Læsetid: 13 min.

Ring 33 92 00 00: Dutdutdut…

For sent, for småt, for bureaukratisk! Den svenske opposition er enig og hård i sin dom over Persson-regeringens håndtering af tsunami-katastrofens første døgn. Hvordan mon dommen så bliver over den danske regering, som på en række punkter var endnu senere? For der følger altid et efterspil til en katastrofe
24. januar 2005

Kommentar del II
I de første døgn efter katastrofen er Udenrigsministeriet ikke i stand til at modtage eller give informationer i tilstrækkeligt og fuldt omfang til offentligheden, selv om ministeriet er leder af de danske myndigheders kriseindsats. Op mod to tusinde bekymrede pårørende forsøger allerede anden juledag at ringe til ministeriet på Asiatisk Plads, men ministeriets omstilling og helligdagsbemanding er ikke gearet til så mange henvendelser fra offentligheden.
Den mest oplagte konsekvens er, at ministeriet i løbet af anden juledag går glip af vigtige oplysninger fra mange steder i katastrofeområdet, hvor der opholder sig danske turister. Flere af de pårørende, der igen og igen forsøger at ringe til ministeriet, har frontberetninger fra venner eller slægtninge, der via mobiltelefon har fortalt om meterhøje flodbølger, omfattende ødelæggelser og massevis af omkomne allerede få timer efter flodbølgen.
Udenrigsministeriet modtager de første meldinger om katastrofen mellem kl. fem og seks om morgenen søndag, har man oplyst. Godt to timer senere, kl. 7.54, modtages den første officielle indberetning fra den danske Bangkok-ambassadør Ulrik Helweg-Larsen: Foreløbig ingen oplysninger om omkomne danskere, men mange skandinaviske turister i området, især på Phuket. Den besked lægger ministeriet på sin hjemmeside søndag formiddag kl. 10.57: Der er på nuværende tidspunkt ingen melding om dræbte eller tilskadekomne danskere. Godt halvanden time senere ændres meddelelsen kl. 12.39: Én dansker er omkommet på Phuket, mens foreløbig fem savnes.
Ministeriets kriseberedskab iværksættes fra om morgenen, så antallet af vagthavende fordobles, og i løbet af søndagen er i alt 15 af ministeriets embedsmænd på arbejde. Størst charge blandt de fremmødte har ambassadør Karen Wermuth, chef for enheden Borgerservice samt fungerende kontorchef Uffe Wolffhechel. Udenrigsministeret har oplyst, at senere bliver 90-100 af medarbejderne sat i gang, især med at forstærke Borgerservice.
En anden konsekvens af ministeriets utilstrækkelige tele-ressourcer er derfor, at det livsvigtige arbejde med at registrere de flere end 4.000 danske turister i katastrofeområdet forsinkes. Forgæves forsøger pårørende at oplyse ministeriet, hvis de har hørt fra den eller den i live og god behold - oplysninger, som ministeriet de følgende dage har god brug for.
En af de pårørende er Elisabeth Hesselager, hvis lillebror sammen med sin familie med nød og næppe er undsluppet vandmasserne. Da hun anden juledag og mandag - efter at broren har ringet til hende – vil informere Udenrigsministeriet, kommer hun trods mange forsøg ikke frem til ministeriets omstilling, der er permanent optaget.
I Sverige medfører det voldsomme pres på Utrikesdepartementet (UD), at telefonomstillingen bryder helt sammen. Det vanskeliggør selv sagt kontakten til diplomatisk personel og andre svenske myndigheder i længere tid.

Hjemmesiden
Ministeriets hjemmeside bliver kun opdateret tre gange i løbet af katastrofens første dag: Kl. 10.57, kl. 12.39 og igen kl. 20.01, selv om Karen Wermuth søndag aften i TV-Avisen kl. 18.30 opfordrer befolkningen til at »væbne sig med tålmodighed« og i øvrigt skaffe sig oplysninger fra hjemmesiden. Næste opdatering finder sted i løbet af natten til mandag kl. 01.40 og igen to gange senere den dag.
Mandag aften har flere end 44.000 borgere har været rundt om hjemmesiden, der på et normaldøgn kun besøges af tre-fire tusinde, så ministeriets it-system kommer på overarbejde.
Konsekvensen af ministeriets manglende opdatering af hjemmesiden og den begrænsede it-formåen er bl.a. utryghed hos tusindvis af danske pårørende.
Men også nødstedte danskere i katastrofeområdet forsøger forgæves at få oplysninger fra hjemmesiden om, hvordan de skal forholde sig.

