ham.« Så gav hun et af sine yndige små nådige vink med
armen, og hofjægermesteren trådte frem fra sit skjul bag et
forhæng bag mig med et stort sværd i hænderne. Jeg troede
ikke mine egne øjne, da han så mig ind i dem og svingede
sværdet mod min hals. Jeg troede det var en drøm...

Drømt af Peter Laugesen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu