Læsetid: 5 min.

Risiko for krig om energi

De økonomiske stormagter er på kollisionskurs om adgangen til olie og gas, men teknisk er det muligt at øge Danmarks sikkerhed ved at sætte energiforbruget kraftigt ned
20. januar 2005

BÆREDYGTIGHED
Den globale energifremtid er usikker og sårbar, men Danmark har gode muligheder for at begrænse risikoen og forbedre sin energisikkerhed. Det var to af de tydeligste budskaber, da Teknologirådet i går holdt høring i Folketinget om fremtidens energisystem.
Høringen var navnligt henvendt til 20 politikere, der især beskæftiger sig med energipolitik. En del af dem var dog fraværende på grund af folketingsvalget. Hvis den nuværende regering fortsætter efter valget, skal økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremlægge en energihandlingsplan den 1. marts.
Ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller lagde ud med et dramatisk billede af de nuværende og kommende globale spændinger, der opstår som følge af Kinas og Indiens stejlt voksende energiforbrug.
Ørstrøm Møller er ambassadør i Singapore, Brunei, Australien og New Zealand og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. Han har udgivet en række bøger om Asien og den internationale udvikling.
De kommende 10-20 år vil blive dybt præget af, at først Kina og dernæst Indien overtager pladserne som henholdsvis verdens største og næststørste økonomi, med meget store og stærkt voksende behov for import af olie og naturgas, siger han.
Energiforbruget pr. produceret enhed vil ganske vist falde i verden som helhed, fordi man laver flere tjenesteydelser og udnytter energien mere effektivt. Men især i Kina, der »i stigende grad fremstår som verdens værksted« med en voksende del af den globale industri og en sandsynlig vækst på ni procent pr. år, vil energibehovet stige meget stejlt. En meget stor del af befolkningen i Kina, Indien og Sydøstasien vil avancere fra fattigdom til middelklasse.

Risiko for konflikt
»Nu drejer det sig ikke om stigende levestandard for 250 millioner amerikanere, 300 millioner europæere og 120 millioner japanere, men for 1,3 milliarder kinesere, en milliard indere og ca. 600 millioner mennesker i Sydøstasien. Bundlinjen er stærkt voksende energiforbrug nu og i en forudselig fremtid, som kun kan stoppes gennem tilsvarende stop for globaliseringen eller i det mindste dennes videreudvikling,« siger Ørstrøm Møller.
Men at bremse globaliseringen indebærer stor risiko. For det første vil USA, Europa og Japan »med meget stor sikkerhed« få høj inflation, fordi den økonomiske fremgang med stabile priser i de sidste 15 år skyldes indkøb af varer til faldende priser i Kina og andre lande i Asien. For det andet har Kina og Indien hidtil fundet sig i at lade de gamle økonomiske stormagter beholde deres magt og lade de eksisterende internationale institutioner bestå. Men hvis globaliseringen afbrydes, og de ikke kan vinde indflydelse indefra, vil de sandsynligvis søge at kuldkaste den eksisterende model og kræve en indflydelse, der svarer til deres størrelse og økonomiske magt, både økonomisk, teknologisk og sikkerhedspolitisk.

Spil med tabere
Gevinsterne ved den nuværende model tilfalder de rige lande og dele af befolkningen i de nye vækstlande.
Taberne i spillet bliver især lande i Afrika, Mellemøsten og det sydlige Asien, som hverken nyder godt af den økonomiske globalisering eller de høje oliepriser.
Fra Marokko til Bangladesh har en række lande, også lande med stor olieproduktion, siden 1980 set deres andel af verdenshandelen falde fra 10 til 3,8 procent, mens befolkningen blev fordoblet, og en stor gruppe af unge »føler sig efterladt i et politisk, socialt og økonomisk tomrum«.
Det stejlt stigende energiforbrug vil især blive søgt dækket med olie og naturgas, men forsyningen med begge dele er meget sårbar over for terrorisme og politisk begrundet sabotage. For eksempel attentater mod tankskibe i Malakka-strædet eller gasledninger gennem Afganistan og Pakistan.
Kina er på kollissionskurs med Japan om naturgas fra Sibirien. Både Kina og Indien har lavet milliardkontrakter med styret i Iran, på trods af USA.
»Spørgsmålet er, hvordan USA vil reagere på Kinas og Indiens krav om sikre energikilder – og om de to vækstlande vil samarbejde eller konkurrere indbyrdes,« siger Ørstrøm Møller.
Efter hans vurdering kan de vedvarende energikilder umuligt nå at komme til at spille andet end en marginal rolle i Kinas og Indiens energiforsyning de kommende 10-20 år. Og selv om Kina logisk set har stort behov for energibesparelser og energieffektivitet, er interessen kun i sin vorden, siger han.

Gid det ikke passer
Høringen gav også ordet til Kjell Aleklett fra Uppsala Universitet i Sverige, der argumenterede for nødvendigheden af en global omstilling, fordi olieproduktionen snart vil toppe.
Professor ved Roskilde Universitetscenter Bent Sørensen, opridsede nødvendigheden af at skære ned på afbrændingen af både kul, olie og gas for at undgå en farlig ændring af drivhuseffekten – og påpegede, at der er vedvarende energikilder nok til at forsyne et globalt energisystem uden armod.
Men afdelingschef i Energistyrelsen, Hans Jørgen Koch, holdt sig til scenariet fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der, ligesom Ørstrøm Møller, forudser et meget stærkt stigende forbrug især af gas og olie, men også af kul, de næste 25 år.
»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det ikke bliver til virkelighed, men siden midten af 70’erne har IEA kun en enkelt gang taget alvorligt fejl,« sagde han.

Energipolitik virker
I høringens anden del pegede lektor Henrik Lund fra Aalborg Universitet på, at dansk energipolitik de sidste 30 år har været en succes.
Det samlede energiforbrug har været stabilt, selv om produktion og privatforbrug er steget. Et bygningsareal, der er vokset 50 procent, opvarmes med 30 procent mindre brændsel. Vindkraften er vokset kraftigt. Altsammen fordi politikerne meldte ud med klare mål, sagde han.
»Den gode nyhed er, at politik virker,« sagde Henrik Lund, og opfordrede politikerne til at udstikke nye mål, f.eks. 50 procent vindkraft i år 2025 og en fjerdedel af benzin og diesel erstattet med vedvarende energikilder i transportmidlerne, samme år.
Lektor emeritus Jørgen Stig Nørgaard tog munden endnu mere fuld. Efter at have gjort opmærksom på, at jorden er rund, og vi derfor må begrænse vores forbrug af dens goder, så han vist på politikerne og sagde, at han kan tilbude en »rigere, sjovere og sundere tilværelse med kun 10-20 procent af det nuværende energiforbrug«.
Det kræver ’bare’ et brud med de nuværende normer og med vækstøkonomien, tilføjede han. Men teknisk set er det ikke umuligt at sætte det samlede energiforbrug så kraftigt ned og endda tilrettelægge et godt liv for samfundets indbyggere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her