Registreringen
Frem til torsdag den 30. december kl. 13 har Udenrigsministeriet ansvaret for registreringen af danske borgere i området. Meget af registreringen finder sted i katastrofeområdet og må selvfølgelig vurderes i lyset af de ekstreme forhold.
Den øvrige del af registreringen finder sted under travle, men dog roligere himmelstrøg i Udenrigsministeriet. Flere af de mange pårørende, der i ugens løb kontakter ministeriet for at efterlyse savnede familiemedlemmer eller måske få dem slettet fra listerne over savnede, bemærker dog en påfaldende mangel på professionalisme.
»Bortset fra, at det var næsten umuligt at komme igennem til en sagsbehandler, skulle jeg f.eks. selv foreslå, at man også noterede fars pasnummer,« siger Niels Abrahamsen, der mandag den 27. december ringede til Udenrigsministeriet for at efterlyse sin far, der var på ferieophold i Sri Lanka.
»Jeg havde absolut ikke indtrykket af, at sagsbehandleren sad med et computerskema foran sig, hvor en række faste oplysninger kunne tastes ind,« tilføjer han.
Ifølge Udenrigsministeriet er pasnummeret ikke specielt velegnet til at trace borgere, især ikke hvis myndighederne allerede har personens cpr-nummer.
Halvandet døgn efter jordskælvet, dvs. mandag den 27. december, opretter Kriminalteknisk Afdeling under Rigspolitiet på eget initiativ en katastrofecentral, der vil kunne modtage oplysninger fra offentligheden om savnede og omkomne danskere.
Mandag formiddag får Udenrigsministeriet melding om, at centralen vil være klar, når situationen tilsiger det.
Men der går alligevel frem til torsdag den 30. december kl. 13, før Rigspolitiet får overladt ansvaret for registreringen af danskere i området. Og det er øjensynlig noget af en rodebunke, politiet overtager fra Udenrigsministeriet, i hvert fald modtager Rigspolitiet forskellige opgørelser og lister over flere omgange: På et tidspunkt 10 papirark med 35 navne på hver (350 personer), på et andet tidspunkt 240 sider med syv navne på hver (1680 personer), og endelig skriver Jyllands-Posten om »en pærevælling« med 6.000 navne, som politiet først må krydstjekke.
Ifølge Udenrigsministeriet udgør materialet én database med navne samt forskellige ekstra oplysninger, som fortsat er under bearbejdning på afleveringstidspunktet. I Norge får politiet overdraget listerne over savnede og omkomne samtidig med det danske politi, mens Rikspolisen iStockholm først overtager materialet fra UD flere dage efter nytår.

