Læsetid: 2 min.

S: Fyringer skal varsles tidligere

Varslingsperioden for massefyringer skal fordobles, mener Socialdemokraterne. En nødløsning, mener eksperter og efterlyser selvvalgt efteruddannelse til industriarbejdere
25. januar 2005

Efteruddannelse
På Arbejdsformidlingen i Nordjylland har man ventet på, at lukningen af slagteriet i Hjørring skulle blive en realitet, så man kunne tage fat på omskoling, efteruddannelse og jagt på nye job. Ifølge den nuværende lovgivning skal massefyringer varsles 30 dage inden, de træder i kraft, men det er alt for sent, mener faglig sekretær i slagteriarbejdernes fagforbund, NNF, Tage Arentoft.
»Det er en håbløs lovgivning. Man ved, at jobchancerne forøges betydeligt, hvis man videreuddanner folk, mens de er i job, og ikke venter til de er blevet ledige. AF bør kunne tilbyde kurser og individuel vejledning på et langt tidligere tidspunkt« siger han.
Socialdemokraterne har netop fremsat et lovforslag, der skal forpligte virksomhederne til at varsle fyringer mindst otte uger i forvejen. Samtidig skal der indledes forhandlinger med de ansatte senest tre uger før fyringer bliver varslet. Det vil bringe AF tidligere på banen, mener partiets arbejdsmarkedsordfører, Jan Petersen:
»Virksomhederne skal være forpligtede til at lave en handlingsplan for den enkelte medarbejder til omplacering i koncernen, omskoling eller videreuddannelse. Samtidig skal medarbejderne have mulighed for at gøre deres uddannelse færdig, efter de er fratrådt.«
Lektor på Center for Arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet, John Houman Sørensen, mener, at S-udspillet smager af ambulancekørsel fremfor et egentlig kørekort til medarbejderne.
»I stedet for blot at forlænge varslingsperioden bør man pålægge virksomhederne at give de ansatte to ugers betalt efteruddannelse efter eget valg. Det giver den fornødne mulighed for at skifte branche, når en produktion flyttes til udlandet« siger han.

Relevant efteruddannelse
Det udsagn bakkes op af lektor på Institut for Uddannelsesforskning ved RUC, Christian Helms Jørgensen. Men han peger på, at mange slagteriarbejdere har dårlige erfaringer fra deres skolegang, og at tilbud om efteruddannelse derfor kræver en særlig motivation.
»Det er vigtigt, at tilbud om uddannelse gøres relevant for de ansatte, samt at undervisningen tilbydes i trygge omgivelser, gerne på selve arbejdspladsen og sammen med nogle kollegaer,« siger Christian Helms Jørgensen. Han peger også på, at man skal have mulighed for at bruge det, man lærer, og her er slagterierne ikke ideelle arbejdspladser.
»Arbejdet skal gerne rumme udfordringer, der gør uddannelse relevant, og det er svært når jobbene ofte er monotont, manuelt arbejde uden aspekter af selvstændig problemløsning,« siger han.
Hverken Dansk Folkeparti eller Venstre vil imidlertid lægge stemmer til Socialdemokraternes forslag. De frygter ikke, at strammere arbejdsmarkedsregler vil hæmme virksomhedernes lyst til at ansætte personale i opgangstider.
»Desuden kan virksomhederne komme til at varsle fyringer, der ikke bliver til noget, og det skaber nervøsitet hos medarbejderne,« siger arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her