Genopbygning
LONDON Listen er lang, og ordene store, når amerikanske embedsmænd og politikere udtaler sig om de mange forbedringer, amerikanske dollar og arbejdskraft har tilført Irak. »Indkomsten pr. indbygger for 2004 forudsiges at blive 780 dollar, en fremgang fra 500 dollar i 2003,« skriver den amerikanske vicestatsminister for økonomi, handel og landbrug, Alan Larson, i en kommentar under overskriften »Den ufortalte historie om Iraks økonomiske fremgang«. »Imens udfører det irakiske olieministerium et fremragende job med at genoprette produktionen på trods af fortsatte angreb på olieinfrastrukturen. I september 2004 var Iraks råolieproduktion på 2,54 millioner tønder pr. dag, hvilket svarer til førkrigsproduktionen,« fortsætter han. De gode nyheder bekræftes af amerikanske militærfolk, involveret i genopbygningen i Bagdad: Pr. december 2004 var amerikanske og irakiske firmaer involveret i projekter til en værdi af fire milliarder dollar, fortæller brigadegeneral Thomas Bostwick fra den amerikanske hærs ingeniørkorps ifølge den amerikanske nyhedsorganisation Knight Ridder.120 projekter er blevet gennemført i oliesektoren, 57 sundhedsklinikker og 343 skoler er blevet genopbygget eller renoveret. Opførelsen af 14 rensningsanlæg samt genrenovering af togstationer er i gang. Og tag blot el-forsyningen, påpeger Bostwick. 20 kraftværker er blevet bygget for amerikanske penge, hvilket har øget kapaciteten med 1.813 megawatt eller næsten 50 procent.
Hvilke forbedringer?
Amerikanernes problem er, at de gode nyheder ikke synes at være nået frem til manden på gaden. I hvert fald har Kadhim Juad, der venter i en halvanden kilometer lang benzin-kø i Bagdad, ikke mærket meget til forbedringen af olieproduktionen.
»Jeg har ventet her i denne kø siden i går kl. 21 og jeg venter stadig,« siger motorcyklisten midt på eftermiddagen til Knight Ridder. 17-årige Ali Ayad har heller ikke mærket meget til den øgede velfærd: »Amerikanerne bliver ved med at sige, at de forbedrer situationen. Hvis tingene er blevet bedre, hvorfor blev jeg så nødt til at droppe ud af skolen for at brødføde min familie?« Enkelte borgere har dog opdaget forbedringer. »De har genopbygget nogle skoler og nogle parker for børn. De tager sig af hospitalerne,« siger Bassim Labib, en 62-årig butiksejer. »Men almindelige mennesker mærker det ikke, fordi de ønsker sikkerhed og elektricitet.«
El-produktion i bund
Det amerikanske ingeniørkorps forklarer utilfredsheden i befolkningen med, at meget af genopbygningsarbejdet foregår ude af den almindelige irakers synsfelt.
»Vi arbejder på storstilede genopbygningsprojekter, som vil blive landets rygrad,« forklarer Bostwick, »såsom kraftværkerne, overføringsledninger, transformatorstationer, olieindustriens infrastruktur; ting som det irakiske folk ikke ser.« Problemet for amerikanerne og den øvrige koalition er, at produktionstallene i højere grad understøtter befolkningens klager over manglende forbedringer end amerikanernes insisteren på, at tingene er blevet bedre. Ifølge Middle East Online lå produktionskapaciteten af el pr. 12. januar 2005 markant under før-krigsniveauet med kun 3.500-3.600 megawatt om dagen sammenlignet med 4.400 megawatt under Saddam Hussein. Det lave niveau skyldes ifølge Bostwick sabotage. Fire dage tidligere rapporterede den irakiske avis Azzaman om angreb på Iraks største kraftværk, Beiji, som beskadigede forsyningen mellem Bagdad og Nordirak, hvilket forårsagede strømsvigt i det meste af landet. »Hele det nationale ledningsnet er kollapset som resultat af disse angreb,« erkendte værket i en pressemeddelelse. Den amerikanske regerings egne tal viser da også, at genopbygningsarbejdet langt fra går som planlagt. For eksempel har det indtil videre kun været muligt at bruge 2,2 ud af de 18,4 milliarder dollar, der er afsat til genopbygning. »Intimideringen af lokale medarbejdere har været skyld i, at projekter er blevet forsinkede, mens det usikre miljø har skræmt udenlandske teknikere, hvis ekspertise er altafgørende, væk,« står der i Bush-regeringens kvartalsrapport fra december 2004 til Kongressen.
Total-krig mod olien
Selv om amerikanske Halliburton uden tvivl har arbejdet hårdt på at gennemføre forbedringer af Iraks olieindustri, så er der nogen, der arbejder endnu hårdere på at sabotere samme industri. 11 angreb på oliesektoren har allerede fundet sted i år, hvilket bringer antallet af angreb på olieledninger, -installationer og -personel op på 196 siden 1. juni 2002 ifølge Iraq Pipeline Watch. Mens sabotage stort set har lammet olieproduktionen i Nordirak, meddelte en irakisk embedsmand i sidste uge ifølge Reuters, at man er blevet nødt til at nedjustere den mængde olie, der kan produceres og sendes ud fra det sydlige Irak med 10 procent mellem februar og juni på grund af tekniske problemer. Iraks olieminister, Thamir al-Ghadbhan, siger ifølge den arabiske tv-station Al Arabiya, at fjender af den midlertidige irakiske regering har startet en »total krig« mod Iraks olieinfrastruktur. Ministeren henviste primært til de sunnimuslimske områder, hvor den voldelige modstand er størst. Ifølge nyhedsbureauet AP begås en del af sabotagen imidlertid af klaner, der konkurrerer om job hos det britiske sikkerhedsfirma Erinys International, der har fået til opgave at sikre oliebrønde og -ledninger. Firmaet har hyret lokale stammer til opgaven til 1.100 dollar pr. 1.600 meter, der sikres. »Stammerne bekriger hinanden over hvem, der sikrer sig flest kontrakter,« fortæller generalmajor Anwar Mohammed Amin, chef for de Irakiske Nationalgardister i Kirkuk og tilføjer, at de stammer, der taber »hævner sig ved at sprænge oliebrøndene og -ledningerne i luften«.
Landbruget stagnerer
Den fortsatte vold har ydermere forhindret genopbygningen af den vigtige, arbejdskrafttunge irakiske landbrugssektor, som ifølge en FN-rapport fra 2002 er »altafgørende for, at en humanitær intervention bliver en succes« i Irak.
En rapport fra firmaet Development Alternatives Inc. fra sidste april advarer imidlertid Bush-regeringen om, at den irakiske »landbrugssektor er faldet yderligere tilbage i efterkrigsperioden«. En amerikansk landbrugsekspert, som Reuters netop har talt med, siger, at der nu kan spores en smule fremgang, men at mangel på naturgas er »en begrænsende faktor«. Eksperterne tilføjer, at større sikkerhed er altafgørende for, at det i sidste ende kan lykkes at udvikle og modernisere Iraks landbrugssektor.
»Det er temmelig svært at få startet den slags ting, når man ikke kan bevæge sig rundt uden at have to militære køretøjer med 50-kaliber maskingeværer på taget,« siger en amerikansk embedsmand til Reuters.