Ny registrering
Samtidig med, at Rigspolitiet overtager ansvaret for registreringen, opfordres pårørende via medierne til at kontakte deres lokale politi, hvis de har savnede i katastrofeområdet.
Niels Abrahamsen, der kritisererer den manglende professionalisme i Udenrigsministeriet, er til gengæld tilfreds med den kompetente måde, politiet håndterer sagen på: »De er omhyggelige med at spørge efter højde, vægt, tatoveringer, andre særlige kendetegn, alt det som hører til en efterlysning,« husker han efter familiens henvendelse til Lyngby Politi.
I første omgang medfører Rigspolitiets måde at gribe sagen an en dramatisk stigning: Fra 19 savnede og ’usikre oplysninger’ om ’ca. 350 danskere’ torsdag den 30. december, opgør politiet tallet til 419 savnede nytårsaftensdag. I de følgende dage falder antallet af savnede, især efter Rigspolitiet den 2. januar lægger opgørelsen, der nu er nede på 397 navne, ud på politiets hjemmeside. I løbet af denne ene dag reduceres tallet til 82. Siden er tallet blevet halveret, så der den 19. januar er 41 savnede.
Både efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 og efter terroraktionen mod et diskotek på Bali i oktober 2002 er Udenrigsministeriet den ansvarlige myndighed for registreringen af danskere. Derfor påtager ministeriet sig igen opgaven, og ifølge Informations oplysninger er der intet, der forhindrer Rigspolitiet i at overtage registreringsansvaret på et tidligere tidspunkt.
Politimester Jakob Scharf fra Rigspolitiet bekræfter, at Udenrigsministeriets lister »var meget forskelligartede og krævede stor bearbejdning«, men understreger, at han ikke føler anledning til at pege fingre af ministeriet. Han vil heller ikke kommentere, om Rigspolitiet har presset på for at overtage opgaven tidligere.
»Men det kan da være, at man i fremtiden skal se på, om der skal være nogle procedurer, som fra starten sikrer, at politiet får ansvaret for registreringen, eller at Udenrigsministeriets folk skal uddannes til det,« som han tilføjer.
Rod i det norske udenrigsministeriums lister over savnede har været blandt de vigtigste årsager til nedsættelsen af en uafhængig kommission, der skal undersøge myndighedernes kriseindsats.

Hurtige italienere
Allerede anden juledag er det italienske civilforsvar på pletten i Roms lufthavn: Charterturister på vej til Thailand nægtes adgang til flyene, der i stedet fyldes med medicinsk udstyr og redningspersonel. Også hjemtransport af overlevende italienere fra Thailand kommer meget hurtigt i gang og er overstået på godt et døgn.
Fra Københavns lufthavn i Kastrup er der seks rutinemæssige flyvninger mod katastrofeområdet: Anden juledag kl. 14.30 letter et passagerfly til Singapore, mens et fly kl. 22.45 flyver til Bangkok. Mandag den 27. december letter ligeledes to fly, det samme sker om tirsdagen.
Den danske Beredskabsstyrelse, som hører under Forsvarsministeriet, har principielt tilsvarende muligheder, fortæller styrelsens vicedirektør Jørgen Holst. Men ingen tradition for at anvende dem. I stedet gør styrelsens operative afdeling sig i løbet af anden juledag klar til at sende en eller flere eksperter af sted, hvis FN beder om det. Mandag den 27. december udsendes således en medarbejder til Maldiverne for lokalt at klarlægge omfanget af skaderne. Næste udsendte medarbejder fra Beredskabsstyrelsen lander nytårsaftensdag i Sri Lanka.
Den første sending af nødhjælp fra Beredskabsstyrelsen – ca. 40 vandrensningsanlæg, en stabslejr, et nødhospital samt fire danske it-eksperter – kommer først i luften efter nytår. Ifølge Holst kræver udsendelse af nødhjælpsmateriel fra Danmark en godkendelse fra Udenrigsministeriet, som er bevillingsmyndighed. Holst understreger, at godkendelsen ikke plejer at tage mere end højst en halv time.

Luftbroen
I de første tre døgn er rejseselskaberne alene om at flyve danske turister hjem fra Thailand, selv om Udenrigsministeriet søndag har telefonisk kontakt til bl.a. rejseselskabet Startour og nogle af alarmcentralerne.
I løbet af mandagen står det klart, at situationen »overstiger den 11/9, overstiger terrorbomben på Bali, overstiger alt, hvad vi tidligere har set. Det er fuldstændig uoverskueligt stort,« erindrer direktør Bo Uggerhøj fra alarmcentralen SOS International.
Tirsdag den 28. december forsøger Startour at få kontakt til Udenrigsministeriet, fordi situationen er vokset til et niveau, som de private selskaber ikke magter. Startour sender en mail med råb om hjælp, men ifølge Informations oplysninger giver Startour udtryk for, at hjemtransporten skal de nok selv sørge for. Onsdag morgen siger Elling til Ritzau, at han vil sende et officielt klagebrev til ministeriet, som dog først modtager det kl. 15.15.
Alligevel citerer Ritzau samme morgen Elling for, at det er »rystende, at der går tre døgn, inden et land som Danmark reagerer og går aktivt ind i arbejdet med at få danskere hjem fra katastrofeområdet.«
Også i Berlingske Tidende kommer der kritik af Udenrigsministeriet: Jan Lockhart, formand for Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og direktør for Apollorejser, kritiserer, at ministeriet kun bidrager med oplysninger om dræbte og savnede, men ikke gør noget aktivt og fremadrettet ved f.eks. at stille fly, kriseberedskab og lignende til rådighed. Skæv til Sverige, hvor beredsskabet er kommet hurtigere fra start, som Lockhart anbefaler.
Karen Wermuth beklager kritikken, ikke mindst at rejsebranchen ikke har orienteret ministeriet, før kritikken bringes frem i medierne.

Rejsebranchen
Det første ekstrafly til Phuket fra Kastrup, som rejsebranchen får sendt af sted, letter tidligt om morgenen onsdag den 29. december kl. 0.55. Næste fly samme dag kl. 11.35. Begge fly booket af rejsebureauet MyTravel. Dagen efter kl. 16.00 sender Sterling et ekstra fly til Phuket. Aftalen mellem de nordiske regeringer og SAS om luftbroen er klar tirsdag, og samme aften flyves de første piloter til Thailand for at være tilstrækkelig udhvilede til at kunne flyve maskinerne hjem. Onsdag letter SAS-flyene fra Stockholm, torsdag fra Kastrup.
Onsdag eftermiddag holdes det første møde mellem ministeriet og rejsebranchen. Det indkaldes med meget kort varsel. »Ministeriet har tydeligvis ikke haft nogen plan med anvisninger på, hvordan så stor en katastrofe håndteres,« siger en kilde hos alarmcentralerne, der af hensyn til sit fremtidige samarbejde med Udenrigsministeriet betinger sig anonymitet. Men som kilden tilføjer: »Da man først kommer i gang, kører tingene nu derudaf.«
Efter terroraktionen mod et diskotek på ferieøen Bali i oktober 2002, hvor flere danske blev dræbt, foreslår rejsearrangørerne Udenrigsministeriet at etablere et national kriseberedskab, som kan aktiveres ved terroraktioner – eller større naturkatastrofer, hvor mange danskere bliver berørt. Men da det ikke lykkes ministeriet at komme overens med hele rejsebranchen, bl.a. fordi der er intern uenighed i branchen, løber initiativet lige så stille ud i sandet i løbet af efteråret 2003. En så enkel foranstaltning som en liste med mobilnumre på nøglepersoner i ministeriet og rejsebranchen er således også først udarbejdet efter tsunamien.

Instrukserne
Ifølge Udenrigsministeriet gælder luftbroen med SAS-fly fra starten for samtlige skandinaviske turister, uanset om de har tegnet en rejseforsikring eller ej. »Bare se at komme op i maskinen, hvis man vil,« som Per Stig Møller udtaler efter mødet torsdag ved middagstid i Udenrigspolitisk Nævn.
Men som Ekstra Bladet onsdag den 29. december og Ritzau torsdag beretter, så er der også adskillige, som er rejst på tropeferie uden forsikring. Og de skal først underskrive en aftale om efterbetaling. Ambassadør Ulrik Helweg-Larsen følger nemlig de gældende instrukser: »I den udstrækning, der er ledig kapacitet i flyene, kan jeg ikke forestille mig, at folk uden rejseforsikring ikke vil få mulighed for at besætte de ledige pladser. Men det vil ske imod, at de vil blive afkrævet betaling, når de kommer hjem. Sådan har vores system altid været,« som han torsdag siger til Ritzau – med tilføjelsen, at det kræver »en politisk beslutning«, hvis det skal ændres.
Kravet om tilbagebetaling gælder også for nødstedte børnefamilier, der har mistet alle deres medbragte ejendele i vandmasserne, skriver Ekstra Bladet onsdag, og det får Enhedslistens Søren Søndergaaard til at indkalde statsministeren til et samråd for at orientere om myndighedernes indsats.
Men Anders Fogh Rasmussen har ikke tid til et samråd før på den anden side af nytår, så i stedet bliver det et orienterede møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor Per Stig Møller, forsvarsminister Søren Gade og udviklingsminister Bertel Haarder torsdag den 30. december møder op i lokale 2113 på Christiansborg kl. 11. Inden mødet har Per Stig Møller ikke sikret sig mandat til gratis hjemtransport for uforsikrede turister, men både oppositionen og Dansk Folkeparti støtter tanken. Først efter at have vendt spørgsmålet med statsministeren senere torsdag beslutter Udenrigsministeriet sig ca. ved 18-tiden for at betale flybilletterne for de uforsikrede turister.
Ulrik Helweg-Larsen rykker derefter ud med en offentlig beklagelse via Ritzau: Skylden er alene hans. Ambassadøren har desværre »fejlfortolket reglerne og betingelserne« for at komme hjem med luftbroen, som Ritzau skriver.

Præsterne
Rejsebranchen reagerer flere døgn hurtigere end Udenrigsministeriet med at sende krisepsykologiske medarbejdere af sted. Det er for så vidt også det, som er alarmcentralernens opgave. Anden juledag om eftermiddagen sender alarmcentralen SOS International som de første i Danmark to læger og to erfarne krisemedarbejdere af sted til Thailand.
»Alt vil være kaos, så der er brug for folk på stedet med erfaring,« husker direktør Bo Uggerhøj. Fra Thailand melder de udsendte 17 timer senere tilbage mandag aften, at omfanget er meget større, end nogen hjemme i Danmark forestiller sig.
»Folk lå dernede i varmen med store sår og grimme infektioner – og det var vigtigt at få dem ud,« som læge Mogens Rishøj, der allerede søndag den 26. december blev sendt til Thailand af alarmcentralen Nordic Assistance og rejseforsikringsselskabet Gouda, senere udtaler til B.T. Rishøj tilføjer, at han »råbte og skreg« om hurtigst muligt at få en regulær evakuering sat i gang, og at myndighederne »mindst et døgn tidligere« skulle have reageret.
Først onsdag den 29. december anmoder Udenrigsministeriet afdelingslæge og psyiater Anders Fink-Jensen fra Rigshospitalet om at klargøre et hold til udsendelse. Holdet lander i Bangkok den 31. december. Mandag den 27. december tilbyder præster fra Folkekirkens kirkelige beredskab med en e-mail deres assistance til Udenrigsministeriet.
Som den eneste faggruppe besidder præsterne en erfaring, som kan gøre gavn i et katastrofeområde med pårørende og mange dødsofre. At tale med folk, der har mistet deres kæreste, er en del af præsternes almindelige hverdag: Fire ud af fem danskere, der har mistet et familiemedlem, taler normalt med en præst.
»Vi kan ritualisere savnet og tabet. Vi kan tænde et lys, vi kan synge en salme og hjælpe folk med at komme igennem en stor sorg,« som sognepræst Jørgen Balle Larsen fra Taastrup Nykirke, souschef i præsteberedskabet, formulerer det.
Præsterne får ikke noget svar fra Udenrigsministeriet: »Om onsdagen hører vi, at vores kolleger i det svenske kirkelige beredsskab er taget af sted, så derfor henvender vi os igen til ministeriet,« siger Larsen
Sent torsdag aften får præsteberedskabet så et svar fra ministeriet: Mange tak for tilbuddet, der nu bliver videregivet til Rigshospitalets kriseberedskab, som står for modtagelsen i lufthavnen i Kastrup. Men på det tidspunkt er præsterne for længst og på eget initiativ med ude i gaten, når flyene lander med turister fra Thailand.
Mange af de hjemvendte er voldsomt traumatiserede, husker Jørgen Balle Larsen: »Det er fint med et modtagelsesberedskab i Kastrup og i Billund.
Men bedre havde det unægteligt været, hvis det var blevet organiseret derude, hvor folk ikke har haft andet at lave end at vente, vente, vente. Det har været en meget voldsom og meget barsk oplevelse for mange. En oplevelse, som vi kunne have været med til at mildne,« siger han.
Først efter nytår sendes en dansk præst af sted som assistance for den danske sømandspræst i Singapore, der er rykket til Thailand. På det tidspunkt har Sverige haft 14 præster på plads i knap en uge...

*Den første kommentar blev bragt i weekendudgaven

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her